DLF-kongres '17
0   10

OK18: Mere i løn – også til de mindre medlemsgrupper

Lærernes kongres har i dag besluttet sine overenskomstkrav. De rummer bl.a. lønforbedringer til mindre medlemsgrupper - børnehaveklasseledere, tale-hørelærere, der ikke har læreruddannelse, konsulenter, skolepsykologer og professionsbachelorer i ernæring og sundhed.

Børnehaveklasselederne

DLF ønsker at forhøje slutlønnen for børnehaveklasseledere efter 12 års ansættelse.

Artiklen fortsætter under banneret

"Vi vil gøre noget for at få højere slutløn. Den ligger simpelthen for lavt", sagde overenskomstudvalgsformand Gordon Ørskov Madsen og fortalte, at man også går efter et skal-tillæg til pædagogstuderende i børnehaveklasseleder-praktik som svarer til BUPL/KL-overenskomsten.

Audiologopæder

Hovedstyrelsen ønsker også at gøre noget for tale/hørelærere med en audiologopæd/logopæd-baggrund fra universitet frem for en læreruddannelse.  Målet er at de får et lønforløb, som er magen til læreruddannedes med lønstigninger efter fire, otte og tolv år. 

Konsulenter og skolepsykologer

Et tilsvarende lønforløb vil DLF også rejse krav om for konsulenter og skolepsykologer. Det blev afprøvet ved overenskomstforhandlingerne i 2015, men KL afviste kravet. KL mente, at man må bruge lokale midler  til at løfte skolepsykologer og konsulenter. 

"Konsulenter og skolepsykologer har vi haft kig på længe og også forsøgt at få løftet. Vi kan konstatere, at det gør man ikke lokalt. Så vi foreslår en garantiordning, så hvis man ikke har fået en stigning i den lokale løn, så er der den her garantiordning, der træder i kraft", sagde Gordon Ørskov Madsen.

UU-vejledere

Et tilsvarende krav til DLF stille for UU-vejlederne.

"De skal pt. have et lokalt aftalt funktionstillæg, blandt andet fordi de ikke får underviser-/undervisningstillægget. Her har mange kredse vanskeligt ved at opnå et tillæg, der matcher undervisertillægget. Derfor vil vi også foreslå en garantiløn for denne gruppe", sagde Gordon Ørskov.

Professionsbachelorer i ernæring og sundhed

Ved overenskomstforhandlingerne i 2015 blev det aftalt, at professionsbachelorerne i ernæring og sundhed får en grundløn.

"Det har været et længe næret ønske. Denne gang vil vi foreslå et lønforløb, som lærerne allerede har", lød det fra Gordon Ørskov i kravfremlæggelsen på kongressen.

DLF-medlemmer ansat på en overenskomst med staten

Gordon Ørskov Madsen fortalte, at de DLF-medlemmer, som er ansat på  en statslig overenskomst - for eksempel lærerne på de private gymnasiers grundskoler og sosu-skolerne - halter lønmæssigt bagud.

"Der er et udtalt behov for en generel lønmæssig forbedring. Nogle af de undervisere vi har - særligt lærere ansat på sosuskoler,  men også andre - har simpelthen et meget lavere lønniveau end lærere", sagde han og fortalte, at DLF vil kræve, at der bliver sat penge af til organisationsforhandlinger for denne gruppe.

"Det er noget, vi har brugt rigtig meget tid på i Overenskomstudvalget for at finde løsninger på", sagde han. "Der har ikke været midler til organisationsforhandlinger på det statslige område siden overenskomsten i 2008. Det foreslår vi altså, at der bliver nu".

DLF vil stille krav om forhøjelse af basislønnen for alle statsgrupper og centralt aftalte funktions- og kvalifikationstillæg til de enkelte grupper".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

 

Læs mere om de faglige netværk
4.108 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

 

Læs mere om de faglige netværk
8.581 andre er allerede tilmeldt