Tag: finanslov

Regeringen vil sætte Dansk Skoleidræt på finansloven

I alt 8,4 millioner over de næste fire år kan foreningen se frem til, hvis flertalsregeringens finanslovsforslag bliver vedtaget.

Tesfaye: Universitetsreform er første skridt, senere følger investering i praktisk folkeskole

Regeringen har i dag lanceret sin plan for reform af kandidatuddannelserne. Reformen er første del af en stor uddannelsesreform, som ifølge børne- og undervisningsministeren også kommer til at omfatte folkeskolen.

'Lærermilliarden': Antallet af lærere i folkeskolen er steget

For første gang i mere end et årti er der de seneste to år kommet flere lærere i folkeskolen. Dermed ser den såkaldte lærermilliard ud til at have haft den ønskede effekt – indtil videre. For nu er kommunerne så pressede på økonomien, at det rammer skolerne.

Ingen penge til folkeskolen på regeringens finanslovsudspil

Der er ikke lagt op til flere penge til folkeskolen på årets finanslov.

PPR-ledere: Vores psykologer er knalddygtige, men de forsvinder hurtigt

Psykologer bliver kun få år i PPR, og det er umuligt at finde afløsere, som har erfaring med pædagogisk arbejde. Problemet skal nu kortlægges. I to kommuner bestræber PPR sig på at værne om sine psykologer og vil desuden have genindført uddannelsen til cand. pæd. psyk.

Kritik fra Venstre: "Ikke så meget som en bøjet 25-øre til inklusion"

Venstres Ellen Trane Nørby har ikke noget imod at sænke klasseloftet for de yngste klasser, men siger, at det svarer til at sætte et plaster på et åbent benbrud. "Det egentlige problem er inklusion, og det forbigår de røde partier i tavshed", siger hun.

Skolelederne: Problemet med for store klasser er til at overse

Det er positivt, at folkeskolen bliver prioriteret i en stram finanslov. Men pengene, der skal gå til at sænke klasseloftet, vil kun komme få skoler til gavn og kunne have været brugt bedre, mener skoleledernes formand.

DLF og LL: Positivt med penge til læreruddannelsen - men der skal flere til

125 millioner ekstra årlige kroner er et godt skridt på vejen mod at realisere anbefalingerne til en ny læreruddannelse, lyder det fra de lærerstuderende og DLF. Men der skal stadig findes penge i forhandlingerne, hvis praktikken skal styrkes. Lærerforeningen savner desuden penge til at løfte inklusionsopgaven.

Ny finanslov: Tre millioner til at kortlægge udfordringer i PPR

Partierne bag den nye finanslov vil bruge tre millioner kroner i 2022 til at kortlægge mulige udfordringer i PPR, herunder problemer med at holde på psykologer, lange ventetider og bedre muligheder for at videreuddanne sig i pædagogisk psykologi. Derudover bør anbefalingerne i den evaluering, der er sat i gang af lettere behandling i PPR, indgå i de kommende forhandlinger om en ti års plan for psykiatrien, lyder det fra aftalepartierne.

Finanslov: Klasseloft sænkes til 26 elever i de yngste klasser

Læreruddannelsen får flere penge, klasseloftet sænkes i 0.-2. klasse – og så skal det være lettere for forældre at få udskudt deres barns skolestart. Sådan lyder hovedpunkterne på skoleområdet i den netop indgåede finanslov for næste år.

Radikale ønsker 10 mio. kr. til Dansk Skoleskak - SF kun 4 mio. kr.

Det er første gang siden det store mareridt i det Sorte Tårn i 2013, at Radikale Venstre er mere fornuftig end SF i et politisk spørgsmål. Finanslovsforhandlingerne er livet om at gøre for Dansk Skoleskak, hvor bevillingen nu står til at løbe ud og skoleskak til står til afvikling i stedet for udvikling på landets skoler.

DLF: Bevar gratis opslagsværk på finansloven

Det digitale opslagsværk lex.dk står til at lukke, hvis ikke der tilføres midler på den kommende finanslov. Det vil være et kæmpe tab for undervisningen, lyder det fra udvalgsformand i Lærerforeningen.

Lige nu: Politikere forhandler om lavere klasseloft og udsat skolestart

Folkeskolen og læreruddannelsen er med på bordet i finanslovsforhandlingerne, der i disse dage nærmer sig deres afslutning på Christiansborg. Især to konkrete forslag fra SF om udskudt skolestart og lavere klasseloft er i spil.

Skole og forældre: Stigende utilfredshed med folkeskolen blandt især udskolingsforældre

Hppige lærerskift, mange vikartimer, klassesammenlægninger, manglende undervisningsdifferentiering og for store klasser. Et stigende antal folkeskoleforældre er utilfredse, viser en rundspørge fra Skole og Forældre.

SF-krav til finansloven: Mere tid til den enkelte elev

SF mener ikke, det er realistisk for lærerne at have nær kontakt med hver eneste elev, herunder dem med bekymrende fravær. Det skal afhjælpes med partiets finanslovskrav om 24 i klassen, to-lærer-ordning og løft af PPR.

SF med udspil til finansloven: Børn skal have ret til hurtig hjælp ved PPR

SF vil ændre folkeskoleloven, så PPR ikke blot kan, men får pligt til at hjælpe både børn, som viser tegn på mistrivsel og er i risiko for at udvikle psykiske problemer, og børn hvis forældre er alvorligt ramt af sygdom, psykiske lidelser og misbrug. Samtidig vil partiet afsætte 125 millioner kroner årligt til et løft af PPR.

SF: Skoleskak skal blive på finansloven

Skoleskak har været ude og inde af finansloven, og nu står Dansk Skoleskak til at miste sit statstilskud ved årets udgang. SF vil afsætte 4 mio. årligt de næste fire år, så børn med særlige behov og alle de andre elever, der har gavn af at spille skak, fortsat kan få lov til det.

Professionshøjskoler: En god læreruddannelse vil koste 200 mio. mere om året

Det vil kræve ekstra 200 mio. kroner årligt at lave den læreruddannelse, som udviklingsgruppen 1. oktober præsenterer for Christiansborg, afslører Danske Professionshøjskoler.

Støttepartier vil presse på for penge til folkeskolen i finansloven

Der er ikke sat penge af til hverken folkeskole eller læreruddannelse i regeringens netop fremlagte forslag til finansloven for næste år. Både SF og de Radikale bebuder pres på regeringen for at skaffe flere penge til skolerne.

Snart klar med anbefalinger til læreruddannelsen: Men arbejdet vil være spildt uden flere penge

Til oktober præsenterer udviklingsgruppen sine anbefalinger til læreruddannelsen. Men de anbefalinger er ikke meget værd, medmindre uddannelsen får tilført flere penge, lyder det nu fra medlemmerne af den regeringsnedsatte gruppe.

Borgerlige: SF-krav om kortere skoledage er et brud på folkeskoleforliget

SF's nye krav om, at en kommende finanslov skal indeholde en aftale om kortere skoledage og lavere klasseloft, vil være et brud med folkeskoleforliget, lyder det nu fra Venstre og Dansk Folkeparti. SF er i yderste instans klar til at tage et valg på sagen.

SF: Ingen finanslov med os uden en aftale om kortere skoledage

Hvis SF skal indgå en aftale om finansloven med regeringen, kræver det en aftale om mere frihed til skolerne, kortere skoledage og lavere klassekvotienter. ”Vi vil sætte noget på spil for at sige det rent ud”, siger undervisningsordfører Jacob Mark.

6,5 årsværk ekstra til skolerne i Sorø Kommune

På finansloven har Sorø Kommune fået 2,146 millioner kroner, der skal bruges til flere lærere i skolerne i 2021. Derudover har kommunalbestyrelsen valgt at afsætte 1,25 millioner kroner ekstra til folkeskolen i 2021-budgettet. Det vil udmønte sig i omtrent 6,5 årsværk ekstra til skolerne i det skoleår, der begynder efter sommerferien. Om de 6,5 årsværk vil betyde nye lærere på skolerne, eller at lærere på deltid får mulighed for at gå op i tid, er ikke afklaret, skriver Sjællandske.

Halsnæs sænker lærernes undervisningstimetal

Et flertal i byrådet i Halsnæs har besluttet, at den nordsjællandske kommunes andel af finanslovspengene til flere folkeskolelærere skal gå til at sænke hver enkelt lærers undervisningstimetal. Konkret vil byrådet sænke det gennemsnitlige antal undervisningstimer fra 753 til 738 timer pr. lærer/skoleår, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Se hvor mange penge din kommune får til ekstra lærere næste år

Efter heftig debat og lang tids venten får kommunerne nu svar på, hvor mange af lærermillionerne de får til at ansætte flere lærere næste år.

Ingen statsstøtte til Teach First: Vil nu afsøge andre muligheder

Selvom en stor del af Folketingets partier på forhånd have ytret støtte til at sætte Teach First Danmark på finansloven, blev det ikke til nogen statsstøtte til det omdiskuterede læreruddannelsesprogram i denne omgang.

Seksualundervisning og kultur i skolen i finanslovsaftalen

Folkeskolen drives som bekendt kommunalt, men skolerne er alligevel nævnt et par steder i søndagens aftale om statens budget, finansloven. Bl.a. afsættes fem mio. kr. til styrket seksualundervisning.

SF: Penge til at ansætte flere lærere udmøntet

Ifølge SF's undervisningsordfører er udmøntningen af næste portion af finanslovsmillionerne til at ansætte flere lærere faldet plads som led i weekendens finanslovsforhandlinger.

Radikale: Sæt vinter-udeundervisning på finansloven

Skolerne skal have mulighed for at købe bålhytter, sheltere og flyverdragter, så man kan holde udeskole i løbet af vinteren, lyder et nyt finanslovsforslag fra De Radikale, som også vil sætte penge af til at få flere musikere, skuespillere og kunstnere ud på skolerne.

Enhedslisten vil løfte normeringer i sfo'er

Enhedslisten vil gerne afsætte 80 millioner kroner til at løfte normeringerne i de cirka 100 sfo'er, hvor der går flest udsatte og sårbare børn. Sådan lyder det i forslag fra Enhedslisten, som de vil tage med til finanslovsforhandlingerne. Derudover vil de gerne sikre en mere retvisende opgørelse af normeringerne, og det møder opbakning hos Radikale Venstre, skriver Altinget.

Enhedslisten og Radikale har ikke brug for flere bindinger på lærermillionerne

Vi har ikke planer om nye bindinger på næste års lærermillioner, men på sigt skal vi have fundet en model, der sikrer lærerhænderne efter 2023, er meldingen fra støttepartierne Radikale og Enhedslisten.

DLF og KL vil have lærermillionerne uden Christiansborg-bindinger

Danmarks Lærerforening og KL frygter, at Christiansborg vælger at sætte krav til, hvordan næste års milliontilskud til flere lærere konkret skal bruges. De to organisationer har derfor sendt en fælles opfordring til Christiansborg.

Radikale vil have skolernes indeklima, rengøring og toiletforhold på finansloven

De Radikale går til finanslovsforhandlinger med forslag om at afsætte 100 millioner kroner til at forbedre skolernes indeklima. 15 millioner kroner skal gå til at få et samlet billede af, hvor slemt det står til, mens hovedparten skal gå til renere skoletoiletter.

Radikale vil have obligatorisk teknologiforståelse på finansloven

Forsøgsfaget teknologiforståelse skal indføres på alle folkeskoler, mener De Radikale og vil sætte 750 millioner kroner af på finansloven over de kommende 10 år for at indføre faget både som selvstændigt fag og integreret i folkeskolens øvrige fag. Til Skolemonitor siger skoleordfører Marianne Jelved, at faget kunne erstatte en ugentlig dansk- og en ugentlig matematiktime på skemaet.

DLF og KL venter på de lovede lærermillioner

Med finansloven afsatte regeringen 275 millioner kroner i år stigende til 807 millioner kroner i 2023 til et generelt løft af folkeskolen. I år er pengene udmøntet til, at kommunerne kan ansætte flere lærere, men udmøntningen for de følgende år venter kommunerne og lærerkredsene stadig på. "Det er vigtigt, at pengene kommer ud nu, så de kan blive udmøntet som lærerstillinger fra næste skoleår, hvor arbejdstidsaftalen træder i kraft", siger DLF-formand Gordon Ørskov til Danske Kommuner.

Lærermillioner på spil i kommunale budgetforhandlinger

Finanslovspartierne har sat 400 millioner af til flere lærere i kommunerne i 2021. Slaget om pengene står i disse uger i kommunernes budgetforhandlinger. I Aarhus er pengene sikret, mens der er mere usikkerhed om de ekstra lærerstillinger i Tønder.

Ekstra penge til folkeskolen indgår ikke i tilskudsberegning til friskolerne

De ekstra penge til løft af folkeskolen i form af flere lærere er strikket således sammen, at det ikke tæller med i beregningsgrundlaget for koblingsprocenten, altså den måde, statstilskuddet til de fri skoler beregnes på. Det skriver formand for Friskolerne Peter Bendix Pedersen i et indlæg på Skolemonitor. Ministeren har forklaret, at "det er et politisk valg at målrette et løft af folkeskolen". "Ja, men det er decideret forskelsbehandling", lyder Peter Bendix' kommentar.

Støttepartier vil kræve, at uddannelse bliver prioriteret på finansloven

I regeringens finanslovsudspil skal man spejde langt efter midler afsat til undervisning. Det er man utilfreds med hos regeringens støttepartier, skriver Altinget. Støttepartierne mener, at der er behov for, at man bygger ovenpå sidste års finanslov, hvor der blandt andet var ekstra penge til folkeskolen. Både SF, De Radikale og Enhedslisten går derfor til forhandlingerne om næste års finanslov med krav om midler til uddannelsesområdet.

Drøftelserne om 'lærermilliarden' går snart i gang: ”Der er i høj grad brug for flere lærere”

400 millioner kroner ekstra til landets folkeskoler i 2021. Det er udgangspunktet for de drøftelser, der snart tages hul på ministeriet. Hos Danmarks Lærerforening er begejstringen til at få øje på. ”Der er brug for de ekstra lærere”, lyder det fra formand Anders Bondo Christensen.

Nu går forhandlingerne i gang om næste portion af 'lærermilliarden'

Børne- og undervisningsministeren har indkaldt folkeskoleforligspartierne til drøftelser om, hvordan reserven til et generelt løft af folkeskolen fra finansloven for 2020 skal bruges. I 2021 drejer det sig om 400 millioner kroner. "Jeg glæder mig over, at vi nu er klar til at tage hul på de vigtige drøftelser og dermed arbejde videre med regeringen og støttepartiernes ambition om at løfte folkeskolen", lyder det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

SF vil igen sænke klasseloft i folkeskolen

På SF's sommergruppemøde i dag er SF's gamle ønske om at sænke klasseloftet til maksimalt 24 elever igen op dagsordenen. »Vi har kunnet se under coronaen, at elever trives langt bedre med færre elever i klassen. De har været inddelt i mindre hold, og der har været mere tid til den enkelte elev«, siger Pia Olsen Dyhr på politiken.dk

Råd - også til forberedelse af en ordentlig undervisning?

Vi har historisk set aldrig været rigere. Alligevel skal vi vedblivende diskutere, hvordan håndører fordeles til gavn for ét velfærdsområde og altid samtidig på bekostning af et andet - og altid er det på baggrund af tidligere års besparelser.

Venstre kræver overblik over lærere inden tilførsel af millioner

For at kunne måle om pengene til et løft af folkeskolen rent faktisk også går til at ansætte flere lærere, kræver Venstre nu en opgørelse over antallet af fuldtidsansatte lærere i juni. "Vi skal kende status, før vi tilfører penge", siger Ellen Trane Nørby (V).

København: Finanslovspenge rækker til en ekstra lærer på alle hovedstads-skoler i år

I runde tal vil årets ekstra penge til flere lærere føre til én ekstra lærere på alle hovedstadens skoler. Og pengene skal gerne gå til flere lærere i indskolingen, siger Københavns børne- og ungdomsborgmester.

Lærerkreds om lærer-millioner: Kommuner har ikke styr på antallet af lærere

Rød blok præsenterede i går en model, der skal sikre, at finanslovspengene går til flere lærere. I Herning er den lokale lærerforening dog bekymret for, at kommunen ikke har styr på, hvor mange lærere de rent faktisk har ude på skolerne.

Rød blok indgår aftale, der sikrer, at finanslovspengene går til flere lærere

Aftalen har været længe ventet, men nu er regeringen og dens støttepartier endelig blevet enige om en model, der skal sikre, at de ekstra finanslovspenge til folkeskolen går til ansættelse af flere lærere.

Medie: Aftale om finanslovsmidler til flere lærere på trapperne

Ifølge skoleliv.dk er en aftale om de over tid 800 millioner kroner ekstra til folkeskolen på trapperne. SF, De Radikale og Enhedslisten havde oprindelig foreslået, at man afsatte en milliard til flere lærere for at give KL og Lærernes Centralorganisation midlerne til at indgå en god arbejdstidsaftale. Beløbet blev ikke helt så stort og ikke knyttet direkte op på en aftale, men partierne bag finansloven forhandler nu en måde, hvorpå man kan sikre, at pengene går til flere lærere.

S-borgmester: Finanslovspenge skal gå til flere lærere i indskolingen

For at forbedre inklusionen, mindske volden og skabe en tryggere skolestart foreslår Københavns børne- og ungdomsborgmester, at finanslovens ekstra penge til folkeskolen målrettes til flere lærere i indskolingen. "Her er udfordringen størst", siger han.

Politisk strid om, hvordan folkeskolen bedst hjælper de dygtigste

Uenigheden om metoden var det centrale, da V og R onsdag i et samråd gik undervisningsministeren på klingen efter regeringens beslutning om at droppe den nationale talentenhed for særligt dygtige elever. "Jeg har fået nok af knopskudte puljer", sagde ministeren.

25 ansatte prikket på Koldings skoler

Finanslovens ekstra penge til folkeskolerne har hjulpet, men i går fik 25 ansatte, heraf 14 lærere, på Kolding Kommunes skoler, besked om, at de ikke har job efter sommerferien. Afskedigelserne er led i en massiv sparerunde i Kolding Kommune og betyder blandt andet mere frikvarterstid til eleverne. "Man kommer til at mærke de her nedskæringer på alle skoler i Kolding", siger fomand for Kolding Lærerkreds Anders Petersen til Jydske-Vestkysten.

Minister: Vi arbejder på at sikre, at finanslovspengene går til flere lærere

Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil kan endnu ikke svare på, hvordan hun vil sikre, at finanslovsaftalen midler til folkeskolen faktisk går til ekstra lærere, som partierne ønsker. "Det er jo et spørgsmål, jeg er i gang med at afklare. Det er præmaturt at svare på. Det kommer regeringen med et udspil til, og vi skal nok lade offentligheden vide, hvordan vi gør helt konkret, når vi når dertil", sagde hun i Folketingets spørgetime i dag, skriver Skoleliv.

Radikale udrydder tvivl: Penge skal gå til flere lærere

KL har skabt tvivl om det økonomiske løft af folkeskolen, så nu har partierne bag finansloven taget hinanden i ed og forsikrer om, at pengene skal gå til flere lærere. "Det er hævet over enhver tvivl", siger de Radikales leder, Morten Østergaard.

Engangsbeløb til de frie fagskoler på finansloven

Partierne bag finanslovsforliget har taget Merete Riisagers talentindsatsprogram af budgettet og i stedet blandt andet givet de frie fagskoler et engangsbeløb på 10 millioner kr.

Penge gør det ikke alene

Folkeskolen får med den nye finanslov tilført flere penge, og det er hårdt tiltrængt, men der er i høj grad også brug for, at man lytter til lærerne og stoler på deres professionelle dømmekraft.

Morten Østergaard lover flere lærere i folkeskolen

Det var klimaet og ikke antallet af nye lærere, der interesserede eleverne, da de Radikales politiske leder Morten Østergaard besøgte Skolen på Strandboulevarden i København til en snak om finanslov, biler og cigaretter med 5. klasse.

Bondo: Finanslov genopretter ikke års nedlæggelse af lærerstillinger

Lærernes formand Anders Bondo glæder sig over, at der er sat penge af til nye lærere i folkeskolen i den nye finanslov. Han havde dog hellere set en finanslov, ”der med et højere tempo kunne håndtere manglen på lærere i folkeskolen”.

Finanslov kan give 400-500 flere lærere næste år

De Radikales skoleordfører, Marianne Jelved, er tilfreds med finanslovsaftalen, der sikrer flere penge til folkeskolen – også selv om S-regeringen ikke ville acceptere betingelsen om, at pengene skulle knyttes til en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Finanslov sender penge til folkeskolen

Regeringen og støttepartierne har netop præsenteret en finanslov, der tilfører folkeskolen ekstra penge til flere lærere og en fortsat styrkelse af den understøttende undervisning.

En milliard kan give 1.800 flere lærere – men på et år er der forsvundet 1.200

Hvis finanslovsforhandlingerne fører til en ekstra milliard til folkeskolen, kan det betyde muligheden for at ansætte 1.800 lærere. Men alene i løbet af de seneste 12 måneder er der blevet 1.200 færre folkeskolelærere.

Dennis Kristensen undrer sig over SF's og Enhedslistens friskolepolitik

I et indlæg på piopio.dk kalder tidligere FOA-formand Dennis Kristensen det "helt uforståeligt", at SF og Enhedslisten har afvist at skrue ned for skatteyderfinansieringen af friskoler og private grundskoler. "Det ligner designerpolitik for ikke at støde egne middelklassevælgere fremfor politik baseret på solidaritet og fællesskab", skriver Dennis Kristensen og peger på, at en eventuel økonomisk styrkelse af folkeskolen via koblingsprocenten vil betyde endnu flere penge til friskolerne,