Specialundervisning
4   771

Trods ny teknologi er det for tidligt at erklære it-rygsækken død

It-rygsækken får hård konkurrence af tablets og smartphones i skolen, men selv om de håndholdte teknologier har nogle af de samme støttefunktioner, er det for tidligt at erklære it-rygsækken for død og forældet, siger specialkonsulent Erik Arendal.

Erik Arendal kom galt af sted, da han på en konference sidste år erklærede it-rygsækken død. Dagen efter blev han ringet op af en kommunal læsekonsulent, som havde kæmpet en kamp for at få it-rygsække til ordblinde elever, og på baggrund af Erik Arendals erklæring ville kommunen ikke længere bevilge dem.

"Man skal passe på med at falde på halen for ny teknologi, bare fordi den er der. Det er fint, hvis ordblinde elever kan få støtte på anden vis end gennem it-rygsækken, men der er vi ikke endnu. Desuden er afgangsprøven baseret på, at elever med læse- og skrivevanskeligheder kan få læst teksten op ved hjælp af en computer, så de skal naturligvis være vant til at arbejde på computer", siger Erik Arendal, der har en master i specialpædagogik og for nylig holdt et oplæg på en temadag om håndholdt teknologi til læsning og skrivning, som Socialstyrelsen afholdt.

Erik Arendal har tidligere været ansat som konsulent på Hjælpemiddelinstituttet i 15 år, hvor han var en af ophavsmændene til it-rygsækken. Instituttet blev fusioneret med Socialstyrelsen i 2012, men 1. december 2012 skiftede han til det nye Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet, hvor han fortsætter delvist med de samme undervisningsrelaterede opgaver som i Hjælpemiddelinstituttet.

Oplæsningsprogrammer endnu ikke gode nok til skolebrug

Artiklen fortsætter under banneret

En it-rygsæk indeholder en computer med et program, typisk cd-ord, som både kan læse op for eleven og komme med ordforslag, når eleven selv skriver.

"Jeg frygter, at ordblinde elever ikke bliver undervist godt nok, hvis man afskaffer it-rygsækken nu. Den bliver først overflødig, når programmerne til oplæsning og ordforslag i den håndholdte teknologi, bliver lige så gode til skolebrug som cd-ord, og der er vi ikke i dag. Det er heller ikke nok, at programmerne bliver bedre. Lærerne skal også anvende dem", siger Erik Arendal og tilføjer, at cd-ord ikke er lavet til touch-skærme.

Program til iPad'en kan ikke indstilles til den enkelte elev

Programmet Intowords er lavet til Ipad'en og udnytter samme database til ordforslag som cd-ord, men læreren kan ikke indstille Intowords til den enkelte elevs problemstillinger. Men det skal nok komme. 

"Jeg er lige kommet hjem fra en uddannelsesmesse i London, hvor flere danske producenter fortalte, at der er stor søgning efter den slags produkter på engelsk. Producenterne satser på iPad'en, fordi den er den mest udbredte tablet i skoleverdenen, og fordi mange mener, at den er mere brugervenlig og intuitiv", siger Erik Arendal.

En forskel er også, at mens cd-ord bruges til læsning og skrivning i blandt andet Word og på internettet, så er Intoword en selvstændig app med ringere muligheder for integration i andre apps.

Nødvendigt med en holdningsændring blandt lærerne

Når der kommer gode programmer til tablets og smartphones, håber Erik Arendal, at de kan gøre op med holdningen om, at oplæsning, ordforslag og talegenkendelse kun er for elever med særlige behov. I hans optik bør alle elever drage nytte af dem.

"Det er beskæmmende, at landets to største kommuner har købt licens til alle deres elever, og alligevel bliver cd-ord stort set ikke brugt. Enten betragter lærerne det som et særligt hjælperedskab til elever med læse- og skrivevanskeligheder, eller også frygter de, at det gør elevene dovne. Men ordforslag er en almindelige ny teknologi, og undersøgelser i både Norge, Sverige og Danmark viser, at elever i indskolingen bliver bedre til at læse og skrive, når de har støtteredskaber", siger Erik Arendal.

Han efterlyser en ændret holdning til begrebet læsning, så det ikke kun betragtes som en selvstændig færdighed, men som et redskab til at lære.

"Når man opfatter læsning som et redskab til at lære andre ting, er det også læring, når eleverne får læst op. Når eleven selv læser, fokuserer man på en færdighed, som man kan måle på gennem test, men man kan også tilegne sig viden gennem lyd og billeder", siger Erik Arendal, der gerne ser, at den indgang til læsning vinder indpas i lærer- og efteruddannelse.

Støtteprogrammer er også for de dygtige elever

Det kan også understøtte støtteprogrammenes udbredelse, at lærerne bliver tvunget til at blive digitale, når kommuner og skoler indfører iPads.

"Forhåbentlig kan lærerne se et potentiale i at lade alle elever bruge støtteprogrammer, og man kan også håbe, at de dygtige elever ser potentialet, så det bliver trendy at bruge dem. Alle elever skal blive så dygtige, de kan, og de dygtige elever kan for eksempel blive endnu bedre til engelsk, hvis de kan få teksterne læst op og kan bruge ordforslag", siger Erik Arendal, der selv bruger ordforslag, når han skriver på engelsk.

Også tosprogede elever kan få gavn af støtteredskaberne.

"Oplæsningsstemmerne er i så god kvalitet, at det er en god måde at høre dansk på for elever, som kommer fra hjem, hvor der tales et andet sprog. Det kan også være en løsning for elever med ADHD eller apergers, selv om de også har brug for andre former for støtte".

Forlagene skal mødes med krav om tilgængelighed

Teknikken gør det ikke alene. Der skal ogsåtilgængeligedigitale læremidler til.

"Det er ikke godt nok, at man kan hente digitale lærermidler på en særlig server. Læremidlerne skal laves tilgængelige, så teksterne er lige til at få læst op, og skal man skrive noget i materialet, skal man kunne gøre det med hjælp fra støtteprogrammer", siger Erik Arendal.

I og med at forlagene kan få støtte til at udvikle digitale læremidler, har staten en enestående chance for at stille krav til tilgængeligheden, mener han.

"Det er et oplagt styringsparameter at sikre tilgængeligheden for elever med læse- og skrivevanskeligheder, og det kan lærere og skoler understøtte ved at gå efter læremidler med den slags tilgængelighed. Hvis lærerne skal skanne tekster ind i en travl hverdag, opleves det som en ekstra belastning at have en ordblind elev i klassen".

Men det er ikke nok, at de ordblinde elever får redskaberne. De skal også lære at bruge dem.

"Hvis det bliver naturligt for alle elever at bruge støtteredskaberne, føler de ordblinde sig ikke stigmatiseret", siger Erik Arendal.

 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.187 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.815 andre er allerede tilmeldt

PLC-netværket er for ansatte og andre med interessere for skolernes pædagogiske læringscentre. I samarbejde med Pædagogisk LæringsCenterForening. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
411 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
3.193 andre er allerede tilmeldt