Når fokus på skolens mellemtrin skifter fra at lære at læse til at læse for at lære i alle skolens fag, stiger udfordringerne for ordblinde elever voldsomt. Læse- og skriveteknologi kan give dem mulighed for at deltage i undervisningen på lige fod med deres klassekammerater, men det er ikke nok at udlevere hardware og træne eleverne i at bruge oplæsnings- og ordforslagsprogrammer. Der skal en didaktisk indsats til for at gøre programmerne til en aktiv og selvstændig del af elevernes muligheder for at deltage i almenundervisningen i alle fag.

Det går fremad for ordblinde elever - men ikke i alle fag

Det er budskabet i bogen 'Undervisning af ordblinde elever i alle fag', som udkom for en måned siden med ph.d. og lektor Helle Bundgaard Svendsen fra læreruddannelsen og hf i Nørre Nissum som redaktør.

"Jeg har i nogle år gået med ideen til en bog om, hvordan man tænker ordblinde elever ind i fagundervisningen, fordi vi både har en hf særligt tilrettelagt for ordblinde og et specialiseringsmodul på læreruddannelsen med stort set samme titel som bogen. Der findes gode grundbøger til efter- og videreuddannelse om ordblinde og elever i skriftsproglige vanskeligheder, men der manglede en praksisbog til lærerstuderende og helt almindelige lærere", fortæller Helle Bundgaard Svendsen, som først er aktuel med bogen nu, da det har knebet med at finde tiden til at få sat den i værk.

Læreren bør have en fornemmelse af elevens programmer

Bogen gør sine læsere klogere på ordblindhed og giver konkrete råd, praktiske eksempler og bud på arbejdsformer og tilgange til, hvordan faglærere kan undervise i udskoling og på ungdomsuddannelser, så ordblinde elever får udbytte af det.

De fleste ordblinde mødes med fordomme om deres læsehandicap

"Bogen giver et samlet bud på, hvad ordblindhed er, hvordan eleverne oplever at være ordblind, og hvad det betyder i forhold til at finde alternative strategier i læsning. Det er godt for lærere at have som basisviden. Det er også godt at vide, hvilke muligheder læse-skriveteknologi giver disse elever. Den enkelte lærer behøver ikke være superbruger, men man skal have en fornemmelse af, hvordan elevens programmer ser ud, og hvad de kan. Derfor handler et af bogens kapitler netop om læse- og skriveteknologi, ligesom det går igen som en vigtig fællesnævner i de øvrige kapitler, fortæller Helle Bundgaard Svendsen.

Kommune sender samtlige lærere på kursus om ordblindhed

Som det hedder i bogen: Det handler om at inkludere disse elever uden at sænke niveauet i undervisningen. Eleverne skal altså ikke have andre opgaver. De skal have de samme opgaver, men i en form, som de kan håndtere, for eksempel ved at teksterne er indscannede og kan læses op eller ved at give dem mere tid til at besvare en skriftlig opgave.

Det er bedre at vise end at forklare en opgave

Ordblinde står sig bedre ved, at læreren viser snarere end forklarer, hvordan en bestemt opgave skal løses, lyder et budskab i bogen.

Ordblindelærer: Skoler bør kunne blive certificerede som dysleksi-venlige

"Hvis læreren kun forklarer opgaven, skal eleverne i højere grad selv regne ud, hvad de skal, mens for eksempel fysiklæreren kan vise, hvad han vil læse først, når han skal lave et forsøg. Er det smart at sætte sig ind i materialerne først, i opstillingen eller i formålet med opgaven? Det er også godt for ordblinde elever, hvis læreren tænker læse-skriveteknologi ind i sin modellering ved at fortælle de ordblinde elever, at det er godt at dele en fagtekst op i små bidder, når de skal have læst den op. Det handler om at gøre det synligt for eleverne, hvad de skal", siger Helle Bundgaard Svendsen og trækker en reference til genrerne i dansk.

»Dejligt, når lærerne spørger til min ordblindhed«

"Her kan læreren give eleverne en skabelon til, hvordan de bygger forskellige teksttyper op. På samme måde kan faglærere give eleverne et stillads at læne sig op ad".

Et mediebaseret forløb fremmer læringen for alle elever

Blandt bogens praktiske eksempler er to undervisningsforløb: Et mediebaseret forløb i biologi og et handlebaseret forløb i matematik.

I afsnittet om biologi er hensigten at fremme læring for alle elever ved, at de gennem dialog og forhandlinger konstruerer viden.

Ordblinde elever får hjælp fra superlærere

I eksemplet arbejder eleverne med stop-motionfilm om et bestemt emne, for eksempel proteinsyntese.

Bogen beskriver grundigt, hvordan man som lærer introducerer eleverne til arbejdet med stop-motionfilm, og hvordan de skaber en fortælling, optager og efterbehandler filmen med voiceover og rettelse af eventuelle fejl.

Bogens råd til, hvordan man kommer godt i gang, lyder sådan her:

• Bestem materialerne, og lad dem være simple.
• Giv små konkrete opgaver.
• Stram tidsstyring øger elevernes fokus på fagligheden.
• Lav mange små (evt. fælles) delevalueringer.
• Vis elevernes animationer for de andre elever - det skaber motivation.

Elever bygger tårne for at lære om lineære funktioner.

I matematik stilles opgaverne ofte skriftligt. Det gør det svært for elever, som er udfordret på enten ordforråd eller læsehastighed.

Samtidig er betydningen af matematiske symboler ofte afhængig af forklaringer - enten fra læreren eller fra en tekst i bogen. Det kan være en udfordring for både ordblinde og ikke-ordblinde elever. Derfor kan det være en god ide at skabe aktiviteter, som kan give eleverne erfaringer med nye symboler, hedder det i bogen, som giver et eksempel med handlebaseret undervisning om lineære funktioner.

»Du behøver ikke at være ekspert for at hjælpe ordblinde elever«

Opgaven er at bygge et tårn med træklodser, som er lige lange. Målet er at finde ud af, hvor højt toppen af tårnet er over gulvet - men tårnet skal bygges på bordet. Det betyder, at bordets højde vil tælle med i tårnets højde - og da klodserne er lige lange, vil hver klods tilføje den samme ekstra højde til tårnet. Netop disse to elementer skal give eleverne en forståelse af hældningskoefficienten, a, som er klodsernes højde, og skæringen med y-aksen, b, som er bordets højde.

Bogens råd til, hvordan man kommer godt i gang med handlebaseret undervisning, lyder sådan her:

• Find en konkret repræsentation af det begreb, eleverne skal arbejde med.
• Arbejd med konkrete aktiviteter med begrebet først - eleverne skal handle med den konkrete repræsentation.
• Lad eleverne løse problemer i den konkrete repræsentationsform (den enaktive repræsentationsform).
• Lad eleverne tage billeder af løsningsprocessen.
• Lad eleverne tegne problemløsningsprocesserne - bed dem koble billeder og tegning.
• Lad eleverne bruge det mundtlige sprog i deres forklaringer, og lad dem gøre det flere gange, så de får det gentaget, for eksempel ved at forklare til to eller tre grupper.
• Hold øje med, at sammenhængen til den ikoniske og den enaktive repræsentationsform står klart i elevernes oversættelse til symbolsprog.
• Lad eleverne arbejde med at symbolisere - i det omfang, de er i stand til det.
• Sørg for, at eleverne samler deres ting i en mappe/portfolio/OneNote el.lign.

Medie- og handlebaseret fagundervisning kan ikke stå alene

Både medie- og handlebaseret fagundervisning er en differentieringsform, som støtter alle elever, men særligt ordblinde elever har glæde af den, fordi den giver dem mulighed for at deltage i undervisningen på lige fod med de øvrige elever, hedder det i bogen.

"Der er mange måder at undervise på, men det er været vigtigt for mig at give bud på metoder, som giver ordblinde elever mulighed for at deltage ligeværdigt i undervisningen. Man kan ikke undervise medie- eller handlebaseret hele tiden, men vi kommer langt, hvis faglærerne har fokus på, hvordan ordblinde elever kan bruge læse-skriveteknologi til de opgaver, klassen skal arbejde med. Det er for eksempel ret vigtigt, at teksterne er skannet ind, så de kan blive læst højt", siger Helle Bundgaard Svendsen.

Lærere kommer langt ved at være nysgerrige

Lærere komme langt ved at være nysgerrige på ordblinde elever, og hvordan de bruger deres læse-skriveteknologi i undervisningen, mener bogens redaktør.

Ordblinde Emma: Skolen var som et fængsel for mig

"Hvis læreren går i dialog med eleven om, hvad der er smart for ham eller hende i forhold til at bruge læse-skriveteknologi, har læreren erfaring at trække på, næste gang hun får en ordblind elev. Derfor handler det i første omgang om at få faglærerne til at være opmærksomme på de ordblinde elever", siger Helle Bundgaard Svendsen.

Læsevejledere har sammen med skolelederne en rolle med at skabe denne opmærksomhed ude på de enkelte skoler.

Læsevejleder skaber overblik over, hvad ordblinde må få af hjælp til eksamen

"Ellers håber jeg, at bogen bliver brugt på læreruddannelsen, så kommende lærere får øje på det der", siger Helle Bundgaard Svendsen, som oplever en stor interesse for modulet om at undervise ordblinde elever i alle fag på læreruddannelsen i Nørre Nissum og Skive.

Undervisning af ordblinde elever i alle fag, af Helle Bundgaard Svendsen (red.), Akademisk Forlag, 160 sider, kr. 269,95 inklusiv moms.