PD-projekt Ordblind/læsesvag
9   571

It-støtte til ordblinde tager ikke fat i kerneproblemerne

Der mangler empiri om, hvordan og hvor godt it-støtte hjælper elever med diagnosen dysleksi. Men et er sikkert, it-støtte tager ikke fat i problemet med de fonologiske vanskeligheder. Der er fortsat brug for undervisning fra bogstavniveau og stavning til læseforståelses- og hukommelsesstrategier, skiver Mette Bøgh i sit diplomprojekt.

Da Mette Rask Bøgh for nogle år siden fik præsenteret muligheden for it-støtte til elever med læse- og skrivevanskeligheder var hun temmelig skeptisk. De læsesvage elever ville blot "læne sig tilbage, slå hjernen fra og teknikken", tænkte hun. Men så fik hun en elev dysleksi, og han blev det skub, der satte hende i gang med at afsøge de teknologiske og didaktiske muligheder, så hun i 2012 kunne skrive pædagogisk diplomafhandling fra Professionshøjskolen Via med titlen "Hvad er alternativet?".

Kompenserende it

"Hvad betyder et inklusionsperspektiv for udvikling af god undervisning for en person med dysleksi i forhold til skriftsproglige vanskeligheder med kompenserende it," spørger hun i sin problemformulering, hvor hun stiller endnu en række spørgsmål:

"Hvis man ønsker give alle de samme rettigheder og muligheder, skal de så behandles forskelligt?"

Artiklen fortsætter under banneret

"Er it-støtte forebyggelse eller kompensation?"

"Kan man være nødt til at ekskludere for at inkludere?"

"Er der forskel på, om man er 7, 17 eller 47 år gammel, når det kommer til arbejdet med it-støtte?"

Fokus på funktionelle læsevanskeligheder

I diplomprojektet har Mette Bøgh fokus på "funktionelle læsefærdigheder", som hun definerer som "forholdet mellem en persons læsefærdigheder og de læsekrav vedkommende stilles over for." Når læsefærdighederne ikke slår til i hverdagen, er der tale om læsevanskeligheder, som kan have mange årsager fx syns- eller hørevanskeligheder, opmærksomheds- og koncentrationsproblemer eller generelle sproglige vanskeligheder."

Problemer hele liver

Dysleksi - ordblindhed - er specifikke vanskeligheder med at bruge det fonematiske princip - skriftens lydprincip.

For den ordblinde er selv afkodningen så usikker og energikrævende, at det går ud over forståelsen af det læste, og det rammer selvfølgelig motivationen til at blive ved.

"Usikkerheden i udnyttelsen af det fonematiske princip fører endvidere til at de ortografiske repræsentationer i hukommelsen også bliver usikre, så der opstår ordforvekslinger. Oftest vil den ordblinde have livslange problemer med læsning og især stavning, som baserer sig på en genskabelse af ord efter hukommelsen," skriver Mette Bøgh.

Vanskeligere, men ikke umuligt

"Den ordblindes problemer er meget gennemgribende for en stor del af skolens aktiviteter og det videre voksenliv. Men det er ikke umuligt at komme videre," konkluderer hun og citerer hun professor Carsten Elbro:"… ordblindhed er en indlæringsvanskelighed. Ordblindhed er vanskeligheder med at bruge skriftens lydprincip. Det er ikke umuligt at lære det, men det er meget vanskeligere for den ordblinde end for andre." Og god undervisning gavner: "Gennem intensiv læseundervisning kan ordblinde tilegne sig læsefærdighed, og især tidlig systematisk læse- og sprogundervisning har vist sig effektiv."

Alle lærers ansvar

I en dansk skoleklasse sidder der i gennemsnit en eller to elever med dyslektiske vanskeligheder. Der er ingen ydre kendetegn på dysleksi, og disse elever risikerer at komme til at døje med læseproblemer gennem livet. Det er altså en problemstilling, som praktisk talt lærere - både dansklæreren og faglærerne - må have med i deres planlægning og udførelse af undervisning, der involverer læsning og skrivning, mener Mette Bøgh.

Læsevejlederen skal støtte

Særligt tilrettelagte læseundervisning for ordblinde kræver lærere med særlig viden, men det ikke altid en mulighed, og eleven er en del af klassen i alle andre fag. Derfor må læsevejlederen sammen med skolens pædagogiske servicecenter og den pædagogiske it-vejleder skal være med til at støtte lærernes arbejde med ordblinde elever, understreger Mette Bøgh.

Nye handlemuligheder

"Når en elev i praksis forhindres i at kunne tilegne sig viden og på baggrund heraf give sin reflekterede mening til kende på grund af dyslektiske vanskeligheder, så må skolen for alvor tænke i alternative baner. Her har teknologien budt sig til med nye løsninger og handlemuligheder."

Haves: anekdoter. Mangler: evidens

Teknologisk kan man gå mange veje. Fra uddeling af iPad til alle elever i en kommune over faglige undervisningsportaler til nationale test, og i forhold elever med diagnosen dysleksi er det særligt programmer til oplæsning og skrivestøtte, der er i fokus, Men der er mange sikre undersøgelser af effekten. Man mangler viden og evidens. "Den indsamlede viden baserer sig mest på mindre undersøgelser og anekdotiske fortællinger," konkluderer Mette Bøgh.

Læsning med ørerne?

Under diplomstudiet har hun læst, at "læsekrigen" mellem "top down"- og "bottom up"-tilhængerne er aflyst. Men når en konflikt bilægges, åbnes der for nye slag et andet sted. Spørgsmålet er her, spørger Høgh: "Er læsning med it-støtte eller "læsning med ørerne" overhovedet læsning?"

Det er det, svarer hun selv med udgangspunkt hos Carsten Elbro, som i sin definition af læsning ikke specifikt nævner det visuelle:"… læsning er at genskabe et forestillingsindhold på basis af identifikation af tekstens ord og forhåndskendskab til tekstens begrebsverden."

Et spørgsmål om forståelse

Læsning med it-støtte er også læsning, konkluderer hun og citerer Erik Arendal og Bent Saabye Jensen, som i Dansk Audiologopædi skriver: "I læseprocessen anvender læseren forskellige afkodningsstrategier … Den nye teknologi giver imidlertid læseren mulighed for at støtte den visuelle identifikation af ordene i større eller mindre omfang, ved hjælp af auditive input … Processen må beskrives, defineres og forstås som en læse-proces, idet det forestillingsindhold, læseren er i færd med at genskabe, er bundet til teksten, og fordi det genskabes på baggrund af identifikation af tekstens ord. Med andre ord er pc-læseren i en læseproces, og pc-læsning er således læsning."

Elever må da også anvende it-støtte ved både de nationale test i læsning som ved Folkeskolens Afgangsprøve. "Her er læsning altså primært et spørgsmål om forståelse, og it-støttet læsning bringer også forståelse."

Træning af læseforståelse med it

Men læsning med it-støtte kan bruges til mere end simpel her og nu-kompensation for elever med svage afkodningsfærdigheder. "Hvis eleven hører en tekst læst op samtidig med, at øjnene følger teksten på skærmen, kan koblingen mellem det fonetiske og det ortografiske styrkes."

Hvad læseforståelsen angår, så har viden om verden, om sprog, om tekster og ens egen forståelse afgørende betydning, og en meget stor del af disse komponenter opbygges og forstærkes gennem læsning - masser af læsning. Og eleven med diagnosen dysleksis læser ikke selv, fordi vanskeligheder og fejlgætning tager energien og ødelægger forståelsen. Men gennem lytning, ved at "læse med ørerne", rustes eleven til bedre at læse selv, fortæller Mette Bøgh. Men pointerer hun, disse elever opnår ikke automatisk bedre læseforståelse ved at høre teksten læst op. "Det er uden tvivl nødvendigt at undervise i læseforståelsesstrategier. Derefter kan teknologien så hjælpe med at træne brugen af dem."

Lærere kan fortælle…

Lærere kan fortælle om mange forandringer i eleveres arbejde, når de begynder at arbejde med it-støtte:

- Elever, som før havde svært ved at sidde stille, måske fordi de brugte meget tid på at vente på hjælp fra læreren, kan selv komme videre, når computeren kan læse et svært ord højt eller læse en opgave-beskrivelse her og nu og måske flere gange.

- Elever, for hvem læsning sjældent fører til meningsdannelse, kan med it-støtte fokusere meget mere energi på indholdssiden, når de ikke selv skal afkode.

- Man kan arbejde med tekster, hvis indhold ikke skal begrænses af, at de skal være nemme at afkode.

- Når det kommer til stavning stoppes eleven ikke hverken på indholds- eller udtrykssiden. Udvalget af ord til rådighed begrænses hverken af den manglende mulighed for at få hjælp her og nu eller af, at man helst ikke vil udstille sine vanskeligheder.

Undersøgelser viser…

En lidt større undersøgelse - "PC-læsning" - af forholdet mellem ordblindhed og hjælpemidler fra 2010 så på resultaterne, hos unge voksne med et dokumenteret behov, som fik it-støtte til læsning. Effekten af læsning med it-støtte her og nu var markant, især de allersvageste læsere kunne mærke stor forskel, refererer Mette Høgh. Efter et år var effekten den samme. "Afhængig af øjnene der ser, kan dette tolkes enten som en langvarig gevinst eller som en udvikling, der er sat i stå."

I projektet "Unge skriver løs med it", med unge ordblinde på efterskole, konkluderer lidt anderledes. Projektet var et intensivt forløb over 12 uger, og man undersøgte bl.a. skrivestøtten i CD-ord 6, og resultaterne "tyder på, at jo bedre grundlæggende stavefærdigheder en elev har, jo større en hjælp er skrivestøtten." Hvis ikke undervisning og it-støtte følges ad, er der fare for, at et ordforslagsprogram som CD-ord får eleverne til "ukritisk at lave ortografisk korrekte skriftlige opgaver med i bedste fald en uklar mening."

I projektet var det ikke muligt at konstatere forbedringer i elevernes skriftlige opgaver.

"Vurderinger af deltagerteksternes kvalitet (bedømt på parametre som forståelighed og struktur) ændrede sig svagt i negativ retning, når der blev skrevet med it-hjælp," hedder det i rapporten.

"Det tager længere tid for eleverne at skrive med brug af CD-ord. Det kræver træning og udholdenhed at få et godt udbytte af støtten," konkluderer Mette Bøgh.

Much of the money spent is wasted

Når det gælder lærerne, så er arbejdet med it-støtte "forbundet med stor træghed", mener hun.

Som læsevejleder for lærere i 12 klasser fra 6. til 9. klasse har hun den årlige klasselæsekonference talt med dansklærerne om it-støtte. I 4 af klasserne var der enkelte elever, som bruger it-støtte sporadisk og mest hjemme. Énlærer fortæller om én elev med en it-rygsæk, hvor det fungerer godt.

"Vi ved simpelthen ikke nok. Det gælder både rent praktisk på den konkrete anvendelse af programmerne," skriver hun og citerer Ian Smythe fra "Dyslexia in the Digital Age" fra 2010:"Too many individuals who buy or are given assistive technology fail to engage with its potential. The most common reason for this is that they have been provided with the technology but without the necessary training. Thus, much of the money spent is wasted."

Den komplekse didaktiske praksis

"Men det gælder også den endnu mere komplekse didaktiske inkluderende praksis," fortsætter Mette Høgh og citerer to artikler i Stefan Samuelsons antologi fra 2011"Dyslexi och andra svårigheter med skriftspråket":"För dessa elever innebär det att läraren måste hitta vägar" för att eleverna ska få vara med i lärandeprocessen på samma villkor som de elever som inte har skriftspråkliga problem."

Vi har at gøre med et overordentlig følsomt område for både lærere og elever. Hvis tingene ikke lykkes, kan der føjes endnu et nederlag til:

"Eleven upplever då ännu ett misslyckande med att öva upp/komma i gång med sin skriftspråkliga förmåga, vilket i sin tur kan leda till minskad lust att prova liknande itrustning igen."

Tager ikke fat på problemets kerne

"I løbet af arbejdet med mit afgangsprojekt om it-støttet undervisning for en person med dysleksi er der et paradoks, som dukker op igen og igen," skriver Mette Bøgh.

I et inklusionsperspektiv kan it-støtte være en løsning på at reducere følgevirkningerne af dysleksi. Men i et traditionelt skriftsprogsperspektiv tager den it-støttede undervisning ikke fat på kernen i problemet med de fonologiske vanskeligheder. "Eleven bringes ikke videre i sin læseudvikling, så vedkommende kommer til at kunne læse selv."

"I min praksis står jeg dagligt i dilemmaet om, i hvilke situationer jeg skal have fokus på arbejdet med at lære at læse selv; og hvornår jeg med tanker på elevens deltagelse i klassens arbejdsfællesskab i alle fag skal undervise eleven i at bruge kompenserende redskaber."

"Forskere, der har arbejdet med it-støtte i forhold til unge og voksne, taler brændende for det inkluderende perspektiv og ser det som et stort fremskridt," men det samme er ikke er lige så nemt at spore i den traditionelle specialundervisning."

... og måske risikere at forvirre eleven

Brug af it-støtte "kræver også undervisning i traditionelle færdigheder inden for læsning og skrivning. Det gælder fra bogstavniveau og stavning til læseforståelses- og hukommelsesstrategier. "

Vi ved, at det er muligt at ændre på prognosen for en elev med dysleksi ved at sætte tidligt ind. Derfor, må man overveje, om man skal "bruge tid på og måske risikere at forvirre eleven ved at inddrage it-støttet læsning og skrivning i undervisningen,"  lyder Mette Høghs paradoks-udfordring.

Kompensere for vanskeligheder - forbygge eksklusion

"For læreren, der står med op til 28 elever, som hver især er noget særligt, er arbejdet med at opbygge et arbejdsfællesskab eller klasserum en lang række didaktiske overvejelser om, hvorfor og hvornår fokus ligger på den skriftsproglige eller den inkluderende dimension. Det optimale er selvfølgelig en naturlig sammensmeltning af de to; men der, hvor i hvert tilfælde min praksis er pt., vil et skarpt blik for de to dimensioners vægtning være et kvalitetsløft. Mit mål er at bruge it-støtte forebyggende i den forstand, at ved at kompensere for læse- og skrivevanskeligheder, så forebygger jeg eksklusion af undervisningsfællesskabet."

Hvad er alternativet?

Mette Rask Bøgh slutter sin konklusion sådan: "Jeg er ikke i tvivl om, at teknologien kan betyde rigtig meget for en elev med dysleksi; men det står også klart for mig, at vi endnu ikke rundt på de danske folkeskoler er i stand til virkelig at udnytte it-støtte i arbejdet med at inkludere alle. Men når vi mister modet en gang imellem, så må vi spørge os selv ærligt: Hvad er alternativet?"

Hele diplomafhandlingen kan findes til højre under EKSTRA: "Hvad er alternativet?"


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

De bedste professionsbachelorprojekter og pædagogiske diplomprojekter

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.250 andre er allerede tilmeldt

It-netværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for it i folkeskolen. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.802 andre er allerede tilmeldt

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.180 andre er allerede tilmeldt