4. klasse på Eskildstrup Skole i 1926 var den flittig klasse, fremgår det af skolens eksamensprotokol. Næsten alle elever har fået 6 i flidskarakter, hvilket var det højeste, man kunne få.
4. klasse på Eskildstrup Skole i 1926 var den flittig klasse, fremgår det af skolens eksamensprotokol. Næsten alle elever har fået 6 i flidskarakter, hvilket var det højeste, man kunne få.

Skolehistoriker: Flidskarakterer blev afskaffet i opgøret med den sorte skole

I 161 år fik danske elever flidskarakterer, men i 1975 blev de kastet på historiens mødding. Nu er de måske på vej tilbage i form af karakterer for arbejdsindsats. Folkeskolen.dk har bedt en historiker fortælle flidskarakterernes historie.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Der har været flere år med flidskarakterer i den danske folkeskole end år uden", sagde undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i DR's Deadline i forrige uge, da hun blev interviewet om sit forslag med forsøg med karakterer for arbejdsindsats.

Og det er korrekt, men de 'gamle dages' flidskarakterer så noget anderledes ud end det, ministeren lægger op til, og karaktererne talte med i den samlede bedømmelse af eleven, fortæller arkivar og seniorforsker hos Rigsarkivet, Christian Larsen. Han er medforfatter til 'Da skolen tog form 1780-1850', som andet bind af fembindsværket 'Dansk skolehistorie', og han har blandt andet skrevet om netop flidskarakterer.

"I 1814 fik Danmark en ny folkeskolelov, som lagde grundlaget for folkeskolen helt frem til 1937", fortæller han.

"Det var på mange måder her, den moderne folkeskole blev født, og i den lov var der en paragraf om de børn, som udmærkede sig ved god opførsel og flid. De skulle nemlig 'af skolelæreren ved passende midler opmuntres'".

Det hørte med til idealbilledet af 'den gode elev', at han eller hun mødte til tiden, opførte sig ordentligt over for læreren, var en god kammerat, passede sit skolearbejde og var flittig. Det var nemlig en del af oplæringen til at blive først en god undersåt, og senere, efter enevældens afskaffelse, en god samfundsborger. Punktlighed, flid og ordentlig opførsel var dyder, som man lagde vægt på i datidens samfund, og det blev fra folkeskolens spæde begyndelse slået fast, at flid var en af de vigtige egenskaber, man ønskede at fremme hos børnene.

"Eleverne blev dengang eksamineret hvert halve år og ved de lejligheder blev der givet karakterer i fagene og også i flid og opførsel", fortæller  Christian Larsen.

Skolekommissionen, som under præstens ledelse var styrings- og tilsynsorgan for et sogns skolesager, skulle undersøge, 'hvilke der i hver klasse har lært mest, og hvis flid, sæder og opførsel har været de bedste; såvel som hvorvidt de, der vil udskrives af skoleprotokollen, har erhvervet de fornødne kundskaber, eller om de behøver endnu at forblive i skolen', som det fremgik af loven. Og i den vurdering indgik altså også karaktererne for flid og opførsel.

Flid går af mode - næsten

Flid går af mode - næsten

Det var det generelle samfundsopbrud og opgøret med 'den sorte skole' i 1960'erne som gjorde, at flidskaraktererne blev sendt på pension, fortæller Christian Larsen.

"Den ideelle elev var ikke længere nødvendigvis den mest flittige og enhver lov er jo præget af den tidsånd, der hersker på det tidspunkt, hvor den indføres", siger han.

Faktisk blev flid efterhånden opfattet som en gammeldags værdi, og man lagde mere vægt på for eksempel evnen til at arbejde selvstændigt. Derfor ændrede man i 1975-skoleloven ordlyden til 'Eleverne og forældrene, jfr. § 46, skal regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen'".

Herefter blev op til skolen at underrette elever og deres forældre om udbyttet af skolegangen på den måde, som skolen fandt mest hensigtsmæssigt.

"Det betød selvfølgelig ikke, at skolen fremefter ikke holdt øje med eller lagde vægt på elevernes arbejdsindsats. Da jeg gik i skole i 80'erne, fik jeg ikke flidskarakter, men jeg havde en meddelelsesbog, hvor der stod bemærkninger om min arbejdsindsats. Det hang selvfølgelig sammen med, at der som regel er en sammenhæng mellem flid og resultater".

Elevers arbejdsindsats bliver ikke karakterbedømt mere, men i vurderingen af elevernes uddannelsesparathed indgår faglige, personlige og sociale og praksisfaglige forudsætninger. Om de personlige og sociale forudsætninger hedder det blandt andet 'Personlige forudsætninger vurderes inden for fem fokusområder: Selvstændighed, motivation, ansvarlighed, mødestabilitet og valgparathed'.

Så med eller uden ministerens foreslåede forsøg om karakterer for arbejdsindsats, lever danske skoleelever stadig med en lærers vurdering af elementer af deres personlighed. De bliver bare ikke kaldt 'flid' længere.

Powered by Labrador CMS