Reformkommissionen har netop offentliggjort sine anbefalinger til et nyt uddannelsessystem i Danmark. Blandt de mange forslag handler en god portion om folkeskolen – og nogle af dem indeholder også flere penge.

For det første anbefaler kommissionen, at elever, der har svært ved dansk og matematik, får mulighed for at komme på intensive undervisningsforløb på alle klassetrin.

Det skal skolerne have 650 millioner kroner have til at få på benene, som skal uddeles til kommunerne på baggrund af socioøkonomiske kriterier. Kommissionen foreslår samtidig, at professionshøjskolerne skal udvikle kompetenceforløb, der skal klæde lærerne på til at undervise i små hold.

Her er anbefalingen: 10. klasse skal erstattes med en Højere Praktisk Eksamen

Reformkommissionen anbefaler i første omgang at igangsætte et nationalt forsøgsprogram i dansk, der skal afprøve og samle erfaringerne med de intensive undervisningsforløb.

I matematik er der dog ifølge kommissionen tilstrækkelig med gode erfaringer fra intensive undervisningsforløb i matematik på 2. og 8. klassetrin. Så i matematik er der ikke behov for først at lægge ud med et forsøgsprogram.

150 millioner kroner til PPR

Udover penge til intensive forløb i dansk og matematik anbefaler reformkommissionen også, at der bliver ansat flere PPR-medarbejdere i kommunerne.

Kommissionen foreslår konkret, at der skal tilføres ekstra 150 millioner kroner årligt til PPR-indsatsen, så kommunerne i gennemsnit kan ansætte to nye PPR-medarbejdere.

”PPR er så presset, at der i begrænset omfang bør afsættes midler allerede nu til at styrke den generelle PPR-indsats”, skriver kommission i sin rapport.

Nye læreplaner med praksisfokus

Reformkommissionen anbefaler også, at der laves helt nye læreplaner i alle fag, der skal have et større praksis- og anvendelsesorienteret fokus end i dag.

”Hvis flest mulig elever skal trives og have fagligt udbytte ud af undervisningen, er det vigtigt, at der også er fokus på de elever, der har lettest ved at lære og forstå, når der anvendes en mere praksisorienteret pædagogik”, skriver kommissionen og foreslår, at man for eksempel lader sig inspirere af Norge, hvor man i årene fra 2013 til 2021 har arbejdet på en fornyelse af læreplanerne.

Flere praktiske timer i udskolingen

Kigger man på vores nordiske naboer, har eleverne stort set den samme andel af praktiske fag på skemaet. Men når man kigger på udskolingen, fylder de praktiske fag langt mindre i Danmark end i Sverige og Norge.

Derfor anbefaler reformkommissionen, at ”timefordelingen ændres på tværs af klassetrin, så der tilbydes flere timer i praktiske fag i udskolingen”.

Skolens parter tog til Norge for at få inspiration til nye fagformål

Mere erhvervspraktik

Reformkommissionen har også en bunke anbefalinger, der handler om at give eleverne mere erhvervspraktik.

Blandt andet vil kommissionen gøre erhvervspraktikken i 8. og 9. klasse obligatorisk.

”I dag har folkeskoleelever i 8. og 9. klasse ret til én uges erhvervspraktik på begge klassetrin, men hele 38 pct. har aldrig været i praktik. Eleverne skal tage imod den praktikplads, som kommunen tilbyder, hvis de ikke selv kan finde en praktikplads. En væsentlig forklaring på, at nogle ikke deltager i praktikken, er utvivlsomt, at det er op til den enkelte elev (og dennes forældre) at finde en praktikplads”, skriver kommissionen og foreslår, at det fremover er kommunerne, der skal have ansvaret for, at der er en praktikplads til alle.

Reformkommissionen anbefaler også, at skoletrætte elever skal have mulighed for at få to dage med erhvervsarbejde, imens de går i skole.

Som noget nyt skal de elever, der benytter sig af ordningen ”aflægge prøve i en reduceret fagrække i folkeskolens erhvervspraktiske afgangseksamen”. Som minimum i dansk og matematik.

Eleverne skal helt generelt møde erhvervslivet meget tidligere, end de gør i dag. Derfor anbefaler Reformkommissionen også, at elever i indskoling og mellemtrinnet ”stifter bekendtskab med erhverv og erhvervsskoler”.

”Det kan ske som led i undervisning i det obligatoriske emne uddannelse og job eller som åben skole-aktiviteter, fx forløb eller besøg i lokale virksomheder”, skriver kommissionen.

Mini-PPV skal sikre hjælp til børn hurtigere

Mange forældre beder i dag om en PPV, fordi de oplever, at deres barn ikke får tilstrækkelig støtte, ”men efterspørgslen efter individuelle PPV’er presser PPR’s ressourcer – og det risikerer at lede til øgede ventetider og manglende ressourcer til alment forebyggende indsatser”, skriver Reformkommissionen.

Lærere og elever: Flere vil vælge gymnasiet, hvis 10. klasse bliver afskaffet

Derfor anbefaler de, at man i dagtilbud og folkeskoler anvender muligheden for at lave en tidligere pædagogisk vurdering, der også kaldes for en mini-PPV.

Det vil ”fremskynde hurtigere tiltag og mere målrettede indsatser, som kan støtte børn og unge med særlige behov, inden der opstår et behov for udarbejdelse af PPV”, skriver kommissionen.

Modersmålsundervisning på små hold i 1. klasse

Reformkommissionen anbefaler også, at de folkeskoler, der har mindst 30 procent tosprogede elever med oprindelse uden for EU, tilbyder eleverne undervisning i deres modersmål i 1. klasse.

Undervisningen skal ske i små hold og ved siden af den normale undervisning.