Folkeskolereform
35   113

Fire år med skolereformen: Undervisningen er blevet mindre varieret

Der er tæt på ingen fremgang at spore ude på skolerne, når det handler om de elementer, som reformen indførte i skolen for fire år siden. Det viser de fem følgeforskningsrapporter for 2018, som folkeskolen.dk har fået aktindsigt i.

Man skal lede længe, hvis man skal finde positivt nyt om folkeskolereformen, der har eksisteret siden 2014.

Endnu er skolen hverken kommet fagligt eller trivselsmæssigt nærmere de fastlagte mål for reformen. Og nu viser de nyeste rapporter i det store følgeforskningsprogram, der følger folkeskolereformen, at skoledagen tilsyneladende slet ikke har ændret sig så meget, som politikerne lovede, at den ville.

Artiklen fortsætter under banneret

Om rapporterne

Det er Vive og Rambøll, der hver især står bag de fem nye rapporter. Vive har undersøgt elevernes, lærerne og pædagogernes (optræder i samme rapport) og skoleledernes oplevelser. Rambøll har udarbejdet de to rapporter om forældrenes og skolebestyrelsernes oplevelser.

Det er de sidste rapporter i rækken af årlige kortlægninger af aktørernes oplevelser af folkeskolereformen. Alle svarene bliver målt op imod en baselinemåling, som blev foretaget foråret inden skolereformen

Folkeskolen.dk har fået aktindsigt i de fem nyeste rapporter, der er landet i Undevisningsministeriet. Rapporterne er forskningsprogrammets sidste kortlægninger af, hvordan eleverne, lærerne og pædagogerne, skolelederne og skolebestyrelserne oplever skolen nu - sammenlignet med før reformen.

Samlet består de fem rapporter af knap 300 sider plus bilag, og der skal overordentlig skarpe briller til for at spotte steder, hvor det er gået, nogenlunde som politikerne havde håbet.

Reformen skulle gøre eleverne fagligt dygtigere, og samtidig skulle eleverne blive gladere for at gå i skole.

Forbedringerne skulle opnås via længere og mere varierede skoledage, hvor det også skulle være tydeligere for eleverne, hvad de skal have ud af undervisningen.

Konklusion: Ingen tegn på mere varieret skoledag

Folkeskolen.dk's aktindsigt viser imidlertid, at ambitionen her fire år inde i reformen langt fra er blevet til virkelighed.

Særligt rapporten, der indeholder lærernes og pædagogernes oplevelse af skoledagen, må være trist læsning for politikerne.

Vurderet på lærernes og pædagogernes egne udsagn er elevernes skoledage nemlig tilsyneladende ikke er blevet spor mere varierede, siden politikerne indførte reformen.

Det konkluderer forfatterne fra Vive i rapporten:

"Overordnet set er der forholdsvis små ændringer over tid, hvorfor vi ikke ser tydelige tegn på, at skoledagen er blevet mere varieret siden 2014".

Den større variation skulle blandt andet komme fra, at skolerne skulle åbne sig mere op for det lokale samfund ved at invitere helt andre fagfolk ind i undervisningen, og så skulle eleverne i højere grad på eksempelvis virksomhedsbesøg.

Men det er tilsyneladende ikke sket. Forfatterne konkluderer i stedet, at der fire år inde i rapporten ikke er nogen udvikling i skolernes brug af den åbne skole.

Og samme konklusion når de frem til i forhold til den mere bevægelse, som eleverne skulle opleve i løbet af skoledagen.

I indskolingen arbejder lærerne ifølge rapporten således akkurat ligeså meget med motion og bevægelse fire år efter reformen, som de gjorde året inden reformen.

På mellemtrinnet og i udskolingen viser svarene, at lærerne arbejder en smule mere med bevægelse end inden reformen - til gengæld arbejder de mindre med bevægelse nu, end de gjorde i de første år af reformen.

Lærere undervisningsdifferentierer mindre end før reformen

Vive konkluderer også, at lærerne sjældnere benytter forskellige undervisningsmetoder, der er tilpasset de enkelte elevers behov.

Målene for reformen

Mål 1: Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

Mål 2: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år

Mål 3: Elevernes trivsel skal øges i trivselsmålingerne

Kilde: Undervisningsministeriet

Før reformen svarede 55 procent af lærerne, at de hver dag varierede deres undervisning i forhold til hver af deres elever. Fire år efter varierer 47 procent af lærerne deres undervisningsformer dagligt.

Heller ikke elevernes svar indikerer, at reformen har ført til mere spændende og varierede skoledage. Her konkluderer forfatterne, at andelen af elever, der i dag er fysisk aktive i løbet af undervisningen, er "nærmest identisk" med andelen året inden reformen.

Med reformen blev begrebet læringsmålstyret undervisning introduceret. En undervisningsform, som skulle gøre det tydeligere for eleverne, hvad det er, at de skal lære i undervisningen.

Alligevel er der faktisk færre elever, der i dag oplever, at der er tydelige og klare mål i undervisningen, skriver forfatterne. 

Elever mener stadig, at skoledagen er for lang

I forbindelse med de tidligere kortlægninger af elevernes holdning til skoledagens længde, har der særligt været fokus på, at eleverne har givet udtryk for, at reformen har gjort skoledagene for lange.

Den nye rapport viser, at eleverne stadig synes, at dage er for lange. Næsten 83 procent af eleverne i udskolingen svarer, at skoledagen er enten "lidt for lang" eller "alt for lang" - på mellemtrinnet gælder det 68 procent.

Ifølge forfatterne er elevernes svar i år i forhold til skoledagens længde "mere moderate" sammenlignet med de tidligere kortlægninger. Færre elever svarer nemlig i år, at dagen er "alt for lang", og flere svarer, at den er "hverken for kort eller for lang".

Siden reformen satte mange flere timer på elevernes skemaer, har flere og flere skoler valgt at bruge forskellige muligheder for at gøre skoledagen lidt kortere igen. Og senest viste den nyeste måling, at 52 procent af skolerne har gjort skoledagen kortere for mindst én af deres klasser.

Om det kan forklare elevernes mere moderate holdning til skoledagenes længde, kan forfatterne til Vive-rapporten ikke svare på.

Lærere og pædagoger er blevet gladere for understøttende undervisning

I forhold til de øvrige reformelementer kan politikerne til gengæld glæde sig over, at både lærere og pædagoger er blevet gladere for både den understøttende undervisning og lektiehjælp/faglig fordybelse siden det første reformår.

Eksempelvis svarer ni procentpoint flere af lærerne og pædagogerne i udskolingen i år, at de mener, at den understøttende undervisning fremmer elevernes læring sammenlignet med år ét med reformen. Og samme udvikling kan ses i indskolingen og udskolingen.

Ligeledes er der sket en stigning blandt lærerne og pædagogerne, som mener, at faglig fordybelse og lektiehjælp styrker eleverne fagligt. Her er den positive udvikling dog lidt mindre.

Stadig mangel på fremskridt

De fem manglende fremskridt på nogle af de mest centrale elementer i folkeskolereformen er ny brænde til fortællingen om, at reformen - i hvert fald indtil videre - ikke har ført til den styrkelse af folkeskolen, som der i 2013 blev lagt op til.

Her vedtog politikerne tre overordnede mål for reformen. Elevernes resultater i de nationale test i dansk og matematik skulle forbedres år for år, og så skulle de nationale trivselsmålinger vise, at eleverne blev gladere og gladere for at gå i skole.

Hverken resultaterne i de nationale test eller trivselsmålinger har dog fulgt politikernes intentioner.  

De fem rapporter er de næste i den lange række af rapporter, der følger reformens første fem år. Når den sidste rapport lander på Undervisningsministerens bord i foråret 2020, vil det være rapport nummer 57.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ