Lærerne fortæller, at de har fået et professionelt samarbejde i gang om naturfag i Quest-projektet
Lærerne fortæller, at de har fået et professionelt samarbejde i gang om naturfag i Quest-projektet

Elevers ideer kommer frem i naturfagssamarbejde

Professionel udvikling af læringsfællesskaber er en af gevinsterne i Quest-projektet, der har kørt i naturfag i fem kommuner. Lærerne samarbejder i netværk og fagteam. Det handler om didaktik, når fagteamet mødes, og ikke bare aftaler om indkøb til naturfagene. Quest-projektet er slut nu, men q-modellen kører videre.

Publiceret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Nye måder at samarbejde på både på skolen og mellem skolerne lokalt, en ny form for efteruddannelse, kollegial sparring og udveksling af undervisningsforløb - er noget af det, der er kommet ud af Quest-projektet (Qualifying In-service Education of Science Teachers). I evalueringen taler lærerne om at have åbnet klasserummet for kolleger, om et fagteam der diskuterer didaktik og udveksler ideer og om at have forandret undervisningen, sådan at elevernes undren og spørgsmål tages mere ind og bruges i undervisningen.

Eleverne tegner

Eleverne tegner

"Der er udviklet nogle enkle værktøjer i Quest. For eksempel bruger mange lærere at få deres elever til at tegne og kommentere. Det betyder, at eleverne får lejlighed til at tænke over emnet, og lærerne kan se, hvordan eleverne tænker", siger Birgitte Lund Nielsen.

Hun har et eksempel med en natur/teknologi-lærer, der lige har overtaget en 4.-klasse og skal i gang med et tema om Jord, sol og måne. Læreren skal tale om elevernes hverdagsforståelser, næste gang netværkslærerne mødes i Quest, så hun lader eleverne tegne årsagen til nat og dag, årstider og månens faser. Mange elever tegner, at solen roterer rundt om Jorden, så hun finder ud af, at der er brug for konkrete undervisningsaktiviteter, fysiske modeller og dialog med eleverne. Efter undervisningen i temaet lader læreren igen eleverne tegne, så hun kan se, hvad de har forstået, og hvor hun skal arbejde videre. Samtidig tager hun  sin lille undersøgelse med til mødet med kollegerne i fagteamet og i Quest-netværket, der går på tværs i kommunen.

Dialog med eleverne

Dialog med eleverne

Flere forskere har fulgt Quest-projektet og er i gang med at analysere elevresultater.

"Vi kan ikke sige, at eleverne i Quest er bedre fagligt i naturfag end andre elever. Der er jo mange faktorer, der gør sig gældende. Men vi kan se, at der sker en positiv udvikling. Lærerne fortæller, at de har fået mere fokus på dialogen med eleverne. Der er ikke tale om nogen revolution, men jeg ser små forandringer, der over tid vil give noget. For eksempel er der tale om en struktur i undervisningen, og om at elevernes ideer kommer mere med. Men der er selvfølgelig også skoler, hvor der ikke ses nogle forandringer".

"Det er en vigtig pointe. Quest skal sikre bæredygtigheden videre, og det er tænkt ind fra begyndelsen. Det er det usædvanlige ved projektet her", fortæller Birgitte Lund Nielsen.

Der er nu udviklet en q-model, der kører videre i naturfagene i de deltagende kommuner og som også kan bruges i andre fag fremover.

En række hæfter om et professionelt samarbejde mellem naturfagslærere er på vej. Meningen er, at hæfterne skal være handleanvisende og have vægt på praksis. Hæfterne er ikke hængt op på q-modellen, men tankerne bag hæfterne harmonerer med modellen. Hæfterne handler om at arbejde med IBSE i fagteamet, om nye undervisningsformer, om lektionsstudier i fagteamet og om åben skole. Hæfterne er planlagt udgivet i februar.

Læs mere om q-modellen via link til højre for artiklen her.

Læs mere

Læs mere omq-modellen

Læs artikel om Quest

Powered by Labrador CMS