Debat

”Flittig Pernille” får ikke topkarakter

Flidskarakterer er spild af tid og vil øge presset på en i forvejen presset ungdom.

Publiceret Senest opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil vil indføre flidskarakterer, hvor eleverne får klistret et stempel på ryggen hvor man læse hvor flittige og arbejdsomme de nu opleves.

Det er både skævt og skørt. Skævt, fordi unge i forvejen er presset af karakterræs, af perfekthedskultur og pres af at blive målt, vejet og afrettet hele vejen op gennem deres opvækst.

Det er veldokumenteret, at det tærer på selvværdet: Er jeg god nok, er jeg dygtig nok?

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Og nu føjer undervisningsministeren så ”er jeg flittig nok?” til listen.

Det vil øge den stress, som unge allerede oplever, og som udmønter sig i flere unge, der oplever angst, ensomhed og utilstrækkelighed.

Hvad med at give lidt plads til at udvikle sig, til at finde sin vej, træde lidt ved siden af og finde tilbage igen, i stedet for at indlede endnu et kapløb om omgivelsernes gunst for at være Flittig Lise og Flittig Per.

Forslaget er også skørt, for det virker helt tonedøvt over for elever og lærere. Det er og ude af trit med den virkelighed, som ministeren har inviteret til dialog om med parterne om i ´Sammen om skolen`.

Der er eller nok at tage fat på efter mere end et år, hvor corona har presset trivslen i bund og folkeskolereformens fallit står mejslet i granit.

”Flittig Pernille” løber hverken med topkarakter eller flidspræmien her.

Tag i stedet fat på opgøret med mega-klasserne, på at skabe en skole med plads til børn med krudt i røven og langt hurtigere og bedre hjælp til de børn der har særlige behov.

Så vi kan sætte farten ned i en folkeskole med mere ro på.