Ordblind/læsesvag
0   21

Det går fremad for ordblinde elever – men ikke i alle fag

Den nationale ordblindetest har fået flere skoler og kommuner til at give ordblinde elever ekstra opmærksomhed. Men ét er at opdage eleverne – noget andet er at støtte dem efterfølgende – og i alle fag. Mange lærere ved for lidt til at kunne hjælpe i praksis.

Omkring syv procent af danskerne er ordblinde. Det betyder, at der i gennemsnit sidder to ordblinde elever i en klasse. Dem er der kommet større fokus på i de senere år, hvilket blandt andet skyldes den nationale ordblindetest, som Undervisningsministeriet lancerede i 2015.

»Testen har gjort identifikationen af ordblinde elever mere ensartet i kommunerne. I mange år har der floreret myter om, hvad ordblindhed er, men testen fortæller, at det er vanskeligheder med skriftens lydprincip«, siger lektor og ph.d. Helle Bundgaard Svendsen fra læreruddannelsen i Nørre Nissum. Hun forsker i ordblinde elever.

Det er alfa og omega, at de ordblinde elever bliver fundet, understreger hun.

»For fem år siden hørte vi, at mange ordblinde ikke fik den rette undervisning, men i dag yder mange skoler og kommuner en stor indsats. Nogle samler ordblinde elever i en periode for at lære dem at bruge læse-/skriveteknologi, mens andre har it-vejledere og læsevejledere på skolerne til at hjælpe eleverne. Flere skoler har også forældrenetværk og ordblindepatruljer, hvor ældre elever er rollemodeller for yngre«, fortæller Helle Bundgaard Svendsen.

Artiklen fortsætter under banneret

Alligevel er der plads til forbedringer ude i klasselokalerne.

University College Syd i Haderslev gennemførte sidste år en undersøgelse blandt 155 lærere og skolepædagoger. Halvdelen svarede, at de ikke ved tilstrækkeligt om ordblindhed i forhold til deres daglige praksis. Værst ser det ud blandt de 26-35-årige lærere og pædagoger. Her synes cirka to ud af tre ikke, at de kender nok til ordblindhed.

Undersøgelsen er ikke repræsentativ, men den giver alligevel et fingerpeg om, at det ikke står alt for godt til, mener lektor Karina Elsig Thøgersen fra University College Syd:

»Kun få lærere har hørt om ordblindhed under deres uddannelse, og når nyuddannede får job, har de travlt med at finde sig til rette i faget. Så har de ikke tid til at gå i detaljer med ordblindhed, og den manglende viden gør det svært både at tilrettelægge individuel undervisning for disse elever og implementere deres læse-/skriveteknologi i alle fag«.

Faglærere tager ikke hensyn

Selv om ordblinde elever har stor gavn af deres hjælpemidler i konkrete læse- og skriveopgaver, benytter de sig ikke af dem i hverdagen. Det har audiologopæd Dorthe Klint Petersen fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse været med til at afdække.

»Ordblinde er en stor opgave for dansklærerne, fordi de både skal sikre eleverne relevante undervisningsforløb og lære dem at bruge deres kompenserende hjælpemidler til at få læst op og til skriftlig fremstilling«, siger hun.

Eleverne har svært ved at læse i alle fag, men ifølge undersøgelsen mener faglærere ikke, at de behøver at tage særlige hensyn til eleverne.

»Faglærerne forventer, at eleverne bruger deres it-redskaber, men de ser det ikke som deres opgave hverken at gøre undervisningsmaterialerne tilgængelige digitalt eller hjælpe eleverne med at finde teksterne elektronisk. De opfordrer heller ikke eleverne til at lytte til teksten frem for at prøve at læse den«, siger Dorthe Klint Petersen.

Faglærere bliver nødt til at interessere sig for de ordblinde elever, for selv om eleverne ikke skal læse ret meget i et matematikstykke, står og falder opgaveløsningen med, at de forstår ordene korrekt, pointerer hun.

»Faglærerne skal ikke være hovedansvarlige for, at ordblinde elever lærer at læse, men de bør overveje de særlige læseudfordringer, der er i deres fag. Eksempelvis er der ofte bøvl med oplæsningen, hvis figurer er sat ind som billeder, så her må lærerne hjælpe til og læse disse tekster. Hvis det er længere tekster, stiller det store krav til elevernes hukommelse, hvis læreren læser op. Her kan man i stedet sige til klassens ordblinde elever, at det vil være fint, hvis de læser teksten på forhånd derhjemme«, siger Dorthe Klint Petersen.

It-redskaberne hjælper for eksempel ordblinde elever med at komme med ordforslag, eleverne kan tale til tekst - altså hvor man siger til computeren/telefonen, hvad den skal skrive, ligesom der findes særlige skabeloner at skrive i, som anviser, hvordan en analyse af en roman bygges op med indledning, personkarakteristik og så videre.

Lektor Helle Bundgaard Svendsen anbefaler lærere at inddrage de ordblinde elever i, hvad der skal til for at hjælpe dem.

»Hvis læreren er nysgerrig på, hvordan eleverne arbejder med deres læse-/skriveteknologi, bliver hun mere kompetent i at tænke programmerne ind i sin undervisning, og eleverne oplever en lærer, som vil støtte dem. Det er ekstremt vigtigt for deres motivation«, siger hun.

Skolens ømme punkter

Det råd har Egmont Fonden taget til sig. Fonden arbejder på, at alle elever kan gennemføre en ungdomsuddannelse i 2030 og har i år blikket rettet mod ordblinde. Fonden har blandt andet holdt et børnetopmøde og har også et panel med 11 ordblinde børn og unge til at rådgive sig.

»Vi ved fra forskning, at ordblinde får lavere karakterer i alle grundskolens fag end andre elever, og vi kan se i en undersøgelse, vi har fået gennemført, at flere elever føler sig dumme på grund af deres ordblindhed. Vi vil gerne have en større forståelse af, hvor udfordringerne ligger, og hvordan vi kan være med til at løse dem. Børnene i vores panel siger blandt andet, at lærere skal huske, at de ikke kun er ordblinde i dansktimerne, men i alle fag«, siger programchef Camilla Damgaard.

Børnepanelet og børnetopmødet har formuleret en række anbefalinger, og de ordblinde peger især på to ømme punkter i skolen. Det ene er, at alle lærere skal kende til ordblindhed.

»Lærerne skal have den nyeste viden om, hvordan ordblinde bedst lærer, for eksempel hvordan man appellerer til forskellige sanser i læse- og staveundervisningen. Skolerne bør også anerkende, at nogle elever har brug for ekstra undervisning, men at de ikke altid skal tage eleverne ud af klassen i for eksempel engelsk, for så går det ud over elevernes læring i faget«, siger Camilla Damgaard.

Et andet hovedbudskab er, at det er en stor lettelse for børn at blive diagnosticeret, men mange synes, de er blevet opdaget for sent.

»Børnene vidste selv, at de havde læsevanskeligheder, længe inden de blev diagnosticeret. Selv om der er sket fremskridt med den nationale ordblindetest, finder skolerne ikke alle elever. Det er heller ikke alle skoler og kommuner, der bruger testen systematisk«, siger Camilla Damgaard.

Glem ikke elevernes motivation

Forfatter og foredragsholder Jesper Sehested er aktuel med bogen »Et liv som ordblind i folkeskolen«, som med baggrund i hans egne erfaringer som ordblind handler om de følelser og tanker, der følger med, når bogstaverne driller. Han er bange for, at smarte hjælpemidler får lærere til at glemme elevernes motivation.

»Der er fokus på at teste og give ordblinde elever læse-/skriveteknologier, men det store problem er at få eleverne til at acceptere, at de er ordblinde. Hvis man siger: 'Du skal lære at bruge dine hjælpemidler', er motivationen ikke den samme, som hvis eleverne selv anerkender, at de er ordblinde. Så skal de nok bruge hjælpemidlerne«, siger han.

En god fremgangsmåde er at få eleverne til at forstå, at de er gode til noget andet.

»Man skal selvfølgelig sige, hvad det så er, de er gode til, og så skal man blive ved med at gentage det, indtil de tror på det. En af mine lærere fandt for eksempel ud af, at jeg er god til at fortælle historier«, siger Jesper Sehested.

Trods de digitale muligheder må lærere ikke lade ordblinde elever droppe bøgerne, mener han. Det bygger han på sine egne erfaringer.

»Jeg kan godt glemme, hvad jeg hører i en lydbog, men hvis jeg samtidig følger med i den trykte bog, husker jeg den bedre. Hjernen slapper af på en anden måde, når man rører ved en bog, og man lærer også at genkende nogle af ordene og bliver på den måde bedre til at læse. Jo flere sanser man kan få på, desto bedre«, siger Jesper Sehested.

Ikke nok at introducere hjælpemidler

Det er vidt forskelligt, hvor langt skolerne er kommet med at undervise ordblinde elever, vurderer Dorthe Klint Petersen fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

DYSLEKSI

Dysleksi, også kaldet ordblindhed, betyder, at man har svært ved at lære at læse, stave og skrive. Der er tale om en indlæringsvanskelighed, som skyldes langsom og upræcis omsætning af bogstaver og ord til sproglyde. Ordblinde har derfor især problemer med at læse og stave nye ord, fordi de har svært ved at sætte de rigtige lyde til bogstaver og bogstavfølger.

»Hvor det går godt, har man øje for de elever, som ikke hænger på i den første læseundervisning. Men det afhænger meget af resurser, hvad skolerne tilbyder eleverne. Nogle steder virker det ildsjælebåret, og halvandet år senere sejler det hele, fordi ildsjælen er søgt et andet sted hen«, siger hun.

I yderste konsekvens får eleverne ikke den uddannelse og det job, de ellers kunne have fået.

»Det gør også noget ved et menneske, at man hele tiden skal kæmpe for overhovedet at hænge på. Man kan ikke fuldstændig kurere ordblindhed, men veltilrettelagt undervisning kan løfte læsefærdigheden betydeligt hos ordblinde elever. Alligevel vil størsteparten have stor gavn af hjælpemidler, der kan kompensere for deres vanskeligheder med at afkode og stave. Og her er det essentielt, at hjælpemidlerne kommer op af tasken og ind i klasseværelset«, siger Dorthe Klint Petersen.

Skoler er ofte gode til at introducere eleverne til deres hjælpemidler, men langtfra alle følger op på, hvordan det går med at bruge dem.

»Man skal lære de yngre elever at bruge deres hjælpemidler på et minimalt niveau og så bygge ud derfra. Det er for eksempel vigtigt at få det gjort til en rutine hos eleverne at tale en tekst ind. På sigt kan de også lære selv at finde de tekster, de skal bruge digitalt, men lærerne skal overveje nøje, hvordan de kan hjælpe eleverne derhen«, siger Dorthe Klint Petersen.

Dyrt at overse ordblindhed

ORDBLINDES ANBEFALINGER

De ordblinde børn og unge i Egmont Fondens børnepanel har disse centrale budskaber:

• Lærerne spiller en central rolle i forhold til at hjælpe og støtte, men flere af dem mangler viden om ordblindhed.

• Lærernes viden om ordblindhed bør opkvalificeres, for lærere kan - ved for eksempel at tilrettelægge undervisningen på den rette måde eller give lidt ekstra støtte - gøre lige så stor en forskel som et godt hjælpemiddel.

Børnene og de unge anbefaler derfor:

• Undervisning i ordblindhed på læreruddannelsen til alle studerende.

• Kursus til lærere i ordblindhed som fænomen og i it-hjælpemidler.

• Støtte til ordblinde elever i form af hjælpelærer eller ekstra undervisning.

• Til lærerne: Tal sammen, så der tages hensyn og tilrettelægges ordblindevenlig undervisning i alle fag.

Ordblindehjælpemidler sikrer, at ordblinde børn og unge kan lære på lige fod med andre, men man kan ikke være sikker på at få dem eller på at kunne beholde dem. Hjælpemidler bør tildeles på livstid.

For mange ordblinde er diagnosticeringen et positivt vendepunkt, der sikrer hjælp og forståelse fra omgivelserne. Men mange bliver først testet sent. Alle bør testes tidligere for ordblindhed.

Man kan sagtens have et godt socialt liv, selv om man er ordblind. Men vennerne forstår ikke altid, hvordan det er. Flere ordblinde bør have adgang til fællesskaber med andre ordblinde, som de kan dele glæder og frustrationer med.

Kilde: Egmont Fonden

Det vil være en kæmpe hjælp til eleverne, hvis alle lærere har en grundlæggende viden om blandt andet oplæsnings- og søgefunktionen i Word, mener lektor Helle Bundgaard Svendsen.

»Lærerne har brug for et kompetenceløft. Det kan være et lille forløb om skolens programmer til ordblinde elever. Og så skal læsevejlederne arbejde med læsevejledning på fuld tid, så de kan lære eleverne strategier til forskellige tekster. Man må ikke tro, at eleverne er selvkørende, fordi de får stillet læse-/skriveteknologi til rådighed«, siger hun.

Det koster penge at prioritere ordblinde elever. Men det koster også at lade være, understreger Karina Elsig Thøgersen fra University College Syd.

»Eleverne skal bestå afgangsprøverne for at komme ind på en ungdomsuddannelse, og gør de ikke det, koster det både for eleven og for samfundet«, siger lektoren.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.442 andre er allerede tilmeldt

Netværket for danskundervisning er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Dansklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
17.527 andre er allerede tilmeldt