Translanguaging: Husk at se alle sprog som resurser
Det er vigtigt, at alle børn og særligt de flersprogede bliver opmuntret til at bruge de sprog, de kender, i skolen. Forestillingen om, at det er bedst kun at tale dansk, er dybt forældet, siger professor Anne Holmen. Nu breder begrebet translanguaging sig i skoleverdenen og med det en ny erkendelse.