”En gennemgribende nytænkning af de uddannelsesmuligheder, som møder vores unge, når de forlader grundskolen efter 9. klasse”.

Sådan lyder den overordnede tanke bag den anbefaling fra Reformkommissionen, som allerede før præsentationen har fået stor omtale.

Ifølge kommissionen bør 10. klasse afskaffes for langt de fleste elever. I stedet foreslår kommissionen en helt ny ungdomsuddannelse med titlen Højere Praktisk Eksamen, som forkortet form skulle hedde hpx.

”Med skabelsen af denne uddannelse vil unges uddannelseslandskab få to hovedveje videre fra grundskolen: Den praksis orienterede vej (hpx) og den mere abstrakte og teoretiske (gymnasiale) vej”, skriver kommissionen i sin 124 siders lange rapport, der netop er offentliggjort.

I dag vælger omkring halvdelen af hver ungdomsårgang at gå i 10. klasse. Heraf vælger to ud af tre 10. klasse på en efterskole, mens resten tager 10. klasse i folkeskolen, på en erhvervsskole eller på et andet 10. klassetilbud.

Den mulighed bør ikke længere eksistere, mener Reformkommissionen. På forhånd er forslaget blev kritiseret for at ville presse de unge endnu hurtigere igennem uddannelsessystemet. Det afviser kommissionen i rapporten.

”Kommissionens forslag sigter på at give alle unge de sociale fællesskaber og relationer, som efterskolerne og gymnasierne så succesfuldt tilbyder”, skriver kommissionen.

Ifølge Reformkommissionen mangler de unge i dag et reelt alternativ til gymnasiet, fordi erhvervsuddannelserne modsat gymnasiet er en form for voksenuddannelse, eftersom størstedelen af eleverne på erhvervsuddannelserne er i voksenalderen.

”Hpx skal være en toårig praksisrettet uddannelse for dem, der som 15-17-årige gerne vil forblive i et ungdomsmiljø – med fællesskaber, sports- og fritidsaktiviteter, fester og caféaftener – men som vil noget andet end den boglighed, de gymnasiale uddannelser tilbyder”, lyder det i rapporten.

I dag falder cirka fire ud af ti af de elever, som i dag starter på en erhvervsuddannelse, fra, fremgår det af rapporten.

"Man lukker ingen døre"

De unge skal ligesom i gymnasiet have mulighed for at få en hue og at køre i vogn, når de afslutter uddannelsen.

Reformkommissionen understreger også, at hpx ligesom gymnasiet skal være en mulighed, der åbner i stedet for at indsnævre de unges fremtidige muligheder.

”Man lukker ingen døre”, skriver kommissionen om, hvis de unge skulle vælge at gå på hpx.

Efterskoleår bliver til højskoleår

Kommissionen foreslår ikke at afskaffe muligheden for at kunne gå på efterskole efter 9. klasse. Men det ekstra år bør ikke længere være 10. klasse men i stedet et ”slags højskoleår for helt unge”.

Modsat i dag skal året ikke sluttes af med en eksamen, og der skal heller ikke være krav til et bestemt pensum.

Lærere og elever: Flere vil vælge gymnasiet, hvis 10. klasse bliver afskaffet

”Man kan se det som et slags højskoleår for helt unge, hvor man eventuelt kunne indtænke, at de unge skal deltage i sociale projekter eller lignende ude i samfundet, altså en slags samfundstjeneste”, skriver reformen og tilføjer, at året kan kaldes for alt fra ”et ungdomsår, et fællesskabsår eller et interesseår”.

Kommissionen vil desuden gøre det dyrere at gå på en efterskole efter 9. klasse ved at sænke det offentlige tilskud med i gennemsnit 30.000 kroner pr. elev.

Selvom Reformkommissionen anbefaler at sænke tilskuddet, skriver kommissionen, at ”man kan argumentere for, at det er generøst, at det offentlige skal betale for, at alle unge får mulighed for et ungdomsår uden formelle faglige krav”.

”Men det afspejler, at efterskolerne kan noget meget værdifuldt i en tid, hvor mange unge mistrives: Efterskolerne er meget succesfuldt lykkedes med at tilbyde de unge samvær, fællesskab, demokratisk dannelse og et år, der for mange unge giver en ballast – der rækker langt ud over det faglige indhold – for resten af livet”, lyder det videre fra kommissionen.

Flere bør gå på efterskole i 8. og 9. klasse

Kommissionen foreslår til gengæld at øge det offentlige tilskud til elever, der ønsker at gå på efterskole i 8. og 9. klasse med 20.000 kroner.

Reformkommissionen: Tilfør penge til PPR og intensive undervisningsforløb

”Formålet er at tilskynde unge til at vælge et efterskoleophold på disse klassetrin”, skriver kommissionen.

Fortsat 10. klasse for nogen

Selvom kommissionen taler for at afskaffe 10. klasser over en bred kam, så er det faktisk ikke alle 10. klassetilbud, der skal aflives.

”For visse mindre målgrupper skal undervisning i det 10. skoleår i kommunalt regi, fx i specialskoler (og formentlig på tværs af kommuner) eller på frie fagskoler eller efterskoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud fx for ordblinde, fortsat være en mulighed”, skriver kommissionen.

Ifølge kommissionen skal det tilbydes til elever, der har behov for specialundervisning i mindst ni timer om ugen.

”Målgruppen får dermed ligesom i dag mulighed for ekstra tid i uddannelsessystemet”, skriver kommissionen.

Intet forslag om højere adgangskrav til gymnasiet

Der har også været spekuleret i, om kommissionen ville anbefale at skærpe adgangskravet til gymnasiet.

Tesfaye freder efterskolerne og kalder 10. klasse ”en lille perle i uddannelsessystemet”

Her skriver kommissionen meget klart, at ”det anbefaler kommissionen ikke”.

Til gengæld mener kommissionen, at gymnasierne ”skal være et stærkere bogligt tilbud, end det er i dag”, og at gymnasiet skal være til de unge, der har en forventning om bagefter at starte på en videregående uddannelse.

”Hvordan denne ekstra fokusering på det boglige i gymnasierne konkret skal forfølges, må efterfølgende afklares”, skriver kommissionen.

Sådan foreslår Reformkommissionen, at fremtidens hovedspor i uddannelsessystemet skal se ud: