Horsens Kommune
0   286

It-hjælpemidler sætter læringsbegrebet til debat

Mange lærere synes, det er snyd at lade et it-program læse op for eleverne, fordi de anser det som deres opgave at lære eleverne at læse selv. Men for ordblinde betyder it, at de pludselig kan følge med i den undervisning, de andre elever får.

"Vi står med et paradigmeskifte i undervisningen, hvor læreren skal gå fra at lære eleverne at læse til at lære dem at lære", siger Erik Arendal, der er konsulent på Hjælpemiddelinstituttet og har en master i specialpædagogik. For nylig var instituttet vært for 'Ordblinde og it-konferencen' sammen med Dansk Videnscenter for Ordblindhed og Ordblindeforeningen. Årets tema om implementering af it-hjælpemidler i praksis i undervisningen havde lokket 360 fagfolk til Kolding.

"Der står ingen steder i folkeskoleloven, at eleverne skal lære at læse. Der står, at skolen skal give eleverne kundskaber og færdigheder, der forbereder dem til videre uddannelse. Læringen er under forandring. Læsning er ikke et mål i sig selv. Det er et middel til at tilegne sig viden", siger Erik Arendal, der i 2003 sammen med en kollega introducerede begrebet it-rygsæk i Danmark.

Artiklen fortsætter under banneret

At læse er ikke den eneste vej

Et forskningsprojekt med 372 ordblinde efterskoleelever har netop bevist, at ordblinde staver bedre, når de får stillet et ordforslagsprogram som cd-ord til rådighed. It betyder også, at det pludselig er muligt for ordblinde at følge med i den undervisning, de andre elever får. Derfor skal lærerne se it som en mulighed frem for en begrænsning, opfordrer Erik Arendal.

"Lærerne skal ikke lære eleverne den viden, der skal til. De skal lære dem at deltage og tilegne sig viden, og her spiller it en afgørende rolle. Vi har programmer, der kan læse hele tekster op. For ordblinde betyder det, at de kan forstå indholdet".

Det er vigtigt, at børn lærer at læse, erkender han. Men for ordblinde er det ikke den eneste vej.

"Flere og flere lærere finder ud af, at resultatet i læsning og stavning bliver bedre, når eleverne kan støtte sig til et værktøj, der kan læse både enkelte ord og hele tekster op for dem, og som også kan foreslå ord, når eleverne skriver. Jo mere en elev får læst op og ser ordforslag, jo mere bevidst bliver han om sin egen sproglige formåen. De lærere, der ser effekten, er ikke i tvivl", siger Erik Arendal.

Ministeren sender et dobbeltsignal

Det er uheldigt at grave grøfter mellem it og traditionel læseundervisning, fordi det hænger sammen, påpeger Erik Arendal.

"Når undervisningsminister Bertel Haarder siger, at eleverne først skal lære at læse for at kunne komme videre med andre fag, så er det klart, at lærerne tror på det. Men samtidig åbner han for, at eleverne kan få læst teksten op, når de er til prøve. Han sender altså et dobbeltsignal".

Også i de adaptive nationale test i sprogforståelse og læseforståelse må eleverne bruge it-redskaber. Men det er en balance, for de må ikke få hjælp til at forstå indholdet bedre end de andre elever. Alene det, at en skuespiller læser en tekst op, hjælper eleven til at fortolke teksten. Men computeren læser ikke - den omsætter bogstaver og ord til ensformig lyd. Læsningen sker i elevens hoved, når han forstår teksten.

"Hvis ordblinde ikke kan få læst en tekst op, vil de få lettere spørgsmål og dermed score lavere. Vi kan se i Pisa, hvordan ordblinde elever trækker ned. Hvis de kan få læst op, kan de svare på sværere spørgsmål", siger Erik Arendal.

Han er helt enig med Bertel Haarder, når han siger, at læsning er alle fags moder. Hvis ministeren ellers mener, at det er i orden at få læst op, og at læsning handler om forståelse af indholdet. Men ikke hvis han mener, at man først skal lære at læse traditionelt.

"Men det gør han formentlig ikke, når han synes, det er i orden at få læst op til afgangsprøven", konkluderer konsulenten fra Hjælpemiddelinstituttet.

Redskaberne kan bruges i normalundervisningen

Læse- og staveprogrammer er et redskab, alle elever kan bruge. De er da også på vej til at flytte fra special- til normalundervisningen mange steder. Det er blandt andet Horsens Kommune langt fremme med.

"Alle lærere i Horsens får et kursus i at bruge programmet cd-ord, så det kan blive et redskab i alle fag. Eleverne skal ikke lære at læse, før de kan lære andre fag - det foregår sideløbende, så de ikke sakker bagud. Den tendens vil vi se fremover, for kravet om inklusion og læring stiger hele tiden", siger Erik Arendal.

Ikke kun ordblinde elever har gavn af it-støtten. I 1. klasse kan eleverne lege med redskabet og få læst op, og de elever, der hurtigt knækker læsekoden, kan bruge programmet til sværere ord, indtil de kan undvære det helt.

"Mellemgruppen - de lidt langsomme - har ikke så store vanskeligheder, at de skal til specialundervisning. De kan også få glæde af at få læst op. Og de elever, der har behov for specialundervisning, får måske programmet i en it-rygsæk og har i højere grad brug for at få scannet bøger og tekster ind. Når alle elever naturligt bruger oplæsning, undgår vi en stigmatisering af de ordblinde elever, der måske vil anvende oplæsning i resten af deres skoletid", siger han.

Læsning er at forstå en tekst

Flere og flere undervisningsmaterialer ligger som digitale tekster på nettet til oplæsning af computere. Samtidig udgiver forlagene materialer med lyd og lydbøger, så det i dag er mere naturligt at lære gennem ørerne.

"Er det nu ikke bedre at lære at læse rigtigt? Jo, men det er det bare ikke for en stor gruppe elever. Læsning er at forstå en tekst. Med brug af lyd og digitale tekster er det ikke længere forfatteren, der afgør, hvordan vi læser. Hvis vi skal håndtere den udvikling i skolen, er vi nødt til at udvide læsebegrebet. Lærerne skal acceptere, at man kan lære på andre måder gennem ny teknologi", siger Erik Arendal, der selv får læst rapporter op, når han er ude at køre i bil.

Det er afgørende, at læseteknikken bliver en del af uddannelsen af læsevejledere og læsekonsulenter, men det kniber det med, mener Erik Arendal.

"Man satser for meget på, at eleverne skal lære at læse selv. Det er alt for ensidigt. I for eksempel Horsens skal læsevejlederne ud til lærere, hvor it er en naturlig del af hverdagen. Er de så klædt på til at vejlede lærerne i det?"

Det bliver en dialog mellem elev og program, når programmet foreslår ord undervejs: Skriver eleven j, foreslår programmet for eksempel jeg, ja og også hjem.

"Det kræver, at læreren gør meget ud af, hvilket bogstav et ord begynder med. Undervisning i stavning og i at anvende programmet er to sider af samme sag", siger Erik Arendal.

It-redskaber kan være en hjælp til at opfylde FN-konvention

Læse- og staveprogrammer kan hjælpe lærerne med at opfylde FN's nye handicapkonvention, der skal sikre handicappede skolegang på lige fod med andre.

"Konventionen flytter fokus fra, at det er skolens opgave at lære eleverne at læse til at sørge for, at de får en uddannelse. For ordblinde er it-redskaber virkelig velegnede til at leve op til det krav. Inklusion handler ikke om, at eleven bare skal indrette sig efter skolens boglige tilgang. Fokus har flyttet sig fra, at det er den enkeltes problem til at være skolens ansvar", siger Erik Arendal.

I materialebasen for læsesvage elever på skolekom kan skoler, lærere, skolebiblioteker og andre bidrage med scannede tekster, så blinde, svagtseende, døve, talelidende og personer, der på grund af handicap er ude af stand til at læse trykt tekst, kan få stillet dem til rådighed.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ