Karantæne er verdens bedste it-kursus
I sommers surmulede jeg over, at alle årsplaner skulle laves i Meebook. Som om jeg gad tvinges til at bruge sådan et latterligt program i min undervisning. Og synes jeg, at det var nemt eller smart? Nej det da ved gud, jeg ikke gjorde.
Jeg surmulede videre, da vi fik Aula UDEN lektiebog. Jammen hvad havde de kvajpander da forestillet sig? At eleverne skulle trawle ugeplanerne i Meebook igennem for samtlige fag hver dag? Ved juletid havde nærmest ingen af mine over 100 elever fået det lært. Så synes jeg måske, at det var nemt eller smart? Nej, det da ved gud, jeg ikke gjorde.