Forskning

Forsiden af Politiken dagen efter regeringens udspil om kortere skoleuge.

Forsker: Vores undersøgelse viser ikke, om flere timer i reformen er en succes

"Flere timer giver bedre karakterer", proklamerede Politiken i onsdags baseret på en ny undersøgelse. Og på den baggrund rådede professor Simon Calmar regeringen til at fastholde den lange skoledag. Men ifølge forskeren bag undersøgelsen kan resultaterne ikke bruges til at komme med håndfaste konklusioner i den aktuelle diskussion.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Politiken binder undersøgelsen sammen med regeringens udspil om at skære 1,8 time i skoleugen. Men undersøgelsen har set på karaktererne for elever, der gik i skole før reformen - fra 2003 til 2014 - og det gør det vanskeligt at sammenligne med i dag.

Her er regeringens skoleudspil: Færre understøttende timer og kortere skoleuge

"Vores undersøgelse indikerer, at flere timer vil have en positiv effekt. Men den er estimeret under et andet system, så vi ved ikke om effekten af en ændring i undervisningstimer er den samme efter folkeskolereformen", siger økonom og forskningsleder ved Rockwool Fonden Eskil Heinesen, der står bag undersøgelsen.

Mest effekt for drenge med ikke-vestlig baggrund

Undersøgelsen, som er udført i et samarbejde mellem Vive - Det nationale Forsknings og Analysecenter for Velfærd og Rockwool Fonden, har set på afgangskarakterer og timetal gennem hele skoleforløbet fra 1. til 9. klasse for folkeskoleelever, som begyndte i 1. klasse i 2003, 2004 og 2005. 

Når der korrigeres for baggrund og køn har forskerne sammenlignet elevernes egne resultater og timer på tværs af fagene i stedet for at sammenligne på tværs af skoler, viser det sig, at én ekstra undervisningstime mere om ugen et fag (fx dansk eller matematik) gennem hele skoleforløbet gennemsnitligt kan hæve elevernes karakterer i faget i 9. klasse med godt 0,2 karakterpoint.

Gennemsnittet dækker over store udsving, idet effekten er størst for drenge med ikke-vestlig baggrund (0,3 karakterpoint) og mindst for elever med højtuddannede forældre (0,1 karakterpoint).

"Analysen tyder på, at ekstra timer fremmer elevernes læring og især er til gavn for børn, hvis forældre har kort uddannelse. Det er ikke vanvittigt store effekter, men de er store nok til at være statistisk signifikante. Om man så mener, at det er nok til at foretage den meget omfattende og bekostelige investering i undervisningstiden er jo et godt spørgsmål, som vi ikke tager stilling til. Vi kan bare sige, at det har en effekt i vores undersøgelse", siger Eskil Heinesen.

Undersøgelsen er baseret på den forholdsvis store variation i antal undervisningstimer i dansk, matematik og engelsk, der var mellem skolerne før reformen. Effekten af én times ekstra undervisning per uge i et fag viser en stigning i karakteren i faget på godt 0,2 karakterpoint i gennemsnit. Tilsvarende vil effekten af to timer ekstra pr. uge være godt 0,4 karakterpoint. Eskil Heinesen mener dog ikke, at man ud fra undersøgelsen kan sige noget sikkert om, hvor stor effekten vil være af en meget stor stigning i timetallet.

For mange ændringer på samme tid

I undersøgelsesperioden havde de 10 procent af elever, som fik færrest undervisningstimer, cirka 7.200 timer i alt over deres skoletid, mens de 10 procent, der fik flest, typisk havde cirka 8.140 timer - altså en forskel på godt et skoleår. Med folkeskolereformen har elever krav på 10.960 undervisningstimer i løbet af deres skoletid.

I undersøgelsesperioden lå vikarandelen på otte procent, mens det ifølge Undervisningsministeriets stikprøveundersøgelse i dag er 11 procent af timerne, der varetages af vikarer. Samtidig er lærernes tid til at forberede undervisningen blevet væsentligt lavere efter ændringerne i lærernes arbejdstid i 2014.

Danske skoleelever har vikar en måned om året

Man kan derfor ifølge Eskil Heinesen ikke direkte sammenligne timerne før og efter reformen.

"Man kan ikke sige noget håndfast på baggrund af vores undersøgelse om, hvorvidt folkeskolereformen har haft en god effekt på elevernes læring. Der er kommet alt for mange andre ændringer samtidig med det forøgede timetal til, at den sammenligning kunne holde".

For at sige noget om effekten af ekstra undervisning igennem hele skoleforløbet efter reformen skulle man igen følge eleverne i 10 år efter reformen, og det bliver svært med den mængde ændringer, der er allerede er foretaget, påpeger Eskil Heinesen.

"Vores undersøgelse peger på, at der alt andet lige er en positiv effekt af flere timer. Man kunne godt have den hypotese, at hvis man øger antallet af timer, men samtidig skærer i lærernes forberedelsestid, så vil det alt andet lige forringe kvaliteten af timerne og påvirke elevernes læring negativt. Det er derfor ikke muligt på baggrund af vores undersøgelse at sige noget om effekten af samtidig at øge timetallet og reducere lærernes forberedelsestid", siger han.

Færre timer giver ikke automatisk højere kvalitet i timerne

Da undersøgelsen blev præsenteret i sidste uge, støttede professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet Simon Calmar Andersen i Politiken op om resultaterne. De passer med et lodtrækningsforsøg, han var med til at gennemføre inden skolereformen, som viste, at elever blev bedre til læsning af at have flere timer i dansk. Men han har to forbehold.

Forsøg: Flere dansktimer giver bedre læseresultater

"Hvis ønsket er, at eleverne skal lære noget mere, mens de går i skole, så peger eksisterende forskning på, at de lærer mere med flere timer, end der var før reformen. Når det så er sagt, så kan der dels være andre hensyn, end hvor meget eleverne lærer - fx at de skal have tid til andre ting i deres liv. Og dels afhænger det selvfølgelig af kvaliteten af timerne, det siger sig selv".

Han peger også på, at både hans undersøgelse og Vive/Rockwool-undersøgelsen er foretaget før skolereformen og lov 409.

"Mindre forberedelsestid kan jo påvirke kvaliteten og derfor gøre, at man ikke får ligeså meget ud af de ekstra timer, som man gjorde før. Men jeg har ikke hørt regeringen sige endnu, at de vil skære ned på timetallet for at give lærerne mere forberedelsestid igen. Det der sker er, at de vil skære ned på timerne med det nye niveau af forberedelsestid og kvalitet. Og derfor vil mit gæt være, at eleverne vil lære mindre, hvis man går ned i timetal".

Uenige om analysemetoden

Professor i pædagogisk statistik på DPU Peter Allerup kritiserede i sidste uge undersøgelsen for, at effekten er alt for lille til at vise nogen pædagogisk betydning. Peter Allerup henviste til sine egne beregninger på Timss-undersøgelserne, der viser, at flere timer ikke har nogen effekt.

Forskere trækker tæppet væk under Antorini

Eskil Heinesen er dog ikke overrasket over, at Allerup ikke finder effekter, da han har sammenlignet timetal og testresultater uden at tage højde for, at det mange steder har været skoler med elever fra resursesvage hjem, der har haft ekstra undervisningstimer.

"Jeg mener, at hans konklusion er problematisk. Bare fordi der ikke er en simpel korrelation mellem testscore og undervisningstid, betyder det jo ikke nødvendigvis, at der ikke findes årsagssammenhænge. I vores datasæt er der heller ikke en sammenhæng, før vi tager højde for, at det ikke er tilfældigt, hvilke elever der går på skoler med få eller mange timer. Men det er man jo nødt til at tage højde for, hvis man ønsker at afdække årsagssammenhænge".

Læs mere

Politiken.dk

Vive.dk