Antallet af ikke-læreruddannede vikarer i folkeskolen er eksploderet, siden skolereformen blev vedtaget i 2014. For nylig viste en rapport fra Rigsrevisionen, at 47 procent flere lektioner nu bliver læst af en vikar uden de fornødne kvalifikationer i forhold til i 2014.

Det bakkes nu op af nye tal fra Undervisningsministeriet. I en stikprøvekontrol blev 320 folkeskoler i april i år bedt om minutiøst at registrere deres vikarforbrug i 14 skoledage. Tallene er netop offentliggjort og afslører, at 11,1 procent af alle klokketimer ikke gennemføres med den planlagte underviser, og at vikaren oftest ikke har en læreruddannelse.

"Det synes jeg er et stort tal, og det kan ikke undgå at gå ud over kvaliteten af undervisningen. Det hænger meget dårligt sammen med skolereformens mål om højere fagligt niveau og de øgede krav til undervisningskompetence", siger formand for Danmarks Lærerforenings undervisningsudvalg Jeanette Sjøberg.

Gennemførte kontra planlagte timer

Undervisningsministeriet fik tidligere i år kritik af Rigsrevisionen for kun at tælle planlagte frem for gennemførte timer, når det skulle opgøres, hvor mange lektioner eleverne bliver undervist.

Rigsrevisionen: Hver tiende lærer i skolen har højst en studentereksamen

"Her har vi endnu et eksmpel på, at der tegner sig et helt andet billede af, hvad der foregår i skolen, hvis man kigger på, hvad der rent faktisk gennemføres af undervisning frem for hvad der planlægges", siger Jeanette Sjøberg.

6,5 procent af det samlede antal undervisningstimer på skolerne blev gennemført af en vikar uden kvalifikationsgivende uddannelse, mens vikaren i 1,2 procent af tilfældene er pædagog. Det vil sige, at hver 13. fagtime i den danske folkeskole foregår med en for eksempel en pædagog eller en af sidste års studenter ved tavlen.

Kun godt tre procent af timerne bliver læst af en læreruddannet vikar, mens undervisningen i 0,3 procents tilfælde helt bliver aflyst.

Pædagoger bruges oftest som vikarer i indskolingen, hvor 1,9 procent af fagtimerne læses af en pædagog eller vikar med tilsvarende kvalifikationer. På mellemtrin og i udskoling er det tal under én procent.

"De tal bekræfter en anden bekymring, vi har haft: Nemlig at man bruger pædagoger til undervisningsopgaver i strid med lovgivningen. Tallet er ikke så højt, som man kunne frygte, men det foregår altså", siger Jeanette Sjøberg.

Fleksible skemaer kan reducere brugen af vikarer 

Færrest ikke-læreruddannede vikarer på små skoler

Ministeriet har opgjort vikarbrugen årligt siden 2011, og siden dengang er det samlede antal timer, der er gennemført efter planen, faldet fra 91,2 procent til i år 88,9 procent.

Den understøttende undervisning løber oftest af stablen som planlagt. Det sker i 91,1 procent af tilfældene. Lavest ligger fagtimerne i indskolingen med 87,9 procent.

Tallene afslører også, at børn på skoler med færre end 300 elever sjældnere møder en ikke-læreruddannet vikar. 5,1 procent af alle timer bliver her læst af en underviser uden kvalifikationer, mens andelen er hele 7,2 procent på skoler med flere end 600 elever.

"Det er jo lidt sært, når strukturændringer, hvor små skoler ned- eller sammenlægges, oftest sker med henvisning til resurser og stordriftfordele", siger Jeanette Sjøberg.