Ordblind/læsesvag
0   2

Ministeriet efterlyser feedback på skolers brug af risikotesten for ordblindhed

Mens Undervisningsministeriet kan lave analyser af brugen af den digitale nationale ordblindetest, har ministeriet mindre føling med den papirbaserede risikotest for ordblindhed. Derfor sætter den ansvarlige medarbejder pris på den feedback, der er dukket op i et ordblindenetværk.

Hver gang ti elever testes med den nationale ordblindetest, boner seks ud som ordblinde. Det viser en analyse af den nationale ordblindetest, som Undervisningsministeriet præsenterede i slutningen af november. Ministeriet kan ikke på samme måde følge med i, hvad risikotesten for ordblindhed i de yngste klasser betyder for skolerne. Det skyldes, at risikotesten foregår på papir, mens den nationale ordblindetest er digital.

Specialkonsulent Trine Nobelius fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i Undervisningsministeriet tog derfor begejstret imod en lille debat om risikotesten, som for nylig udspandt sig på Ordblindeværket, der er et forum for læsekonsulenter, læsevejledere og lærere, som

Ordblindenetværket

  • Ordblindenetværket er for fagpersoner, der arbejder med læse- og skriveteknologi i undervisningen af ordblinde elever, studerende og kursister.
  • Omdrejningspunktet i netværket er Forum, hvor man kan stille spørgsmål, få svar og selv byde ind med sin viden og erfaringer til gavn for andre medlemmer.
  • Der bliver løbende lagt nyheder i netværket, og relevante arrangementer annonceres i netværkets kalender.

bruger læse- og skriveteknologi i den almindelige undervisning.

"Vi har naturligvis fulgt udvikling og afprøvning af risikotesten tæt, men efter offentliggørelsen har vi kun feedback fra praksis at vurdere anvendelsen af testen på. Jeg sætter derfor stor pris på, at Kristine Binett har fortalt om sine erfaringer med testen og opfordrer andre til at byde ind med deres erfaringer med testen", lyder det i et indlæg på netværket fra Trine Nobelius, som også er redaktør på netværket.

Artiklen fortsætter under banneret

Test af 150 elever ender uden én eneste i risikozonen

Udvekslingen af erfaringer begyndte med, at læsevejleder Kristine Binett fra Stolpedalsskolen i Aalborg luftede nogle spørgsmål om risikotesten på Ordblindenetværkets forum for grundskolen.

Hun testede skolens nuværende 2. klasseårgang på cirka. 75 elever i slutningen af børnehaveklassen, midt i 1. klasse og i slutningen af 1. klasse. Den nuværende 1. klasse-årgang, som også er på cirka 75 elever, testede hun i slutningen af børnehaveklassen.

"Det undrer mig, at ingen af alle disse elever ender i regnearket med en rød markering - altså ingen har vist sig at være i forøget risiko for at udvikle alvorlige afkodningsvanskeligheder. Oplever andre, der bruger risikotesten, det samme", spørger Kristine Binett.

Hun understreger, at skolen gerne vil spotte de elever, der i forøget risiko for at udvikle alvorlige afkodningsvanskeligheder så tidligt som muligt.

"Men lige nu er jeg lidt urolig for, at jeg ikke får opdaget nok elever gennem risikotesten", skriver læsevejlederen.

Risikotest giver overblik over opmærksomhedskrævende elever

Læsevejleder Ulla Jul Madsen fra Hadbjerg Skole ved Hadsten svarede som den første, at hun lige havde gennemført risikotesten med 1. årgang, og i denne omgang fandt hun heller ikke nogen røde elever. Men de har hun før gjort.

"Da vi gennemførte testen med årgangen før sommerferien - da klassen var 0. årgang - havde vi et par stykker, som blev røde. Det betød, at vi allerede fra skoleårets start kunne begynde et intensivt forløb med de elever, som lå i risikozonen. Det samme har vi oplevet med vores nuværende 2. årgang - at vi har haft elever i det røde felt, som vi så har undervist i et intensivt forløb", skriver Ulla Jul Madsen.

Nogle elever fortsætter skolen med at følge tæt - ikke nødvendigvis fordi de ender i rødt, men fordi de ligger tæt på grænseværdien - enten i antal rigtigt læste ord eller i læsehastighed.

"Vi har gode erfaringer med risikotesten, da den giver os et overblik over, hvilke elever vi skal være opmærksomme på", konkluderer hun.

Efter de to indlæg kom Trine Nobelius på banen med sin opfordring til andre om at bidrage med deres erfaringer. Det responderede Adria Foldbjerg fra Kobberbakkeskolen i Næstved på.

"Vi diskuterer for tiden, hvor mange elever der skal gentestes. Vi har syv spor og tester alle elever i slutningen af børnehaveklassen. Skal alle elever testes igen i midten af 1. klasse eller kun dem, der scorer lavt? Jeg synes ikke, at vejledning lægger op til, at alle elever skal testes tre gange, men det vil vores ledelse gerne have, at vi gør", fortæller hun.

En overvejelse værd at flytte grænsen på testens første trin

På Valby Skole testede læsevejleder Camilla Højmark Find alle 100 elever i 1. klasse i august. Otte af dem lå på det tidspunkt i risikozonen og er stadig i gang med intensive bogstav-lyd-forløb.

Den individuelle test i begyndelsen af 1. klasse består af tre trin. På første trin skal eleven forsøge at læse enkeltord højt ud fra Elbros lister med 30 rigtige ord. Kan eleven ikke læse nogen ord korrekt, går han videre til trin 2 med henblik på nærmere undersøgelse. Læser eleven blot et ord korrekt, kan testvejlederen vælge at stoppe testproceduren, da eleven vurderes ikke at være i risiko for at udvikle alvorlige afkodningsvanskeligheder.

Fakta om risikotesten

  • Skolerne fik adgang til risikotesten for ordblindhed i november 2016. Testen er udviklet af Center for Læseforskning ved Københavns Universitet og kan bruges i slutningen af børnehaveklassen (eller begyndelsen af 1. klasse), i midten af 1. klasse og i slutningen af 1. klasse.
  • Testmaterialet bygger på internationalt anerkendt forskning inden for læsning og ordblindhed og er blevet afprøvet i en langtidsundersøgelse, hvor elevers læseudvikling blev fulgt over flere år.
  • Forskerne har undervejs fået feedback og sparring fra en følgegruppe bestående af blandt andre læsekonsulenter, læsevejledere og repræsentanter fra Socialstyrelsen og Undervisningsministeriet.

For at være på den sikre side løftede Camilla Højmark Find barren og fortsatte til trin to med de elever, som kunne læse tre ord eller færre. Det har været afgørende for resultatet.

"Halvdelen af de otte elever, der endte i risikozonen kunne faktisk læse et ord fra listen, og burde derfor ikke være testet yderligere. Vejledningen tager godt nok forbehold ved at skrive, at testtager må vurdere, om der kan være tale om et heldigt gæt, når eleven læser et enkelt ord rigtigt. Det kunne måske overvejes, om det simpelthen skal gøres til fast procedure. Altså, om grænsen skal flyttes fra et til tre ord", foreslår hun.

Tiden til at teste elever individuelt er godt givet ud

Testen har udpeget de mest udfordrede elever, oplever Camilla Højmark Find. Det er således tydeligt, at de ikke tager fra i samme tempo, som de elever, der nok ligger uden for risikozonen, men alligevel er i et intensivt undervisningsforløb.

"Vi er spændte på at se, om billedet holder i de næste år, om nettet til tidlig opsporing er fintmasket nok, eller om vi omvendt får sat for mange elever og forældre i alarmberedskab", skriver hun og bemærker, at otte ud af 100 elever i risikozonen svarer til de grænseværdier for ordblindhed, som den nationale ordblindetest læner sig op af.

"Det er et stort arbejde at teste alle elever individuelt, det har vel taget omkring 37 timer i alt. Indtil videre tyder det på, at tiden er godt givet ud, fordi vi tidligt finder frem til de børn, der er i risiko for ordblindhed", konkluderer Camilla Højmark Find.

Du kan bidrage til debatten på Ordblindenetværket, som du finder et link til her. Det er gratis at deltage i netværket.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.447 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.533 andre er allerede tilmeldt