"Jeg savner penge til et generelt løft af folkeskolen. Der er i den grad brug for, at der er flere lærere til at løfte opgaven. Det er helt åbenlyst", siger Gordon Ørskov Madsen.

DLF og LL: Positivt med penge til læreruddannelsen - men der skal flere til

125 millioner ekstra årlige kroner er et godt skridt på vejen mod at realisere anbefalingerne til en ny læreruddannelse, lyder det fra de lærerstuderende og DLF. Men der skal stadig findes penge i forhandlingerne, hvis praktikken skal styrkes. Lærerforeningen savner desuden penge til at løfte inklusionsopgaven.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Finansminister Nicolai Wammen (S) var klar i mælet, da regeringen i dag fremlagde den finanslov, den har vedtaget sammen med SF, Enhedslisten, Radikale, Alternativet og Kristendemokraterne.

Der er tale om en historisk stram finanslov, som dog holder hånden under velfærden, lod han de fremmødte journalister vide.

Regeringens eget udspil fra august var i forvejen stramt, og i den endelige aftale er statsbudgettets livrem spændt for to milliarder kroner yderligere ind.

Alligevel blev der råd til at prioritere flere tiltag på skoleområdet. Klasseloftet nedsættes fra 28 til 26 elever for børnehaveklassen til og med 2. klasse, det bliver lettere at udsætte skolestarten, og så blev der afsat penge til læreruddannelsen.

65 millioner ekstra kroner modtager læreruddannelsen i 2022, og herefter stiger beløbet til 125 millioner kroner årligt.

Det vækker glæde i Lærerstuderendes Landskreds, hvor forperson Caroline Holdflod Nørgaard ser aftalen som et udtryk for, at politikerne "gerne vil læreruddannelsen".

Hun hæfter sig ved, at det udviklingsarbejde, foreningen har deltaget i sammen med Danske Professionshøjskoler, Danmarks Lærerforening og KL, og som er mundet ud i en række anbefalinger til en ny læreruddannelse, er nævnt specifikt i finansloven.

"Det betyder meget", siger Caroline Holdflod Nørgaard.

Mangler fortsat 75 millioner kroner til bedre praktik

Mangler fortsat 75 millioner kroner til bedre praktik

Og så til et 'men'.

For skal anbefalingerne til en ny læreruddannelse realiseres, kommer det ifølge en vurdering fra Danske Professionshøjskoler til at kræve 200 millioner ekstra kroner årligt, påpeger de lærerstuderendes forperson:

"Vi er glade for en historisk investering i læreruddannelsen. Men det ændrer ikke på, at vi realistisk betragtet ikke kommer i mål med en bedre læreruddannelse uden yderligere investeringer".

Hvad er konsekvensen af, at vi snakker 125 millioner frem for 200 millioner kroner?

"Vi ved, at man for 100 millioner kroner kan få 3-4 ekstra lektioner om ugen. Det er absolut minimum af, hvad vi skal have. Oven i det kommer arbejdet med en bedre og mere integreret praktik, etableringen af nye dannelsesfag, øvelsesbaseret undervisning og andre vigtige ting, som vi lytter os til, at politikerne bakker op om, men som altså også koster penge", siger Caroline Holdflod Nørgaard.

Formand for Danmarks Lærerforening Gordon Ørskov Madsen glæder sig også over de flere penge til læreruddannelsen.

Han peger dog på, at særligt planerne om at etablere uddannelsesskoler, der skal skabe bedre sammenhæng mellem teori og praksis i de lærerstuderendes praktik, bliver svære at etablere, hvis ikke man tilfører de fulde 200 millioner kroner om året.

"Det kræver uddannelse af de undervisere og vejledere, der skal være på uddannelsesskolerne, og det kan vi ikke nå så langt med, som vi gerne ville. Vi må tage bestik af, hvor langt vi kan nå for de her penge, og kan vi ikke nå langt nok, må vi overbevise Christiansborg om, at der skal flere penge til", siger han.

Havde ikke regnet med penge på bordet fra start

Havde ikke regnet med penge på bordet fra start

Caroline Holdflod Nørgaard mener, at årets finanslov alt i alt er et gedigent startskud for arbejdet med at lave en ny læreruddannelse.

"Havde du spurgt mig for et halvt år siden, havde jeg ikke regnet med, at der ville være nogen penge på bordet, når forhandlingerne startede. Dér er 125 millioner om året bestemt et godt udgangspunkt", siger hun og tilføjer:

"Vi har hele tiden haft den forventning, at politikerne i løbet af forhandlingerne skulle finde flere penge, når det gik op for dem, hvad det vil koste at lave den læreruddannelse, de gerne vil have, at vi får. Og der står vi stadig. Med et bedre udgangspunkt, end vi troede, vi ville have. Men vi er ikke i mål".

Dekan Jakob Harder fra det Lærerfaglige Fakultet på Københavns Professionshøjskole peger også på mulighederne for en styrket praktik med de ekstra midler.

"Vi har allerede i dag et styrket praksissamarbejde med Helsingør Kommune, hvor vores lærerstuderende samarbejder med en folkeskoleklasse over et længere forløb - typisk en dag om ugen - og bruger erfaringerne fra folkeskolen i undervisningen", siger han i en pressemeddelese og tilføjer:

"Med løftet af læreruddannelsen på finansloven kan vi tilbyde endnu flere af vores studerende et styrket praksissamarbejde, og jeg håber, at det i fremtiden vil blive muligt, at alle vores lærerstuderende kommer tæt på skolerne under hele deres uddannelse. Det vil dog kræve yderligere investeringer", forklarer Jakob Harder.

DLF: Mangler penge til inklusion

DLF: Mangler penge til inklusion

Gordon Ørskov Madsen er også godt tilfreds med planerne i finansloven om at sænke klasseloftet i de yngste klasser og at give bedre muligheder for at udskyde skolestarten.

"Foreløbigt i de yngste klasser vil man kunne varetage opgaven bedre, når der er færre elever i klassen - særligt i kombination med, at der kan laves flere timer med to lærere i undervisningen. Det er vigtige skridt på vejen", siger han.

Statistikkerne viser, at den gennemsnitlige klassekvotient faktisk er faldet i løbet af de seneste år. Men der er problemer med meget store klasser nogle steder, påpeger Gordon Ørskov Madsen.

"Det gør noget ved de allerstørste klasser, og det er fornuftigt", siger han.

Lærerformanden havde dog håbet på penge på finansloven til den inklusionsopgave, der fortsat fylder meget ude i på skolerne, påpeger han.

Det er en af de ting, der i nærmeste fremtid skal drøftes i sektorpartnerskabet Sammen om Skolen, hvor Gordon Ørksov Madsen håber på politisk vilje til løbende at sætte penge af til de løsninger, man diskuterer sig frem til.

"Det er vigtige elementer, der er med på finansloven, som er et godt og positivt skridt på vejen. Men i takt med at vi finder de fælles løsninger om en bedre folkeskole, vil der være behov for yderligere finansiering".

Er der andet, du savner i finansloven?

"Jeg savner penge til et generelt løft af folkeskolen. Der er i den grad brug for, at der er flere lærere til at løfte opgaven. Det er helt åbenlyst", siger Gordon Ørskov Madsen og tilføjer:

"Jeg savner også penge til efteruddannelse. Det har igen noget med inklusionsopgaven at gøre. Hvis man skal lave en undervisning, der tilgodeser alle elever, men den mangfoldighed af elever, vi har, har vi brug for et generelt løft".

"Det er noget af det, vi diskuterer i Sammen om Skolen på mange leder og kanter: Hvordan vi kan udvikle undervisningen og gøre den mere alsidig, og hvordan vi kan gøre lærerne dygtigere. Det er et skridt på vejen, men der er brug for flere initiativer fremadrettet".

Powered by Labrador CMS