Ordblind/læsesvag
0   6

Læsekonsulenter efterlyser et bredere navn til risikotest for ordblindhed

Risikotesten for ordblindhed kan understøtte alle elevers læseudvikling, men det lægger navnet ikke op til, mener Læsekonsulenternes Landsforening. Undervisningsministeren vil se på navnet, mens der ikke er udsigt til en didaktisk vejledning.

Navnet ordblinderisikotest lægger op til, at man alene bruger redskabet til at finde elever, som kan udvikle fonologiske vanskeligheder. Det er ærgerligt, mener Læsekonsulenternes Landsforening, som anbefaler, at testen bruges til at følge udviklingen i læsning og afkodning hos alle elever på de to yngste årgange. Altså også de dygtige læsere.

Foreningen har derfor foreslået undervisningsminister Merete Riisager (LA) at ændre testens navn, og at praktikere hjælper med at udarbejde supplerende materiale om, hvordan man kan bruge testen didaktisk til at støtte op om alle elevers læseudvikling.

Artiklen fortsætter under banneret

"Hvis testen fik et andet navn, var det måske mere oplagt for skolerne at anvende den mere bredt", siger formand Hanne Nissen Sabalic.

Forældre kan blive unødigt bekymret

Læsekonsulenternes formand har ikke på stående fod et bud på, hvad testen bør hedde, men det nuværende navn giver associationer til en diagnose, mener hun.

"Det kan gøre forældre unødig bekymret, når de får at vide, at deres barn har risiko for ordblindhed. Det vil være bedre at tale om, at barnet har lydlige vanskeligheder, som kræver en særlig indsats i både skole og hjem".

Brugen af risikotesten

Slutningen af 0. klasse:

Alle elever testes i første delopgave, hvor de individuelt læser 30 ord som sø, ny, må, os og kat højt for læsevejlederen. Kun elever under en vis resultatgrænse går videre til deltest to, hvor de skal benævne alfabetets bogstaver, som de får vist i både små og store udgaver.

Igen skal kun de elever, der scorer tilstrækkeligt lavt, videre til tredje deltest, som tager 10-15 minutter. Her præsenteres eleven for tre symboler med tilhørende sproglyde. Eleven skal så forsøge at lære at læse vrøvleord, som er skrevet med symbolerne, og kan undervejs få hjælp i form af gentagelser og feedback. Men læsevejlederen skal ikke fortælle, hvordan opgaven skal løses. Hun skal udelukkende vise det. På den måde undgår man, at en elevs eventuelle manglende sprogforståelse eller ringe ordforråd spiller ind på resultatet.

Elever, som har meget svært ved at sætte symbolernes lyde sammen til nye ord, har en stærkt forøget risiko for at udvikle alvorlige afkodningsvanskeligheder.

Midt i 1. klasse:

Testen består af to trin: Højtlæsning af 30 rigtige ord og 30 vrøvleord og - for de elever, som klarer sig dårligt i højtlæsningen - igen bogstavsbenævnelse.

Slutningen af 1. klasse:

Eleverne gentager højtlæsningen, men med tid på, så læsevejlederen kan måle, hvor mange ord eleven læser korrekt pr. minut.

Undervisningsministeren har svaret Læsekonsulenternes Landsforening, at hun vil tage testens navn op til vurdering. Det er Hanne Nissen Sabalic glad for.

"Pointen er, at hvis man ikke ser potentialet hos de rigtigt dygtige læsere, risikerer man at tabe dem. Elev, som knækker læsekoden i børnehaveklassen, skal ikke begynde med at terpe bogstaver i 1. klasse".

Det tager ikke meget længere tid at finde de dygtige læsere

For at lære risikotesten at kende brugte Hanne Nissen Sabalic før sommerferien halvanden dag på at teste to børnehaveklasser. Hun lod alle elever tage testens ordlæsedelen, og elever, som scorede lavt tog også bogstavdelen. Enkelte elever med en lav score i de to første deltest blev derefter testet med den dynamiske test.

"Halvanden dag er mange resurser at bruge, hvis jeg bagefter kun ser på, hvad der skal til for at udvikle de to til fire elever i bunden", siger hun.

Man skal bruge de nødvendige resurser på at finde de elever, der er i risiko for ordblindhed, mener Hanne Nissen Sabalic. Men det tager ikke nødvendigvis ret meget længere tid også at finde de dygtige læsere og de elever, der skal skubbes lidt.

"Børnehaveklasseledere og lærere i 1. klasse skal vide, hvem de dygtige læsere er, men der sker mange overleveringer, og i en travl hverdag kan det være svært at få indsigt i alt, hvad eleverne kan. Vi skal vedvarende arbejde med gode overleveringer, så dygtige elever ikke mister lysten til læring, fordi undervisningen blive for let for dem", siger Hanne Nissen Sabalic.

Vejledning handler alene om udførelsen af testen

Mens Merete Riisager vil se på testens navn, er der ikke lagt op til, at ministeriet vil efterkomme ønsket om en didaktisk vejledning til, hvordan man kan anvende testen til at følge udviklingen hos alle elever. Undervisningsministeren har svaret, at hun gerne ser, at Læsekonsulenterne Landsforeningen har en løbende dialog med specialkonsulent Trine Nobelius fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet.

"Vi har allerede et godt samarbejde. Vi deltager i foreningens arrangementer, ligesom læsekonsulenterne har repræsentanter i vores ordblindenetværk", siger Trine Nobelius.

Hun medgiver, at vejledningen til risikotesten alene handler om, hvordan man anvender testen.

"Vi anbefaler, at man følger alle elevers udvikling i bogstavkendskab og tidlig afkodning. Det lægger vejledningen allerede op til", siger Trine Nobelius.

Ministeriet har allerede udgivet et inspirationsmateriale

På nuværende tidspunkt er der ikke planer om at lave yderligere materiale. Det hænger sammen med, at ministeriet i kølvandet på den nationale ordblindetest har udgivet inspirationsmaterialet 'Ordblindhed i grundskolen' som beskriver, hvordan man kan arbejde med ordblinde elever og forebygge ordblindhed.

"Vi beskriver også, hvad der kendetegner god læseundervisning for alle elever, og fordi vi vidste, at risikotesten var på vej, sørgede vi for at få alle klassetrin med i materialet. Vi ser gerne, at Læsekonsulenternes Landsforening bidrager til, at inspirationsmaterialet bliver brugt i en læsedidaktisk sammenhæng", siger Trine Nobelius.

Bestyrelsen har endnu ikke overvejet sit næste skridt

Hanne Nissen Sabalic kender ministeriets inspirationsmateriale, som hun selv har bidraget til, men holder fast i, at der er brug for en didaktisk vejledning til risikotesten.

"Vi ser gerne, at man bruger risikotesten til både at finde de elever, der kan afkode længere komplicerede ord, og dem der lige har knækket læsekoden, så alle elever kan få den rette undervisning", siger formanden.

Foreningen havde ikke modtaget ministerens svar til det seneste bestyrelsesmøde, så bestyrelsen har ikke diskuteret sit næste skridt.

"Foreløbig hæfter jeg mig ved, at Merete Riisager tager testens navn op, og at hun opfordrer os til at opretholde en tæt kontakt til Trine Nobelius", siger Hanne Nissen Sabalic. 

Du kan læse Undervisningsministeriets inspirationshæfte via dette link:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.257 andre er allerede tilmeldt