Folkeskolereform
2   23

Følgeforskning år tre: Eleverne synes fortsat, skoledagen er alt for lang

Et følgeforskningsprogram har fulgt elever, lærere, skoleledere og pædagoger fra foråret før folkeskolereformen og foreløbig tre år ind i reformen. Eleverne synes fortsat, skoledagen er alt for lang.

I år er det 5., 7. og 9. klasse, der er blevet spurgt, og derfor sammenligner forskerne dem med de samme klassetrin, som også er blevet spurgt i 2015. Mere end 80 procent af eleverne synes, skoledagen er 'lidt for lang' eller 'alt for lang' - en stigning siden 2015 på 4,2 procentpoint.

Eleverne er omtrent lige trætte af den lange skoledag på de forskellige klassetrin, selvom der siden 2015 er sket et markant fald i antallet af udskolingsklasser, der har timer efter kl. 15. En tilsvarende forandring er

Artiklen fortsætter under banneret

FORSKERNE OM TALLENE FOR SKOLEDAGENS LÆNGDE

Fra rapporten "Elevernes oplevelser af skolen i folkeskolereformens tredje år":

For at sætte elevernes svar i perspektiv er det relevant at se på, hvordan eleverne, der deltog i dataindsamlingen i 2014 (jf. paneloversigten i bilag 1), dvs. foråret inden skoledagens længde blev udvidet, i forbindelse med at reformen trådte i kraft i august samme år, har svaret på samme spørgsmål. Det er vigtigt at pointere, at det var elever fra andre klassetrin, der deltog i 2014 (4., 6., 8., og 9. klasse), og derfor kan de ikke sammenlignes direkte med klassetrinnene, der har været med i 2017, nemlig 5., 7 og 9. klassetrin. Men baseret på tal fra 2014 og 2016, hvor de samme klassetrin indgår i panelet, konstaterer vi, at der blandt eleverne på 4., 6., 8. og 9. klassetrin i for- året 2014 samlet set var 43 pct. af eleverne, der mente, at skoledagens længde var lidt for lang eller alt for lang. Denne andel steg markant til 82 pct. af eleverne på tilsvarende klassetrin i 2016 (Nielsen m.fl., 2016). Når vi så ved sammenligningen af andelen i hhv. 2015 og 2017 kan konstatere tilsvarende høje andele, må det siges, at det er en holdning blandt eleverne, der har flyttet sig fra før til efter reformen, og at den synes at blive der foreløbig.

ikke sket på mellemtrinnet, men forandringerne har altså tilsyneladende ikke nogen direkte effekt på elevernes besvarelser. 

Generelt ligger elevernes oplevelse af skolen på samme niveau som i 2015. Deres faglige deltagelse er høj med stigende tendens, og også trivslen er fortsat på et højt niveau. Eleverne i 5. klasse giver udtryk for en lidt bedre lærer/elev-relation end særligt 9. klasserne. Alle tre klassetrin oplever dog gode lærer/elev-relationer.

Mindre uro 

Såvel elever som forældre og lærere oplever mere ro og orden i klassen i 2017 sammenlignet med i 2015. Samtidig giver en større andel af lærerne udtryk for, at eleverne bliver mere læringsparate, når motion og bevægelse integreres i undervisningen. Men undervisningsminister Merete Riisager er bekymret over, at lærerdelen af undersøgelsen viser et fald i lærernes fokus på faglighed i indskolingen. Lærernes fokus på trivsel er meget højt. Stort set alle lærere (94 %) svarer, at de i deres daglige arbejde lægger meget vægt på at øge elevernes trivsel, og her har udviklingen været stigende. 

Fra 2015 til 2017 har der været et fald i lærernes brug af test og elevplaner. Lærerne har jævnligt samtaler med hver enkelte elev, om de når deres læringsmål og om deres udbytte af undervisningen, og lærerne vurderer, hvor den enkelte elevs faglige niveau befinder sig i forhold til læringsmålene. Brugen af feedbacksamtaler og elevvurdering er steget en smule.

Sårbare elever

For første gang har forskerne målt særskit på de sårbare elvers oplevelse af tilværelsen i folkeskolen. Her kan tallene altså ikke sammenlignes over tid.

14,5 pct. af alle deltagende elever på 7. og 9. klassetrin har problematisk hyperaktiv adfærd uden for normalområdet. Denne type af (udadrettede) problem er den, der berører flest elever. 9 Den problematik, som påvirker næstflest, er (indadrettede) emotionelle problemer, hvor 10,3 pct. af eleverne ligger uden for normalområdet. Adfærdsproblemer kendetegner 7,2 pct. af eleverne, mens kammeratskabsproblemer berører 4,2 pct. af eleverne.

Sårbare elever har en markant lavere generel skoletrivsel og en lavere faglig deltagelse og interesse end deres klassekammerater. På en skala fra 0,0 til 1,0 er forskellene ift. øvrige elever 0,16 indekspoint for generel skoletrivsel og 0,15 indekspoint for faglig deltagelse og interesse. Forskellene er både udtalte og statistisk sikre, selv når man tager højde for en række relevante baggrundsforhold. Det gælder også, når man specifikt sammenligner indadreagerende såvel som udadreagerende elever med de øvrige elever


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ