Lærere på frie skoler: Corona har kostet arbejdsglæde
I en undersøgelse, som medlemsmagasinet Frie Skoler står bag, svarer næsten to ud af tre lærere, at de oplever mindre arbejdsglæde end før corona-pandemien. Næsten halvdelen af de lærere, som oplever mindre arbejdsglæde end normalt, beskriver, at de føler sig trætte, nedslidte, udmattede eller stressede i deres arbejdsliv som følge af corona. 72 procent af lærerne oplever, at der er flere uenigheder og flere konflikter i lærergruppen. Og 66 procent angiver, at der er øget splittelse mellem ledelsen og medarbejderne.