Understøttende undervisning
2   19

Elevernes skemaer indeholder langt mindre understøttende undervisning, end politikerne tror

Den understøttende undervisnings skæbne er et af de helt store temaer i de igangværende skoleforhandlinger. Nye tal viser, at eleverne tilsyneladende har mindre understøttende undervisning på deres skemaer, end politikerne umiddelbart går og tror.

De understøttende undervisningstimer har været til debat, siden de blev opfundet med folkeskolereformen i 2013. Og lige nu får det relativt nye begreb på landets skoleskemaer igen massiv fokus. Timerne spiller nemlig en afgørende rolle i de nuværende skoleforhandlinger.

På årets Folkemøde på Bornholm kom statsministeren til at afsløre, at regeringen havde planer om at erstatte de understøttende timer med "rigtig undervisning".

Artiklen fortsætter under banneret

Det var sød musik i Dansk Folkepartis ører, som helst så understøttende undervisning "fjernet helt og aldeles".

Da regeringen kom med sit skoleudspil, viste det sig, at den ikke var helt klar til at give den understøttende undervisning et enegyldigt dødstød. 1052 timer i løbet af et skoleliv vil regeringen af med - svarende til halvdelen af de understøttende timer.

Cirka halvdelen af de timer vil regeringen lave om til ekstra fagtimer - mens den resterende bunke af de skrottede timer skaber en kortere skoledag.

Virkeligheden er mere kompliceret

Men så simpel er virkeligheden imidlertid ikke.  

Nye tal fra analysebureaet Epinion, som altinget.dk har fået aktindsigt i, viser, at den understøttende undervisning mange steder allerede indgår som en del af elevernes fagtimer.

Og når skolerne angiver, hvor mange timer de har på deres skemaer er det markant færre, end det der ligger i regeringens og Undervisningsministeriets tal.

Det kræver en forklaring:

De understøttende timer er særlige på flere måder. Først og fremmest er timerne ikke bestemt af et timetal - hverken et minimumstimetal eller et vejledende. Timer udgør i stedet det, der er tilbage efter, at skolerne har placeret fagtimer på deres skemaer.  

Og oveni det kan den understøttende undervisning skæres ud i små bider - det giver eksempelvis skolerne mulighed til at udvide fagtimerne til at have en længde på 60 minutter i stedet for de traditionelle 45.

Så er man elev eller forælder til en elev, vil man måske undre sig over, hvad det er for mange timer til understøttende undervisning, som politikerne i øjeblikket snakker så meget om.

Halvdelen UUV'en i udskolingen ligger i fagtimerne

Tallene fra Epinion viser, at det kun er hver anden skole, der "primært" lægger understøttende undervisning på skemaet som et "selvstændig element" i udskolingen. Den anden halvdel har primært lagt et understøttende element ind i fagtimerne.

Epinion har også spurgt skolerne, hvor mange timer eleverne så reelt har på deres skemaer til understøttende undervisning.

Her viser det sig også, at mange elever har markant færre understøttende undervisningstimer på deres skemaer, end det som Undervisningsministeriet regner ud fra.

I skoleudspillet, som bygger på ministeriets tal, står det, at elever i børnehaveklassen har 9½ klokketimer om ugen. Elever i 1. og 2. har tæt på seks klokketimer om ugen, og eleverne i 3. klasse har fem klokketimer om ugen.

Men spørger man skolerne selv, har tre ud af fire skoler placeret mindre end seks timers understøttende undervisning på skemaerne i indskolingen. Og 18 procent af indskolingseleverne har endda kun to eller færre timer.  

I udskolingen har tæt på en tredjedel af eleverne to eller færre understøttende timer, hvilket ligeledes er meget mindre end de officielle tal.

Og forskellen mellem ministeriets officielle tal og virkeligheden ude på skolerne, kan endda vise sig at være endnu større.

I hvert fald angiver Epinion selv i en fodnote, at det virker til, at skolernes svar dækker over antallet af lektioner og derfor "ikke nødvendigvis antallet af klokketimer".

Så meget har skolerne fjernet af den understøttende undervisning

Paragraf 16 b er også en central del af de nuværende forhandlinger - paragraffen, der giver skolerne mulighed for at gøre skoledagen kortere ved at fjerne nogle af de understøttende timer for i stedet at have flere undervisningstimer med to voksne.

Epinions undersøgelse viser, at det nu er 48 procent af skolerne, der brugt paragraffen til at korte skoledagen for mindst en af skolens klasser.

Det er alt for mange, mener regeringen, som vil gøre det langt sværere for skolerne at få lov til at benytte paragraffen. På den anden side mener SF, at paragraffen skal udvides, så skolerne kan bruge paragraffen til mere end 'blot' at lave tovoksentimer.

Skolerne har samtidig svaret på, hvor meget af den understøttende undervisning de har sløjet. Flest har skrottet under en femtedel - 27 procent har sagt farvel til mere end 40 procent.

Da tallene er opgjort i andele og ikke i reelle timer, fortæller tallene ikke noget om, hvor meget kortere skoledagene er blevet ude på skolerne.

I undersøgelsen er skolerne også blevet bedt om at begrunde, hvorfor de har benyttet paragraffen, der ifølge loven kun kan benyttes "i helt særlige tilfælde" for mellemtrins- og udskolingsklasser.

Alligevel svarer under halvdelen - 41 procent - at årsagen er at løse specifikke problemer. Flest svarer, at årsagen er, at paragraffen bruges til at understøtte elevernes faglige udvikling.

Undersøgelsen viser også, at det veksler meget, om de tovoksentimer, der opstår, når skolerne bruger 16 b, varetages af to lærere, eller eleverne undervises af en lærer og en pædagog i fællesskab.

I 46 procent af tilfældene er det to lærere, mens det i 4 ud af 10 gangene er en lærer og en pædagog. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ