Finanslov
9   18

Finanslov: Klasseloft sænkes til 26 elever i de yngste klasser

Læreruddannelsen får flere penge, klasseloftet sænkes i 0.-2. klasse – og så skal det være lettere for forældre at få udskudt deres barns skolestart. Sådan lyder hovedpunkterne på skoleområdet i den netop indgåede finanslov for næste år.

For første gang i næsten 30 år rokkes der nu ved folkeskolens klasseloft, der hidtil har ligget på 28 elever.

Med den netop indgåede finanslov for næste år har SF fået gennemtrumfet, at klasseloftet nu sættes ned til højest 26 elever i 0.-2. klasse.

Finanslovsaftalen er indgået af den socialdemokratiske regering sammen med støttepartierne SF, Enhedslisten og de Radikale samt Kristendemokraterne og Alternativet.

Partierne er helt overordnet blevet enige om at skabe bedre vilkår for børn, unge og voksne under uddannelse med 226,8 millioner kroner næste år, 564,4 millioner kr. i 2023, 631 millioner i 2024 og 649 millioner i 2025. Det bygger oven på det løft, der blev aftalt ved indgåelsen af sidste års finanslov, hvor der blev afsat én milliard kroner til ansættelse af flere lærere i folkeskolen.

Det er SF, der er gået forrest med kravet om at få nedsat klasseloftet, og selv om aftalen langt fra lever op til partiets oprindelige ønsker, kalder  partiformand Pia Olsen Dyhr aftalen "et første skridt på vejen til en folkeskole, hvor der er mere tid til den enkelte elev, og hvor lærerne kan nå at hjælpe flere børn".

Hun peger på, at udviklingen i mange år har været, at flere og flere elever møder ind i klasser med mange elever - også i klasser, der allerede har nået klasseloftet på de 28 elever.

"Der er kommet flere og flere børn i klasserne, så vi skal have sat en stopper for megaklasserne og sat en ny kurs. Vi starter med de mindste børn nu, men jeg har en ambition om, at vi får sænket klasseloftet for endnu flere og endda får sat det endnu lavere", lyder det fra Pia Olsen Dyhr.

Hun håber, at "det her tegn på forandring" vil medføre, at de læreruddannede, der har forladt folkeskolen, vil få lyst til at vende tilbage.

Flere penge til læreruddannelsen

Netop læreruddannelsen har også været i fokus i årets finanslovsforhandlinger. Partierne er således blevet enige om at afsætte 65 millioner kroner ekstra til læreruddannelsen i 2022 og derefter 125 millioner kr. om året fremover.

Partierne bag finanslovsaftalen er enige om, at Danmark skal være verdens bedste land at være barn i, og her er god skolegang en hjørnesten. Det kræver, at uddannelsen til lærer er af højeste kvalitet.

"For at sikre den gode og understøttende undervisning i skolen er der behov for at investere i uddannelsesforholdene for vores lærere", lyder det i aftalen.

De ekstra penge til læreruddannelsen kommer i kølvandet på en række anbefalinger til en ny og styrket læreruddannelse fra en udviklingsgruppe nedsat af uddannelses- og forskningsministeren.

I den forbindelse har professionshøjskolerne dog tidligere understreget, at der er brug for 200 millioner kroner ekstra om året, hvis det skal være muligt at forbedre uddannelsen.

Udskudt skolestart

Som tidligere omtalt på folkeskolen.dk var også udskudt skolestart et tema under finanslovsforhandlingerne.

Artiklen fortsætter under banneret

Partierne er enige om, at det er afgørende, at alle børn, der trivselsmæssigt, socialt og fagligt har behov for et ekstra år i børnehave, skal have mulighed for at få udskudt skolestarten.

Til det formål afsættes der næste år 109 millioner kroner, stigende til cirka 200 millioner kr. de efterfølgende år. Hovedparten af midlerne sikrer kommunerne et økonomisk løft, der kan dække den udskudte skolestart for de børn, der har behov for det.

Da det fra 2009 blev gjort obligatorisk for børn at gå i børnehaveklasse, blev reglerne samtidig ændret, så børn skal starte i skolen det år, de fylder seks år.

Det har medført en markant nedgang i antallet af børn, der kommer senere i skole end det år, hvor de fylder seks år. For det kræver i dag en kommunal godkendelse. Kritikken har været, at det betyder, at nogle børn presses for tidligt i skole, selv om de ikke er skoleparate.

Fremover bliver det dagtilbudslederen, der i dialog med pædagoger, forældre og skoleledere skal vurdere, om et barn vil have bedst af at gå et år mere i børnehave.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
477 andre er allerede tilmeldt