Ordblind/læsesvag
0   6

De fleste ordblinde mødes med fordomme om deres læsehandicap

To ud af tre ordblinde har i nogen eller i høj grad oplevet fordomme om ordblindhed, viser en ny undersøgelse fra Nota. Et flertal blandt lærere, forældre og de ordblinde selv mener, at fordomme påvirker ordblindes tilbøjelighed til at uddanne sig i negativ retning.

"Kan du ikke læse? Er du dum eller hvad?"

De to spørgsmål hørte en skoleleder en elev sige til en ordblind kammerat. Den slags fordomme er langt fra usædvanlige. Uanset om man spørger undervisere, forældre eller ordblinde, opleves omfanget af fordomme som stort. Det viser undersøgelsen 'Er du dum eller hvad?', som bibliotek og videnscenter for folk med læsevanskeligheder, Nota, offentliggør i dag.

På tværs af de tre grupper har cirka syv ud af ti oplevet fordomme i enten høj eller nogen grad. Spørger man alene de ordblinde, svarer seks procent flere end i de to andre grupper, at de i høj grad er blevet mødt med fordomme forstået som negative holdninger eller antagelser om ordblinde eller ordblindhed.

Hovedresultater

  • 75 procent af underviserne/vejlederne, 66 procent af forældrene/pårørende og 68 procent af de ordblinde har oplevet fordomme om ordblindhed enten i nogen eller i høj grad.
  • Samlet set har 62 procent af respondenterne oplevet fordomme om, at ordblindhed giver færre uddannelsesmuligheder.
  • 59 procent har oplevet fordomme om, at ordblindhed er relateret til lavere intelligens.
  • 47 procent har oplevet, at brug af hjælpemidler opfattes som snyd.
  • Den fordom, flest undervisere har oplevet, er, at brug af hjælpemider er snyd (67 procent). 66 procent har mødt fordomme om, at ordblindhed giver færre uddannelsesmuligheder.
  • 60 procent ordblinde har oplevet fordomme blandt skole-/studiekammerater.
  • 16 procent ordblinde har oplevet fordomme fra forældre/familie.
  • 50 procent forældre/pårørende har oplevet fordomme blandt skole-/studiekammerater.
  • 32 procent forældre/pårørende har oplevet fordomme blandt undervisere.
  • 55 procent undervisere/vejledere oplever fordomme fra forældre/pårørende. 50 procent oplever fordomme fra skole-/studiekammerater og 30 procent fra andre undervisere/vejledere.
  • 65 procent af underviserne vurderer, at fordomme påvirker ordblindes tilbøjelighed til at uddanne sig i negativ retning. Det samme gælder for 60 procent af forældrene og for 56 procent af de ordblinde.

Kilde: Er du dum eller hvad?

Cirka hver tredje ordblind har enten slet ikke oplevet fordomme eller kun gjort det i ringe grad.

Artiklen fortsætter under banneret

Fordomme om uddannelse og intelligens topper

"En UU-vejleder har udtalt sig således over for min datter, der er ordblind: 'Det kan være, du skal finde en anden uddannelse, da der er en del læsning på studiet'".

- forælder til ordblind

Den mest udbredte fordom om ordblindhed drejer sig om muligheden for uddannelse. Det har 62 procent oplevet, mens 59 procent har hørt fordomme, som forbinder ordblindhed med lavere intelligens. Det suppleres af en fordom om, at ordblinde forstår ting langsommere.

Der er desuden udbredte fordomme om, at det er snyd at bruge hjælpemidler som it-rygsæk og lydbøger. I denne kategori florerer også en fordom om, at det ikke er ligeså godt at høre lydbøger som at læse en bog med tekst.

Især undervisere hører disse fordomme. Det drejer sig om 67 procent af underviserne, mens det kun gælder for 38 procent af forældrene og 48 procent af de ordblinde.

Du har ikke fulgt godt nok med i skolen

"Min søns lærer fra 1- til 3. klasse sagde, at han var doven"

- forælder til ordblind

Svarene fra ordblinde flugter i grove træk med henholdsvis undervisere og forældre. Der er dog flere ordblinde, som har mødt fordommen om, at de ikke har fulgt godt nok med i skolen. Næsten fire ud af ti ordblinde har oplevet den fordom, mens det gælder næsten tre ud af ti forældre. Lidt flere end hver femte underviser har oplevet denne fordom.

Fordommene trives i skolen - også blandt lærere

"Min søn oplever at blive fravalgt, for eksempel til gruppearbejde i skolen. De andre elever er bange for at få en dårligere karakter på grund af ham. Han ser også sig selv som dårligere begavet end sine kammerater."

- forælder til ordblind

Der er markante afvigelser, når de gælder, hvem respondenterne i undersøgelsen oplever flest fordomme fra. Ordblinde møder i langt overvejende grad fordomme blandt skole- eller studiekammerater (60 procent) og kun i ringe grad fra forældre/familie (16 procent).

Sagt om lærere

"Jeg har oplevet, at lærere i folkeskolen ikke ville erklære ordblinde egnede til gymnasiet".

- ordblind

"Jeg fik at vide af vejlederen i folkeskolen, at jeg ikke kunne klare at gå i gymnasiet og derfor heller ikke senere ville have lige mulighed for uddannelse og arbejde".

- ordblind

"I en samtale med ledende person på mit barns skole, hvor vi talte om et relevant tilbud, kom følgende citat: 'Med hans handicap kan han jo aldrig komme op på samme niveau som sine klassekammerater. Det er jo ligesom, hvis jeg tager brillerne af. Så kan jeg jo heller ikke se dig!'".

- forælder til ordblind

"Før jeg blev erklæret ordblind som 23-årig, troede jeg bare jeg var dum/uintelligent. Det havde jeg også fået at vide i folkeskolen. Efter jeg fandt ud af, jeg var ordblind, fik jeg blod på tanden og lyst til at tage en boglig uddannelse".

- ordblind

"Jeg oplever, at især lærerne i skolen ikke aner, hvad de skal stille op. Da min søn blev testet ordblind, sagde matematiklæreren, at så skulle han kun lave halvdelen af opgaverne".

- forælder til ordblind

"Min søns lærer fra 1. til 3. klasse sagde, at han var doven."

- forælder til ordblind

Fælles for alle tre respondentgrupper er, at de også oplever fordomme fra dén gruppe, de selv er en del af. Næsten hver tredje underviser/vejleder har således mødt fordomme om ordblinde hos andre undervisere og vejledere.

Denne del af undersøgelsen viser også, at det er et flertal i alle tre grupper, som har oplevet fordomme i skolen. For undervisere gælder det 44 procent, for forældre 46 procent og for ordblinde hele 59 procent.

Fordomme om ordblinde har ringe hold i virkeligheden

"At være ordblind kan opleves som at være anderledes - og mindre dygtig. Det kan give ondt i maven!"

- ordblind

Fordomme er ikke nødvendigvis forkerte. De er blot ikke begrundede, noterer Nota i analysen. Men de to mest udbredte fordomme har dog både videnskab og empiri i mod sig. Det drejer sig om, at ordblindhed skulle være forbundet med henholdsvis lavere intelligens og dårlige muligheder for at tage en uddannelse.

"Det er veldokumenteret, at ordblindhed skyldes en vanskelighed ved afkodning af skriftsprog og ikke er relateret til intelligens. Samtidig har ikke mindst digitaliseringen ført til så gode hjælpemidler, at det i praksis er muligt at gennemføre alle uddannelser med ordblindhed. Ofte vil det dog kræve en særlig vedholdenhed og måske en ekstra indsats at gennemføre visse uddannelser, når man har svært ved at afkode skriftsprog", skriver Nota i analysen.

Fordomme påvirker tilbøjeligheden til at uddanne sig

"Jeg ser gang på gang ordblinde, der er kommet til at tro på det, som andre tror, de ved om dem. For eksempel at de er dovne og uinteresserede. Men i virkeligheden er de det helt modsatte. De er flittige og fantastiske til at udvikle strategier, så de kan arbejde uden om og med deres ordblindhed og nå deres mål!"

- lærer

om undersøgelsen

Data til undersøgelsen 'Er du dum eller hvad?' er indsamlet via et elektronisk spørgeskema fra 29. marts til 8. april 2019.

1.873 respondenter har udfyldt hele spørgeskemaet. Det svarer til 89 procent af de 2.140 personer, som begyndte på undersøgelsen.

Respondenterne er inddelt i tre grupper:

  • Undervisere/vejledere inden for ordblindhed
  • Forældre/pårørende til ordblinde
  • Ordblinde

Respondenterne fordeler sig aldersmæssigt fra ti år og op med en overvægt af svar fra aldersgruppen 36 til 55 år.

Geografisk er respondenterne jævnt fordelt på hele landet og omtrent repræsentative på befolkningstallet i de fem regioner.

Undersøgelsen rummer over 700 små fortællinger om oplevelser med fordomme afgivet som fritekstsvar.

Fordomme kan have den uheldige egenskab, at dem, de rettes mod, selv begynder at tro på dem. Derfor er det et problem, at fordommene trives bedst blandt de ordblinde selv. Det er således under halvdelen af de ordblinde, nemlig 44 procent, som mener, at fordommene slet ikke har hold i virkeligheden.

Både blandt undervisere, forældre og ordblinde vurderer flertallet, at fordomme om ordblindhed har en lang række negative effekter. Især skønnes fordomme at påvirke tilbøjeligheden til at uddanne sig i negativ retning. Også det sociale liv, mulighederne på arbejdsmarkedet og deltagelsen i samfundet generelt skønnes påvirket negativt af fordommene om ordblindhed.

"Det er demotiverende, nedslående og ydmygende at blive ramt af en fordom. Derfor er der risiko for, at ordblinde bøjer nakken, opgiver håbet og lader være med at anstrenge sig. Især børn er meget påvirkelige, og derfor kan de nemt få den forestilling, at de ikke kan klare sig. Det gør det svært at hjælpe dem", siger Michael Wright, der er direktør for Nota.

Fordomme om ordblindhed skal bekæmpes med fakta og viden

"Mest af alt så gør det indtryk, når ordblinde har fordomme om ordblindhed, som stækker den ordblindes eget selvværd og selvtillid".

- lærer

At bekæmpe fordommene om ordblindhed er nemmere sagt end gjort, erkender Nota-direktøren. Men han har tre bud på, hvad der skal til.

"Fordommene er baseret på manglende viden om ordblindhed, og derfor gør folk sig forestillinger om, hvad det er. Vi skal have fakta og viden frem om ordblindhed, og om hvad man kan gøre for at hjælpe ordblinde, og hvilken effekt det har. Her venter der et langt sejt træk", siger han.

Næste bud er få gode historier frem om almindelige ordblinde.

"Einstein var ordblind, men de færreste har tænkt sig at gå i hans fodspor. Derfor skal vi have historier frem om ordblinde børn, unge og voksne, som klarer sig godt i skolen, på uddannelserne og på arbejdsmarkedet. Det vil tage pinligheden af at være ordblind", siger Michael Wright.

Det anslås, at der er omkring 400.000 ordblinde i Danmark. 120.000 af dem er medlemmer af Nota, og det er betydeligt flere end for ti år siden. Dengang havde Nota 18.000 ordblinde medlemmer.

"For at blive medlem hos os skal man lade sig teste, og når vi har så mange medlemmer i dag, vil stadig flere gøre det. Det er selvforstærkende. Antallet betyder også, at folk møder ordblinde på skoler, i fodboldklubber, på arbejdspladser, og hvor de ellers færdes.  Hvis de ordblinde de og også deres forældre, søskende og venner fortæller, at de ordblinde klarer sig godt, vil folk kunne sige 'aha, det er sådan det er', når de møder en ordblind", siger Michael Wright.

Ordblinde elever med succes vil nedkæmpe læreres fordomme

"Min folkeskolelærer mente ikke, at jeg var i stand til at tage en uddannelse. Jeg er ingeniør og kom ud med top 3-karakterer på både gymnasium og DTU".

- ordblind

Det er bedrøveligt, at der også hersker fordomme blandt lærere, mener direktøren.

National ordblindeuge

Næste uge er national ordblindeuge i Danmark. Det betyder, at der finder en række lokale arrangementer sted i ugens løb, som sætter fokus på ordblindhed ud fra forskellige vinkler. Du kan se, hvad der sker i din region på ordblinduge40.dk, som Nota, Ordblindeforeningen og Netværkslokomotivet står bag.

"Man tænker umiddelbart, at skolen ville være det sidste sted, man møder fordomme om ordblindhed, men sådan ser virkeligheden ikke ud. Jeg er dog optimistisk, for alle lærere møder ordblinde børn, og når de ser elever med en succesfuld skolegang, er det ikke længere legitimt at have fordomme", siger Michael Wright.

Kommunale og skolemæssige indsatser for ordblinde kan skubbe på den udvikling.

"Skolen er den største kampplads, når vi skal fordomme til livs, og det er svært at forsvare en fordom, når man kan se, at jo mere opmærksomhed der er på ordblindhed, desto mere kan man hjælpe eleverne", siger Michael Wright.

Du kan læse analysen fra Nota via dette link:


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.960 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.949 andre er allerede tilmeldt