Karakterer
1   64

von Oettingen gik i tysk skole med flidskarakter: Nej tak til en 'god karakter til idioterne'

Undervisningsministeren har ladet sig inspirere af bl.a. Tyskland til sit forslag om karakterer for arbejdsindsats. Men den tyskfødte dr. pæd. Alexander von Oettingen mener ikke, det hører hjemme i dansk skole, fortæller han i dette interview. Og så alligevel...

Folkeskolen.dk har bedt Undervisningsministeriet om at fortælle, hvor Pernille Rosenkrantz-Theil har fundet inspiration til sit nyligt fremsatte forslag om forsøg med karakterer for elevens arbejdsindsats i den danske folkeskole.

I en mail fortæller ministeriet, at man blandt andet har kigget på den tyske tradition med at give såkaldte Kopfnoten.

Artiklen fortsætter under banneret

I et forsøg på at blive klogere på Kopfnoten gik redaktionen til UC Syds rektor, dr. pæd. Alexander von Oettingen, der er født og bosat i Tyskland, og hvis egen grundskolegang fandt sted i de tyske delstater Hessen og Slesvig-Holsten.

"Da jeg gik i skole i Tyskland, fik man et karakterblad, og Kopfnoten var de to karakterer som stod øverst - på selve bladhovedet. Deraf navnet. Kopf - hoved, Noten - karakter", fortæller Alexander von Oettingen beredvilligt, da vi ringer ham op.

"Der var to Kopfnoten: Den ene handlede om din arbejdsindsats og dig som person. Hvordan arbejder du med tingene og så videre. Den anden handlede om hvor social du er - hvordan du fungerer i klassens og skolens fællesskab".

"Resten af karaktererne hører jo til fagene", fortsætter von Oettingen.

"Dengang fik man mellem 1 og 6, hvor 1 var det bedste. I den bedømmelse var der selvfølgelig også en vurdering af, hvor meget umage man gjorde sig. Hvor aktiv er du med at række fingeren op, hvad bidrager du med og så videre".

"Så karakteren for de enkelte fag var selvfølgelig påvirket af din indsats. Men tanken bag Kopfnoten er, at det at gå i skole også handler om noget mere opdragelsesmæssigt. At du forstår, at du også som person skal udvikle dig, og at du også er en del af et socialt fællesskab".

"Så når der skal gives Kopfnoten, sætter alle lærerne sig sammen og taler om 'hvordan er Alexander som person?' og 'hvordan er han som social aktør?'. Hele lærerteamet er sammen om at give Alexander en karakter for personlige indstilling og hans sociale adfærd".

Kopfnoten - karakter for personlighed?

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har foreslået at give elever karakterfor deres arbejdsindsats som forsøg.

Inspirationen kommer, ifølge ministeriet selv, blandt andet fra en tradition i tysktalende lande for at give såkaldte Kopfnoten. Kopfnoten er bedømmelser, som eleverne får for for eksempel flid, orden, selvstændighed og lærevillighed.

Der er stor forskel på, om og hvordan de forskellige tyske delstater giver eleverne Kopfnoten. De fleste gør ikke. I Brandenburg får elever fra 3. klasse og op karakterer i 'arbejdsadfærd' (Arbeitsverhalten) og 'social adfærd' (Sozialverhalten). Skalaen går fra 1 til 4.

Østrig har et lignede system, hvor der gives karakterer for 'Elevens selvkontrol og selvkritik' (Selbstkontrolle und Selbstkritik des Schüler).

Skalaen går her fra meget tilfredstillende til ikke tilfredsstillende'. Hvis sidstnævnte karaktergives, skal elevens forældre eller værge informeres og eleven indkaldes til opfølgende samtale.

Brugen af Kopfnoten i de tyske og østrigske skolesystemer er omdiskuteret, og mange tyske delstater har som nævnt fravalgt brugen af dem.

Den tidligere østrigske forkvinde for organisationen Aktion Kritischer Schule, Sophie Lojka, har beskrevet dem som 'middelalderlige' og 'unødvendige' og talt for,  at unge skal støttes i stedet for at blive straffet med dårlige karakterer for deres opførsel.

I den tyske delstat Nordrhein-Westfalen har kristne skoler protesteret mod at give deres elever Kopfnoten, fordi det, efter deres opfattelse ,er uforeneligt med det kristne menneskesyn at 'måle personlighed i skoleklasser'.

"Alexander, du er ikke så klog"

Indtil nu har Alexander von Oettingen egentlig lydt, som om han taler rimeligt neutralt om et fænomen fra den tyske skoletradition, som ikke har fundet vej til Danmark. Men så kommer erindringen fra den unge Alexanders skoletid: 

"Det er bare.... hvordan skal jeg udtrykke det? Nogle gange bliver det sådan, at man kommer til at sige 'Alexander, du er ikke så klog. Du scorer ikke så højt. Men du er en fin fyr. Og du er dejlig at have i klassefællesskabet'. Og det var jeg. Men jeg var ikke en ørn til hverken tysk eller matematik. Så Kopfnoten var en slags… 'jamen, du kan så noget andet'", siger han eftertænktsomt.

"Og det skal man være meget varsom med. Det er sådan en lille smule at røvrende Alexander. For Alexander ved jo godt, hvordan karaktererne hænger sammen. Jeg syntes ikke, det var fedt at få at vide, at jeg ikke var den skarpeste, 'men du er da meget sød'. Det var en trøstepræmie, som ikke trøstede overhovedet".

Men på den anden side...

Og så kunne interviewet jo slutte her. Men Dr. von Oettingen er ikke færdig med sine overvejelser:

"Omvendt - hvis man skal se det positive i den måde, det foregik på - så var der et lærerkollegium, som i fællesskab så på Alexander og på, hvor han var i sin generelle udvikling. Ikke den faglige. Mere noget med at kigge på, om han havde den selvdisciplin, der skal til, hvis han skulle videre i uddannelsessystemet. Kommer han til tiden og så videre. Det var det, de beskrev i Kopfnote Einz. Kopfnote Zwei gik på, om man var med i fællesskabet, var man udenfor, mobbede man og den slags. Det var og er idealet, men det er ikke det samme som, at det praktiseres efter hensigten alle steder".

Og det er det centrale, mener von Oettingen. Kopfnoten får i den bedste af alle verdener lærerne til at kigge på og snakke om det hele menneske, som eleven er.

"Kopfnoten skal ikke gives fordi 'vi også skal give en god karakter til idioterne'" siger han. "De skal gives, fordi skolen også har en opdragende, dannende funktion, og det er det, Kopfnoten ideelt set handler om. Vi vurderer hele tiden fag, fag, fag. Men skole er mere end fag. Skal vi også til at se på den enkeltes udvikling? Men det er jo sprængstof, hvis man går ind i det der", siger han i en lidt opgivende tone.

Italesæt skolens opdragende rolle

"Jeg tror ikke på, at Kopfnoten  vil kunne fungere i en dansk skolesammenhæng", siger Alexander von Oettingen.

Men lige som man tror at han skal til at skære undervisningenministerens nyeste ide helt i småstykker, smider han endnu et plot-twist på bordet:

"Men jeg tror på, at det er en god ide at få italesat, at det at gå i skole i sig selv har en opdragende effekt. At man også lærer at være en god kammerat af at gå i skole, for eksempel. At man lærer at gøre sig umage. Der kan jeg godt se, at der vi har et efterslæb her i landet, så hvis det er det, ministeren vil, så er ideen ikke så ringe".

Hvordan det skal gøres, og hvad det skal hedde, vil Alexander von Oettingen dog ikke komme med endelige bud på.

"Kopfnoten kan man i hvert fald ikke kalde det på dansk. 'Flidskarakter' er ikke rigtig dækkende og 'opdragelseskarakter' lyder også være lidt mærkeligt", griner han. "Men tankegangen om, at lærere sætter sig sammen og taler om deres elevers udvikling - hele deres udvikling - kan godt understøttes, uden at der skal komme et tal, der bare er en lunken trøstepræmie til de dumme elever, ud i den anden ende".

Egentlig ringede vi mest til den dansk-tyske rektor for at få baggrundsopslysninger om tysk karaktergivning. Så for god ordens skyld spørger folkeskolen.dk's journalist om, vi må citere fra samtalen.

"Alt!", lyder svaret. "Også det med at Alexander var lidt dum, men så fik han at vide, at han var en god kammerat, og det synes han var pisseirriterende".

Rettelse: Af artiklen fremgik det oprindeligt at 6 er den bedste karakter i det tyske skolesystem. Det er imidlertid forkert. 6 er den dårligste karakter.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ