Læreruddannelsen
7   45

Professionshøjskoler: En god læreruddannelse vil koste 200 mio. mere om året

Det vil kræve ekstra 200 mio. kroner årligt at lave den læreruddannelse, som udviklingsgruppen 1. oktober præsenterer for Christiansborg, afslører Danske Professionshøjskoler.

Hvis læreruddannelsen skal blive markant bedre, skal den tilføres ekstra 200 millioner kroner om året. 

I sidste uge gik tre af medlemmerne af regeringens udviklingsgruppe ud i et fælles opråb om, at læreruddannelsen ikke bliver bedre, hvis ikke den må koste mere end i dag. Og Danske Professionshøjskoler lovede samtidig at regne på, hvad det betyder i kroner og øre. Resultatet af det regnestykke er de nu klar med.

"Hvis vi på professionshøjskolerne skal være i stand til at lave en væsentlig bedre læreruddannelse, vil det koste omkring 200 millioner kroner ekstra om året. Ellers kan vi ikke give de studerende mere undervisning og skabe en bedre kobling mellem folkeskolen og uddannelsen. Det kan ikke lade sig gøre", siger næstformand i Danske Professionshøjskolers rektorkollegium Camilla Wang.

 

Artiklen fortsætter under banneret


 

Danske Professionshøjskoler udgør sammen med Lærerstuderendes Landskreds, Danmarks Lærerforening og KL den udviklingsgruppe, som regeringen nedsatte tilbage i november til at komme med bud på forbedringer af læreruddannelsen. Anbefalinger, som gruppen skal præsentere 1. oktober.

Skal op på niveau med sygeplejerskeuddannelsen

Camillia Wang fortalte i sidste uge, at selvom læreruddannelsen ofte bliver omtalt som en dyr uddannelse, så er den faktisk en af de uddannelser, der får færrest penge per studerende.

Læreruddannelsen er således placeret på den næstlaveste taxametertakst ud af ti niveauer (se taksterne nederst i artiklen), og det betyder, at kun pædagog- og socialrådgiveruddannelsen får et lavere tilskud end læreruddannelsen på professionshøjskolerne, mens jordemoder- og radiografuddannelsen begge får over dobbelt så højt et beløb per studerende.

"Når man omregner det til taxameter, betyder det, at læreruddannelsen vil komme op omkring samme pris som sygeplejerskeuddannelsen, hvis vi får tildelt 200 millioner ekstra", fortæller hun.

Fuldstændig fejlplaceret i taxametersystemet

En prisforhøjelse på 200 millioner kroner vil altså løfte uddannelsen op blandt professionshøjskolernes dyreste uddannelser.

Taxametersystemet angiver, hvor mange penge uddannelserne får for hver studerende, der gennemfører uddannelsen.

Ifølge Camilla Wang er læreruddannelsen "fuldstændig fejlagtigt" indplaceret på taxameteret, fordi den i virkeligheden er "sindssvagt dyr".

"Helt generet er det de såkaldt 'våde' uddannelser, der ligger i top i taxametersystemet og de 'tørre' i bunden. De våde fag kræver laboratorier og særligt udstyr, som er rigtigt dyrt at etablere, og hvor man måske også har forestilling om, at de studerende skal have en del tid i laboratorierne og til den mere konkrete færdighedsudvikling. De tørre kræver derimod ikke særlige faciliteter, de er mere enkelt opbygget, og de studerende ikke skal træne eller øve i samme grad. Det er typisk de pædagogiske og samfundsfaglige uddannelser", siger hun og tilføjer:

"Læreruddannelsen er fuldstændig fejlagtigt placeret, fordi læreruddannelsen er en pædagogisk og samfundsfaglig uddannelse. Man har ikke tænkt på, at den består af 19 undervisningsfag, og at en stor del af fagene er ekstremt krævende med hensyn til faciliteter. Det er alt fra idræt, fysik/kemi, madkundskab til håndværk og design osv.".

Det lave timetal er en katastrofe

Camilla Wang peger også på, at det i flere af uddannelsens undervisningsfag er helt afgørende at have tid til at øve sig for at være i stand til efterfølgende at lære det videre til eleverne.

"Hvis man i gamle dag valgte musik på uddannelsen, fik man timer i klaver, guitar, sang osv., så man rent faktisk havde mulighed for at kunne lave en god musikundervisning. På samme måde er det med fysik/kemi, hvor du skal træne laboratoriefærdigheder og idræt, hvor der skal være tid til at blive introduceret til forskellige idrætsgrene", siger hun og tilføjer:

"De timer er væk, og det er faktisk en katastrofe".

Svært at udbyde alle fag

Læreruddannelsen er også udfordret af, at flere af læreruddannelsesstederne er meget små og derfor ikke har ret mange studerende.

Derfor er det ikke alle uddannelsessteder, der er i stand til at tilbyde alle skolens undervisningsfag, og det går især udover fag som tysk, fransk og madkundskab, fortæller hun.

Selv nogle af de steder, som er i stand til at tilbyde alle fag, kan ikke tilbyde fagene samtidigt.

"Derfor skal den studerende nærmest fra starten af sin uddannelse være i stand til at planlægge, hvad det er for nogle undervisningsfag, de vil have. Det er nemlig meget afgørende, at de tager dem i den rigtige rækkefølge, for ellers kan de ikke tage dem. Det er en kæmpe ulempe for uddannelsen".

"For de lærerstuderende vil gerne være lærere, men de vil i høj grad også være lærere i nogle bestemte fag, og hvis ikke de kan få de fag, bliver de demotiverede, og jeg tror også, at det er en af årsagerne til frafaldet på uddannelsen", siger hun.

Det er i og for sig lidt af en rodebutik

Kvaliteten af undervisningen på den nuværende uddannelse er desuden udfordret af, at det er almindeligt, at læreruddannelserne bliver nødt til at samle studerende fra alle fire årgange.

"Det er sindssygt uhensigtsmæssigt, fordi man mister holdidentiteten og muligheden for at indlægge progression i undervisningen, fordi du har nogen, der lige er kommet ind på studiet, og nogen der er ved at være færdige. Det er i og for sig lidt af en rodebutik".

I mandags fremlagde regeringen sit finansudspil uden én ekstra krone til læreruddannelsen. Det ærgrer Camilla Wang.

"Uden flere penge kommer vi bare til at fortsætte ud ad det spor, vi er i gang med, som ingen er tilfredse med".

Har været for dårlige til at råbe højt

Hvordan kan politikerne vide sig sikre på, at I ikke snart, I har fået flere penge til læreruddannelsen, råber højt om, at der er brug for flere penge til nogle af jeres andre uddannelser?

"Vi siger, at der er virkelig brug for det her løft af læreruddannelsen, fordi det er her, at vi er tættest på at have en konkret bud på en væsentlig forbedring. Når det så er sagt, så det er vores synspunkt generelt, at vores uddannelser er for lavt indplaceret. Det betyder, at de studerende ikke får ret meget undervisning, og det er en fejltænkning af professionsuddannelserne", siger hun og slår fast:

"Men lige nu kæmper vi for læreruddannelsen, og den er vi meget konkrete om i forhold til et helt nødvendigt løft. Vi må også tage det på os, at vi indtil nu har været for dårlige til for alvor at råbe op om det store behov".

 


 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
460 andre er allerede tilmeldt

Netværket Praktiklærere er for alle, der tager sig af de lærerstuderendes praktik på folkeskolerne, og andre med interesse for området. I samarbejde med Praktiklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
226 andre er allerede tilmeldt