Finanslov uden midler til mere praktik: Her er konsekvenserne Umuligt at indfri ambitionerne om bedre praktik. Sådan lyder reaktionen fra Lærerstuderendes Landskreds og DLF på, at der i finansloven for næste år ikke er afsat midler til finansiering af mere praktik i læreruddannelsen.
Lærer: Folkeskolen har brug for mere end sløjfede besparelser. Den har brug for investeringer Med den nye finanslov blev de bebudede besparelser på undervisningsmidler skrottet, men det er uambitiøst blot at droppe besparelsesforslag. Skal vi have mere kvalitet i skolen, kræver det en bedre økonomi, mener lærer Anne Hammer. Anne Hammer
Historisk bred finanslov blev kaldt ”ligegyldig”, da PPR blev styrket i hver 10. kommune Der var to positive nyheder til folkeskolen i gårsdagens finanslovsaftale. Men selv partierne bag aftalen havde svært ved at finde de positive gloser frem.
Moderaterne-ordfører glæder sig også over, at CFU-besparelser droppes Når Moderaternes skoleordfører skal pege på, hvad der særligt glæder ham ved dagens finanslovsaftale, er det de skrottede spareplaner på CFU’erne, selvom forslaget kom fra en af partiets egne ministre.
Aftale: Der bliver alligevel ikke sparet på CFU’erne – indtil videre i hvert fald Der bliver ikke skåret på budgettet for Center for Undervisningsmidler (CFU), der udlåner undervisningsmateriale til skolerne. Men spareplanerne er foreløbig kun annulleret næste år.
Radikale vil frikøbe lærere til at udvikle skolens formål Står det til de Radikale, bør der sættes penge af til at frikøbe lærere, som kan besøg skoler rundt om i landet for at samle inspiration til udvikling af skolens fag og pædagogik. Partiet har lavet et alternativt finanslovsudspil, hvor skolen fylder meget.
Tesfaye skal i samråd om nedskæringer på CFU SF har kaldt både undervisningsministeren og uddannelsesministeren i samråd om skole- og uddannelsesbesparelserne i regeringernes finanslovsforslag.
Lokal lærerformand: Vi har ikke råd til skattelettelser, så enkelt er det Skolens brede samfundsopgave nedprioriteres i de stramme kommunale budgetter, og regeringen begrunder det med, at man vil begrænse inflation. Det stemmer ikke, mener formanden for Ringsted-Sorø Lærerforening. Lise Vadsager
DLF om CFU-sparechok: Skørt og uforståeligt Regeringen lægger op til at spare 41 millioner kroner på landets CFU’er på næste års finanslov. ”Det virker underligt at man vil skære ned på en succes”, siger formand for Undervisningsudvalget Regitze Flannov.
CFU-formand: Regeringen skaber en skole med færre fysiske bøger Regeringens finanslovsforslag lægger op til en stor besparelse på landets CFU’er. Det vil føre til færre fysiske bøger i skolen, lyder det fra CFU-formand. Jacob Mark kalder regeringens forslag for "tosset".
Regeringen vil tvinge mig til at lave dårligere undervisning Regeringen har for et par dage siden præsenteret deres forslag til næste års finanslov. I det er statens tilskud til professionshøjskolernes materialesamlinger kraftigt beskåret. 41 millioner..... 41.............Det giver efter min bedste overbevisning ingen mening. Micky Lindharth
Ordfører svarer igen på kritik: ”Det er snarere tonedøvt ikke at gøre alt, hvad vi kan” Lotte Rod har kaldt regeringens finanslovsforslag om at tilføre penge til intensive læringsforløb for "mildest talt tonedøvt”. Moderaternes ordfører tager til genmæle.
På trods af ros fra ministeren: Ingen støtte til frie fagskoler i finansloven Undervisningsministeren har flere gange rost de praksisfaglige og erhvervsrettede frie fagskoler og foreslået udvidelser af konceptet, men skolerne får ingen støtte i regeringens finanslovsudspil. Det ærgrer skolernes forening.
’Sjovere’ finanslov provokerer lærerformand: ”Der er ikke meget at grine af i Rødovre” Regeringen giver med den ene hånd og tager med den anden, lyder det fra både ordførere og lærerformænd om regeringens finanslovsudspil, der ikke lover mange gaver til folkeskolen. I Rødovre kommer udspillet samme dag som kommunen har meldt ud, at der ikke er råd til vikardækning eller skoleudflugter resten af året.
Finanslovsforlag tager 41 millioner fra CFU'erne Regeringen har i dag præsenteret dit forslag til næste års finanslov, og i det er statens tilskud til professionshøjskolernes materialesamlinger markant beskåret. Hvem skal så levere bøger til eleverne, når de nu skal bruge skærmene mindre? spørger CFU-formand.
Ingen overraskelser til folkeskolen i dagens finanslovsforslag 35 mio. til intensive læringsforløb i dansk og matematik i 2024 er eneste folkeskoleinitiativ i flertalsregeringens netop offentliggjorte finanslovsforslag.
Lotte Rod om halv milliard til intensiv læring: 'Tonedøvt' Folkeskolen har brug for flere lærere - ikke to timers specialundervisning om ugen til nogle af eleverne, lyder kommentaren fra Radikale til flertalsregeringens finanslovsudspil.
Forsker om regeringens turboforløb: Nu detailstyrer politikerne skolen igen Ph.d.-stipendiat Lykke Mose følger frihedsforsøget, og hendes forskning bekræfter, at det er meget forskelligt, hvad skolerne har brug for.
DLF: Regeringen hælder 650 mio. i en kasse med hul i bunden Regeringen har fundet 650 mio. kr. ekstra til kommunerne, men det er slet, slet ikke nok, mener Danmarks Lærerforening
Christiansborg-politikere kigger i containere i jagten på midler til en mere praksisfaglig skole Men det bliver meget, meget dyrt, var omkvædet, da Lotte Rod og Mattias Tesfaye i dag kappedes om at give lærere og elever bedre vilkår for at arbejde meget mere praktisk og kreativt med fagene
Finanslov: Taskforce for undervisning af højtbegavede Folkeskolen fylder ikke meget i dagens finanslovaftale, men der er afsat midler til Fonden for Entreprenørskab, der underviser i iværksætteri, til Headspace og til en taskforce om undervisning af højtbegavede elever. Og med et års forsinkelse får flere forældre lov at udskyde børnenes skolestart.
Radikale vil have videnscenter om højtbegavede børn Der er behov for et nationalt videnscenter for højtbegavede, der kan samle viden til gavn for lærerne og forældrene, foreslår Radikale frem mod fordelingen af en historisk lille finanslovsreserve.
Regeringen vil sætte Dansk Skoleidræt på finansloven I alt 8,4 millioner over de næste fire år kan foreningen se frem til, hvis flertalsregeringens finanslovsforslag bliver vedtaget.
Flertal på plads for at give flere børn lov at udskyde skolestarten Aftalen om at flere børn skal have mulighed for at starte senere i skole er tilbage i regeringens bud på en finanslov sammen med aftalen om maksimalt 26 elever i de yngste klasser.
Tesfaye: Universitetsreform er første skridt, senere følger investering i praktisk folkeskole Regeringen har i dag lanceret sin plan for reform af kandidatuddannelserne. Reformen er første del af en stor uddannelsesreform, som ifølge børne- og undervisningsministeren også kommer til at omfatte folkeskolen.
'Lærermilliarden': Antallet af lærere i folkeskolen er steget For første gang i mere end et årti er der de seneste to år kommet flere lærere i folkeskolen. Dermed ser den såkaldte lærermilliard ud til at have haft den ønskede effekt – indtil videre. For nu er kommunerne så pressede på økonomien, at det rammer skolerne.
Ingen penge til folkeskolen på regeringens finanslovsudspil Der er ikke lagt op til flere penge til folkeskolen på årets finanslov.
PPR-ledere: Vores psykologer er knalddygtige, men de forsvinder hurtigt Psykologer bliver kun få år i PPR, og det er umuligt at finde afløsere, som har erfaring med pædagogisk arbejde. Problemet skal nu kortlægges. I to kommuner bestræber PPR sig på at værne om sine psykologer og vil desuden have genindført uddannelsen til cand. pæd. psyk.
Kritik fra Venstre: "Ikke så meget som en bøjet 25-øre til inklusion" Venstres Ellen Trane Nørby har ikke noget imod at sænke klasseloftet for de yngste klasser, men siger, at det svarer til at sætte et plaster på et åbent benbrud. "Det egentlige problem er inklusion, og det forbigår de røde partier i tavshed", siger hun.
Skolelederne: Problemet med for store klasser er til at overse Det er positivt, at folkeskolen bliver prioriteret i en stram finanslov. Men pengene, der skal gå til at sænke klasseloftet, vil kun komme få skoler til gavn og kunne have været brugt bedre, mener skoleledernes formand.
DLF og LL: Positivt med penge til læreruddannelsen - men der skal flere til 125 millioner ekstra årlige kroner er et godt skridt på vejen mod at realisere anbefalingerne til en ny læreruddannelse, lyder det fra de lærerstuderende og DLF. Men der skal stadig findes penge i forhandlingerne, hvis praktikken skal styrkes. Lærerforeningen savner desuden penge til at løfte inklusionsopgaven.
Ny finanslov: Tre millioner til at kortlægge udfordringer i PPR Partierne bag den nye finanslov vil bruge tre millioner kroner i 2022 til at kortlægge mulige udfordringer i PPR, herunder problemer med at holde på psykologer, lange ventetider og bedre muligheder for at videreuddanne sig i pædagogisk psykologi. Derudover bør anbefalingerne i den evaluering, der er sat i gang af lettere behandling i PPR, indgå i de kommende forhandlinger om en ti års plan for psykiatrien, lyder det fra aftalepartierne.
Finanslov: Klasseloft sænkes til 26 elever i de yngste klasser Læreruddannelsen får flere penge, klasseloftet sænkes i 0.-2. klasse – og så skal det være lettere for forældre at få udskudt deres barns skolestart. Sådan lyder hovedpunkterne på skoleområdet i den netop indgåede finanslov for næste år.
Radikale ønsker 10 mio. kr. til Dansk Skoleskak - SF kun 4 mio. kr. Det er første gang siden det store mareridt i det Sorte Tårn i 2013, at Radikale Venstre er mere fornuftig end SF i et politisk spørgsmål. Finanslovsforhandlingerne er livet om at gøre for Dansk Skoleskak, hvor bevillingen nu står til at løbe ud og skoleskak til står til afvikling i stedet for udvikling på landets skoler. Lars H. Nielsen
DLF: Bevar gratis opslagsværk på finansloven Det digitale opslagsværk lex.dk står til at lukke, hvis ikke der tilføres midler på den kommende finanslov. Det vil være et kæmpe tab for undervisningen, lyder det fra udvalgsformand i Lærerforeningen.
Lige nu: Politikere forhandler om lavere klasseloft og udsat skolestart Folkeskolen og læreruddannelsen er med på bordet i finanslovsforhandlingerne, der i disse dage nærmer sig deres afslutning på Christiansborg. Især to konkrete forslag fra SF om udskudt skolestart og lavere klasseloft er i spil.
Skole og forældre: Stigende utilfredshed med folkeskolen blandt især udskolingsforældre Hppige lærerskift, mange vikartimer, klassesammenlægninger, manglende undervisningsdifferentiering og for store klasser. Et stigende antal folkeskoleforældre er utilfredse, viser en rundspørge fra Skole og Forældre.
SF-krav til finansloven: Mere tid til den enkelte elev SF mener ikke, det er realistisk for lærerne at have nær kontakt med hver eneste elev, herunder dem med bekymrende fravær. Det skal afhjælpes med partiets finanslovskrav om 24 i klassen, to-lærer-ordning og løft af PPR.
SF med udspil til finansloven: Børn skal have ret til hurtig hjælp ved PPR SF vil ændre folkeskoleloven, så PPR ikke blot kan, men får pligt til at hjælpe både børn, som viser tegn på mistrivsel og er i risiko for at udvikle psykiske problemer, og børn hvis forældre er alvorligt ramt af sygdom, psykiske lidelser og misbrug. Samtidig vil partiet afsætte 125 millioner kroner årligt til et løft af PPR.
SF: Skoleskak skal blive på finansloven Skoleskak har været ude og inde af finansloven, og nu står Dansk Skoleskak til at miste sit statstilskud ved årets udgang. SF vil afsætte 4 mio. årligt de næste fire år, så børn med særlige behov og alle de andre elever, der har gavn af at spille skak, fortsat kan få lov til det.
Professionshøjskoler: En god læreruddannelse vil koste 200 mio. mere om året Det vil kræve ekstra 200 mio. kroner årligt at lave den læreruddannelse, som udviklingsgruppen 1. oktober præsenterer for Christiansborg, afslører Danske Professionshøjskoler.
Støttepartier vil presse på for penge til folkeskolen i finansloven Der er ikke sat penge af til hverken folkeskole eller læreruddannelse i regeringens netop fremlagte forslag til finansloven for næste år. Både SF og de Radikale bebuder pres på regeringen for at skaffe flere penge til skolerne.
Snart klar med anbefalinger til læreruddannelsen: Men arbejdet vil være spildt uden flere penge Til oktober præsenterer udviklingsgruppen sine anbefalinger til læreruddannelsen. Men de anbefalinger er ikke meget værd, medmindre uddannelsen får tilført flere penge, lyder det nu fra medlemmerne af den regeringsnedsatte gruppe.
Borgerlige: SF-krav om kortere skoledage er et brud på folkeskoleforliget SF's nye krav om, at en kommende finanslov skal indeholde en aftale om kortere skoledage og lavere klasseloft, vil være et brud med folkeskoleforliget, lyder det nu fra Venstre og Dansk Folkeparti. SF er i yderste instans klar til at tage et valg på sagen.
SF: Ingen finanslov med os uden en aftale om kortere skoledage Hvis SF skal indgå en aftale om finansloven med regeringen, kræver det en aftale om mere frihed til skolerne, kortere skoledage og lavere klassekvotienter. ”Vi vil sætte noget på spil for at sige det rent ud”, siger undervisningsordfører Jacob Mark.
6,5 årsværk ekstra til skolerne i Sorø Kommune På finansloven har Sorø Kommune fået 2,146 millioner kroner, der skal bruges til flere lærere i skolerne i 2021. Derudover har kommunalbestyrelsen valgt at afsætte 1,25 millioner kroner ekstra til folkeskolen i 2021-budgettet. Det vil udmønte sig i omtrent 6,5 årsværk ekstra til skolerne i det skoleår, der begynder efter sommerferien. Om de 6,5 årsværk vil betyde nye lærere på skolerne, eller at lærere på deltid får mulighed for at gå op i tid, er ikke afklaret, skriver Sjællandske.
Halsnæs sænker lærernes undervisningstimetal Et flertal i byrådet i Halsnæs har besluttet, at den nordsjællandske kommunes andel af finanslovspengene til flere folkeskolelærere skal gå til at sænke hver enkelt lærers undervisningstimetal. Konkret vil byrådet sænke det gennemsnitlige antal undervisningstimer fra 753 til 738 timer pr. lærer/skoleår, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Se hvor mange penge din kommune får til ekstra lærere næste år Efter heftig debat og lang tids venten får kommunerne nu svar på, hvor mange af lærermillionerne de får til at ansætte flere lærere næste år.
Ingen statsstøtte til Teach First: Vil nu afsøge andre muligheder Selvom en stor del af Folketingets partier på forhånd have ytret støtte til at sætte Teach First Danmark på finansloven, blev det ikke til nogen statsstøtte til det omdiskuterede læreruddannelsesprogram i denne omgang.
Seksualundervisning og kultur i skolen i finanslovsaftalen Folkeskolen drives som bekendt kommunalt, men skolerne er alligevel nævnt et par steder i søndagens aftale om statens budget, finansloven. Bl.a. afsættes fem mio. kr. til styrket seksualundervisning.
SF: Penge til at ansætte flere lærere udmøntet Ifølge SF's undervisningsordfører er udmøntningen af næste portion af finanslovsmillionerne til at ansætte flere lærere faldet plads som led i weekendens finanslovsforhandlinger.
Radikale: Sæt vinter-udeundervisning på finansloven Skolerne skal have mulighed for at købe bålhytter, sheltere og flyverdragter, så man kan holde udeskole i løbet af vinteren, lyder et nyt finanslovsforslag fra De Radikale, som også vil sætte penge af til at få flere musikere, skuespillere og kunstnere ud på skolerne.
Enhedslisten vil løfte normeringer i sfo'er Enhedslisten vil gerne afsætte 80 millioner kroner til at løfte normeringerne i de cirka 100 sfo'er, hvor der går flest udsatte og sårbare børn. Sådan lyder det i forslag fra Enhedslisten, som de vil tage med til finanslovsforhandlingerne. Derudover vil de gerne sikre en mere retvisende opgørelse af normeringerne, og det møder opbakning hos Radikale Venstre, skriver Altinget.
Enhedslisten og Radikale har ikke brug for flere bindinger på lærermillionerne Vi har ikke planer om nye bindinger på næste års lærermillioner, men på sigt skal vi have fundet en model, der sikrer lærerhænderne efter 2023, er meldingen fra støttepartierne Radikale og Enhedslisten.
DLF og KL vil have lærermillionerne uden Christiansborg-bindinger Danmarks Lærerforening og KL frygter, at Christiansborg vælger at sætte krav til, hvordan næste års milliontilskud til flere lærere konkret skal bruges. De to organisationer har derfor sendt en fælles opfordring til Christiansborg.
Radikale vil have skolernes indeklima, rengøring og toiletforhold på finansloven De Radikale går til finanslovsforhandlinger med forslag om at afsætte 100 millioner kroner til at forbedre skolernes indeklima. 15 millioner kroner skal gå til at få et samlet billede af, hvor slemt det står til, mens hovedparten skal gå til renere skoletoiletter.
Radikale vil have obligatorisk teknologiforståelse på finansloven Forsøgsfaget teknologiforståelse skal indføres på alle folkeskoler, mener De Radikale og vil sætte 750 millioner kroner af på finansloven over de kommende 10 år for at indføre faget både som selvstændigt fag og integreret i folkeskolens øvrige fag. Til Skolemonitor siger skoleordfører Marianne Jelved, at faget kunne erstatte en ugentlig dansk- og en ugentlig matematiktime på skemaet.
DLF og KL venter på de lovede lærermillioner Med finansloven afsatte regeringen 275 millioner kroner i år stigende til 807 millioner kroner i 2023 til et generelt løft af folkeskolen. I år er pengene udmøntet til, at kommunerne kan ansætte flere lærere, men udmøntningen for de følgende år venter kommunerne og lærerkredsene stadig på. "Det er vigtigt, at pengene kommer ud nu, så de kan blive udmøntet som lærerstillinger fra næste skoleår, hvor arbejdstidsaftalen træder i kraft", siger DLF-formand Gordon Ørskov til Danske Kommuner.
Lærermillioner på spil i kommunale budgetforhandlinger Finanslovspartierne har sat 400 millioner af til flere lærere i kommunerne i 2021. Slaget om pengene står i disse uger i kommunernes budgetforhandlinger. I Aarhus er pengene sikret, mens der er mere usikkerhed om de ekstra lærerstillinger i Tønder.