Status: Inklusionen er problematisk

Når man læser ordene om inklusion i den netop offentliggjorte statusrapport fra Undervisningsministeriet, kan man næsten tro, at det er gået fint. Men kigger man nærmere på tallene og den endelige konklusion, er der problemer både i forhold til resultater, lærerkompetencer og resurser.

Publiceret Senest opdateret

Status på omstillingen til inklusionbygger på følgende kilder:

Registerdata om elever i grundskolen og folkeskolens økonomi fraMinisteriet for Børn, Undervisning og Ligestilling samt fraDanmarks Statistik.

Dokumentationsprojektet. Et forskningsprojekt, der har fulgt 12kommuners omstilling til øget inklusion i perioden 2013-2015, samten kvalitativ analyse af 19 skolers erfaringer med inklusion 2013til 2015.

Inklusionspanelet. Et forskningsprojekt, der følger cirka 9.300elever i 5. og 7. klasse i 430 skoleklasser fordelt over heleDanmark. Projektet fokuserer på at undersøge eleverne og deresklassekammeraters oplevelser af inklusion. Konkret refereres tilInklusionspanelets Statusnotat 1 fra 2014 og InkluderendeSkolemiljøer - Elevers roller, gennemført fra 2015, som beggebygger på data herfra.

KL's budgetindberetning for 2015.

Professionshøjskolerne og Uddannelses- og Forskningsministerietsløbende monitorering af de relevante dele afprofessionshøjskolernes efter- og videreuddannelsesudbud rettet modunderstøttelse af folkeskolereformen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er samtidig blevet mindre gennemskueligt, hvad der sker med midlerne.

"Især lærere og pædagoger samt en del forældre oplever ikke, at der er fulgt ressourcer nok med".

Teoretisk efteruddannesle og manglende inddragelse

Teoretisk efteruddannesle og manglende inddragelse

Rapporten kan ikke sige noget om, hvor godt klædt på lærerne faktisk er til at klare inklusionen af elever med særlige behov. Mange steder har kommunen eller skolen iværksat kortere forløb for medarbejdere. Og kompetenceudvikling har også haft en vis indflydelse på at øge inklusionsgraden, "men mange af de teoretisk orienterede kurser har ikke haft den ønskede effekt i praksis". "Det har været svært for lærerne at omsætte særligt de teoretisk orienterede kurser i praksis. Mange lærere har følt behov for konkrete metoder og teknikker".

Endelig ser rapporten på opbakning til inklusionen. Politisk har der været stor opbakning, ligeså i forvaltningerne. Den er dog lidt lavere blandt skolelederne og betydeligt lavere på lærerniveau.

"Undersøgelsen i de 12 kommuner peger generelt på, at inklusion har været en top-down-beslutning, hvor det på lærerniveau ikke er tydeligt, hvad der er formålet og målsætningen med inklusion. Undersøgelsen peger også på, at der er en betydelig frustration blandt mange lærere, da de i det daglige arbejde står med udfordringerne med eleverne - og dertil kommer arbejdet med at implementere folkeskolereformen, herunder arbejdstidsreglerne".

Læs mere

Læs hele statusrapporten

Powered by Labrador CMS