DLF-kongres '21
54   93

Kongres: Lærerne har fået nok – nu skal der gøres noget ved inklusionen

Stribevis af dystre beretninger om inklusion, som igen og igen blev kaldt folkeskolens største problem, fyldte en væsentlig del af debatten på lærernes kongres tirsdag og onsdag. Både skolelederne og DLF anerkendte problemet og bebudede handling.

Udfordringerne med inklusion i folkeskolen er så store, at de fleste lærere kender følelsen af utilstrækkelighed og magtesløshed, hvis de da ikke for længst er blevet sygemeldt eller har kastet håndklædet i ringen og sagt jobbet op.

Det gik igen og igen i indlæggene fra de delegerede på lærerkongressen i København, da de debatterede DLF-formand Gordon Ørskov Madsens mundtlige beretning.

Trine Falck Steen fra Silkeborg Lærerforening citerede fra talerstolen en tidligere kollega med 24 elever, hvoraf flere havde diagnoser eller andre udfordringer:

Artiklen fortsætter under banneret

"Den ene halvdel af mit hoved forsøger at undervise de 23 elever, mens den anden halvdel forsøger at tænke, hvordan får jeg hjulpet den dreng, der sidder under bordet og taler højt og grimt og skubber og rykker i de andre. Det er jo en del af hans diagnose, det ved jeg. Min hjerne tænker og underviser på samme tid. Jeg vil jo så gerne vise, at børnene er vigtige, og at jeg interesserer mig for dem, jeg vil så gerne leve op til inklusionen og have alle med - men jeg er ikke tilfreds med min egen indsats".

Det holder jo ikke, understregede Trine Falck Steen efter citatet.

"Hendes arbejdsmiljø er usundt, hun er ikke tilfreds med sin egen indsats, selv om hun kæmper en brav kamp, og ingen af eleverne har det godt. Hun har så mange ildebrande at slukke, at det faglige glider i baggrunden. Afmægtigheden fortsætter hele vejen op, men det er læreren, der står med udfordringen", sagde Trine Falck Steen.

Lærernes fortællinger

Den samme problematik blev berørt igen og igen i adskillige indlæg fra de delegerede på kongressen.

Lene Kingo Laursen fra Øhavets Lærerkreds, mente, at "vi er stadig i gang med livreddende førstehjælp".

"For eksempel mellemformer, som der blev talt om i 2010, dem får vi en vejledning om i 2021. Så er det klart, at der er udfordringer derude, for man ved jo ikke, hvad man skal gøre", sagde hun - og tilføjede:

"Nu bliver vi nødt til at tage fat i lærernes fortællinger. Vi kan ikke være andet bekendt".

Jessica Uebelin fra Københavns Lærerforening henviste til, at Danmark tidligere var et foregangsland, hvor andelen af elever uden for almenområdet var blandt de laveste i Europa.

"Men her 20 år senere er vi kommet længere og længere væk fra en skole for alle - til trods for alle mulige fantastiske koncepter og konsulenter og fancy diagrammer. Det er skræmmende. Hver anden lærer har oplevet vold og trusler. Det er en skole, der ikke længere er for elever eller lærere", sagde hun.

Formand for Vejle Lærerkreds Rikke Vagn-Hansen pegede på, at folkeskolen i dag oplever så mange udfordrende og udfordrede elever, at "sat på spidsen kan vi knap tale om inklusion længere".

"Der er så mange elever med særlige behov. Ingen ved præcist hvorfor det sker. Gode bud kunne være børns og forældres skærmtid, dårlig opdragelse, manglende nærvær i de tidlige år og forældres afmagt", sagde hun.


Succeshistorie

Men midt i de dystre indlæg og beretninger fra virkeligheden var der også lyspunkter.

Hans Christian Winther Larsen, Lyngby-Taarbæk Lærerforening, berettede om en selvoplevet succeshistorie med en 3.-klasse med et udfordret og nærmest spoleret læringsmiljø - primært på grund af elever med diagnoser.

"Vi, der var omkring klassen, blev en del af et pilotprojekt, som forvaltningen kaldte mellemform. Vi var to lærere i klassen i mindst 25 lektioner om ugen. Det betød alverden, det hele vendte på en tallerken. Nu var der overskud til den almindelige undervisning samtidig med, at der var overskud til at håndtere humørsvingninger og konflikter og faglig støtte i klassen", fortalte Hans Christian Winther Larsen.

Antallet og indholdet af de mange indlæg om inklusion gjorde stort indtryk på Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse, der satte sig sammen og drøftede emnet, ligesom også skoleledernes formand, Claus Hjortdal - der også er medlem af hovedstyrelsen - tog ordet. Han berettede, at udfordringerne med inklusion skaber stor bekymring hos landets skoleledere:

"Inklusion er et stort område, og det er alvorligt lige nu. Skoleledernes bekymring går på, at vi skal kunne levere - ikke blot til eleverne, men også til personalet. Og med den økonomi, der er, kombineret med udviklingen blandt børn og uge, så er det rigtig svært at få enderne til at nå sammen. Kommunerne skal spare penge, samtidig med at vi skal løfte en større opgave", sagde Claus Hjortdal - og understregede, at det ikke skal være politikerne, men derimod lærerne, skolelederne og kommunerne, der skal arbejde sig frem til løsninger.

DLF-formand Gordon Ørskov Madsen nævnte i sin afsluttende bemærkning, at DLF i den kommende tid vil sætte tryk på arbejdet med inklusionsudfordringerne.

"Og det er jeres - og medlemmernes - erfaringer og oplevelser, vi skal tage udgangspunkt i", sagde DLF-formanden.

Han oplyste, at hovedstyrelsen nu vil tage initiativ til, at Lærerforeningen udarbejder "vores egen version af en inklusions-tjekliste", som skal kunne bruges på både skoler og i kommunerne. Samtidig skal det sikres, at lærere med erfaringer og beretninger og synspunkter kan blive inddraget i arbejdet.

"Vi vil lytte og sikre inddragelse. Og det vil også være aktuelt, at vi bringer den tjekliste ind i Sammen om Skolen. Her skal vi også have fundet de økonomiske løsninger på det her. Det er vigtigt, at vi har overbevisende bud på, hvordan vi kommer videre med det her - men der skal følge økonomi med. Samtidig skal vi hele tiden sørge for at følge op, for hvis vi ikke følger systematisk op på, om det virker, så står vi her igen om ti år uden at være kommet videre", sagde Gordon Ørskov Madsen.

Han forholdt sig også til begrebet 'mellemformer', som blev nævnt flere gange under debatten - og slog fast:

"Vi har altså ikke købt mellemforms-begrebet. Det bliver brugt i flæng, det bliver brugt om alt muligt. Nogle gange er det fornuftigt nok, men det bliver let til sand mellem fingrene. Det skal vi have styr på", lød det. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
2.562 andre er allerede tilmeldt