Fra venstre ses formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen, formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal, Norges kunnskapsminister Tonje Brenna, børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg Thomas Gyldal og områdechef for Danmarks Evalueringsinstitut Lise Tingleff Nielsen.
Fra venstre ses formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen, formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal, Norges kunnskapsminister Tonje Brenna, børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg Thomas Gyldal og områdechef for Danmarks Evalueringsinstitut Lise Tingleff Nielsen.

Skolens parter tog til Norge for at få inspiration til nye fagformål

'Sammen om skolen' har været i Norge for at høre om erfaringerne med nabolandets nye læreplaner. Formand for DLF håber, at de slankere norske læreplaner kan overføres til den danske folkeskole.

Publiceret Senest opdateret

Færre mål, der skal nås. Mere plads til varieret og praksisorienteret undervisning. Og bedre muligheder for, at skolerne selv tilrettelægger undervisningen, så den passer ind i lærernes og elevernes hverdag.

Det er nogle af de elementer, som de nye læreplaner i Norge skal være med til at sikre. Nabolandet fik nemlig omskrevet og slanket læreplanerne i 2020 – og indtil videre er erfaringerne positive.

Derfor tog flere parter fra den danske folkeskole i sidste uge til Oslo for blandt andet at mødes med kunnskapsminister Tonje Brenna (Arbeiderpartiet). I Danmark vil man nemlig også meget gerne i gang med at kigge på de danske mål for fagene.

”I Danmark indeholder fagenes mål alt for mange emner og temaer, som lærerne skal igennem. Det betyder, at man i undervisningen meget nemt kommer til at skøjte hen over temaer i stedet for at komme i dybden”, siger Danmarks Lærerforenings formand Gordon Ørskov Madsen.

"Oveni har kommunerne indkøbt de digitale læringsplatforme, der er koblet op på de mange mål og temaer. Det gør undervisningen meget fastlåst".

Derfor kigger man nu mod Norge, fortæller han. I nabolandet er fagene blevet mindre målstyrede og mere formålsbeskrivende.

"Fagenes beskrivelser henholder sig nu til folkeskolens formål. Men med færre, overordnede emner. Det giver et større lokalt råderum, hvor man kan lægge flere forskellige emner ind under, alt efter hvilke didaktiske valg man træffer ude på skolerne".

I forbindelse med omskrivningen af læreplanerne har man i Norge også arbejdet med at gøre undervisningen blandt andet mere aktiv, kreativ og anvendelsesorienteret.

Der er også blevet gjort nogle overvejelser i forhold til digitaliseringen af folkeskolen, fortæller Gordon Ørskov Madsen.

Inspiration fra Norge, Holbæk og Esbjerg

Turen til Norge har Gordon Ørskov Madsen taget sammen med børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye, formand for KL's Børne- og Undervisningsudvalg Thomas Gyldal og formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal.

Sammen repræsenterer de styregruppen for Sammen om skolen-partnerskabet, hvor arbejdet med de nye danske læreplaner tager begynder.

Gordon Ørskov Madsen fremhæver, at det har været interessant for de danske parter at høre om den proces, som politikere, fagfolk og lærere har været igennem i Norge.

”Processen har været meget inddragende. Dem, der har skrevet de nye læreplaner, er også dem, der ved noget om det. Det er jo afgørende for, at de i sidste ende virker ude i virkeligheden”, siger han.

Gordon Ørskov Madsen mener, at det er gavnligt at kigge på måden, Norge har arbejdet med læreplanerne, da nabolandet på mange måder har samme politik og skolestruktur som i Danmark.

Men han håber også, at man i arbejdet med fagformål kan lade sig inspirere af de danske erfaringer med frihedsforsøget i Holbæk- og Esbjerg Kommune.

”Det bliver en langvarig proces, og derfor er det vigtigt, at der sker noget i mellemtiden. Vi har brug for at prøve tingene af i praksis og få input”, siger han.

Afgangsprøverne skal tænkes med

I Norge har man udelukkende kigget og ændret på læreplanerne. Men i arbejdet med nye danske planer for fagene håber Gordon Ørskov Madsen, at man i Danmark også tager et kig på afgangsprøverne.

"Hvis man ønsker en mere praksisorienteret eller varieret undervisning, er det ikke nok at skrive det i fagformålene. Så skal afgangsprøven følge med. Især fordi vi ved, at afgangsprøverne fylder rigtig meget i undervisningen i udskolingen”, siger han.

Gordon Ørskov Madsen kan ikke sætte dato på, hvornår arbejdet med fagbeskrivelserne begynder i Danmark, da det ikke har været forhandlet politisk endnu.

Powered by Labrador CMS