Mange lærere oplever, at læringsmålstyringen stadig dominerer på deres skoler - der er brug for, at KL og DLF yder aktiv dødshjælp, mener Anders Bondo.

Anders Bondo: Der er kommercielle interesser i læringsmålstyring

Den læringsmålstyrede undervisning er forlængst erklæret død. Alligevel lever målstyringen på en del skoler, lød det i dag i lærerformand Anders Bondos beretning. Der er såvel økonomiske som kommercielle interesser på spil, mener han.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

"Kommuner har investeret i læringsplatforme koblet sammen med elektronisk baserede undervisningsmaterialer, der igen er koblet op på de mange tidligere obligatoriske læringsmål. Nogle kommuner har svært ved at acceptere, at investeringen måske er mere eller mindre spildt, og firmaerne bag platforme og undervisningsmateriale kæmper for at fastholde markedsandele. Begge dele er måske forståeligt, men samtidigt bekymrende. Vi må fastholde, at teknologien ikke skal styre undervisningen, og at alle elever har ret til en undervisning, der ikke er underlagt kommercielle interesser",  sagde Anders Bondo i sin mundtlige beretning ved åbningen af Danmarks Lærerforenings kongres i København i dag.

"Derfor er det også positivt, at der nu er rejst en debat om fondsmidlernes betydning for det offentlige uddannelsessystem", tilføjede Anders Bondo.

DLF vil kalde politikerne til 'Skolemøde' 

"Vi har selv gjort brug af midler fra A.P. Møller fonden til at afholde faglige kurser, som medlemmerne har været utroligt glade for, men samtidig deler vi kritikken af, at midler fra den samme fond har været anvendt systematisk til at understøtte den læringsmålsdagsorden, som mange lærere har følt sig voldsomt klemt af. Det er blandt andet sket gennem det omfattende projekt 'Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling'".

"Kommercialisering og privatisering af undervisningen er et kæmpe problem, når vi kigger ud i verden", påpegede Anders Bondo.

"Store og magtfulde multinationale firmaer agerer særdeles aggressivt i deres bestræbelser på at overtage undervisningen i en række lande med det ene formål at score profit. Særligt udviklingslandene er udsatte. Ved at gennemføre standardiserede undervisningsforløb totalt blottet for den lokale kulturelle kontekst tilbyder firmaerne discountundervisning, der ofte skal gennemføres af underbetalt arbejdskraft uden nogen læreruddannelse. At der er store økonomiske interesser på spil dokumenteres af, at undervisning er en af de hurtigst voksende 'industrier' i verden". 

Sindrige selskabskonstruktioner i dagbehandlingstilbud

Men kommercialisering er også en europæisk og dansk udfordring, påopegede Anders Bondo. Sågar en del af folkeskolens undervisning er i dag privatiseret, påpegede Anders Bondo. Det gælder en del af de dagbehandlingstilbud, som gives til nogle børn med særlige udfordringer. 

"Sindrige selskabskonstruktioner gør, at det er mere end svært at følge pengestrømmene i flere af disse firmaer. Som om det ikke er slemt nok i sig selv, forsøger firmaerne at optimere økonomien ved at undgå overenskomster med de forhandlingsberettigede organisationer, eller ved at indgå overenskomster på et klart dårligere niveau end de kommunale overenskomster", sagde Anders Bondo og pegede på, at DLF i fem år har forsøgt at tegne overenskomst med de københavnske dagbehandlingsskoler Sputnik.

Lærerforeningen til KL: Vent med Aula til næste år

"Sputnik har med adskillige krumspring forsøgt at undgå en aftale for de lærere, de har ansat. Vi måtte forbi Arbejdsretten for at få medhold i, at vi har ret til at iværksætte blokade af lærerstillingerne på Sputnik med henblik på at indgå en overenskomst. På trods af det forsøger arbejdsgiverne sig nu med en definition af arbejdet på Sputnik, der betyder, at der stort set ikke er nogen ansatte, der har hovedbeskæftigelse som lærer. Alle ansatte er øjensynligt blevet socialpædagoger - det på trods af, at Sputnik gang på gang har stillingsopslag, hvor de søger lærere, og det på trods af, at Københavns Kommune i deres vidneforklaring i Arbejdsretten gav udtryk for at 75 procent af det arbejde, som Sputnik varetager på bestilling af Københavns Kommune, er lærerarbejde i folkeskolelovens forstand".

LC vinder sag i Arbejdsretten: Blokade mod Sputnik-skoler er i orden

"Vi stiller på ingen måde ublu krav i forhandlingerne, men vi kan naturligvis ikke acceptere, at lærere ansat af Sputnik får dårligere vilkår end de lærere, der udfører de samme opgaver i kommunalt regi. Det vil dels være helt urimeligt for de pågældende lærere og vil underminere overenskomsterne på det offentlige område, dels vil det blot sætte yderligere skub i en privatisering af uddannelse i Danmark som ingen i fagbevægelsen kan være interesseret i - ja som i bund og grund ingen i det danske samfund, der tænker ud over en hurtig profit, kan være interesseret i", sagde Anders Bondo og opfordrede kommunerne til at  opsige aftalerne med firmaer, der ikke har indgået overenskomst for en væsentlig del af personalegruppen.