Februar har gennem flere år budt på en årsberetning fra Rådet for Børns Lærings formandskab. Men rådet, som er nedsat for at rådgive ministrene på børne- og ungeområdet - og som erstattede Skolerådet - har ligget brak, fra den tidligere formand, Agi Csonka, gik af i marts 2017, og frem til ministeren endelig udpegede en ny formand i tidligere DI-direktør Charlotte Rønhof sidste år i august.

Der kommer derfor ikke nogen ny årsberetning med viden og tanker om folkeskolen før til november. Men formandskabet har holdt to møder, og hele rådet, som tæller repræsentanter fra alle skolens og dagtilbudsområdets parter, har også været samlet. Ved næste møde 5. marts slår formandskabet søm i udvælgelsen af de tre-fire emner, det vil arbejde videre med. Formand Charlotte Rønhof løfter sløret for emnerne her.

Charlotte Rønhof: Jeg forsøgte at fortælle, hvad jeg ser

Rystet over vold i skolen

De overordnede emner ser ud til at blive Kvalitet i folkeskolen og dagtilbuddene, Balancen mellem fri- og folkeskoler samt Digitalisering. Og så Perfekthedskultur.

"Kvalitet er et bredt område, som vi gerne vil folde ud. Vi har drøftet overgangen fra dagtilbud til skole og i den anden ende overgangen til ungdomsuddannelserne, hvor der går noget tabt, som viser sig i problemerne senere".

Under det emne er formandskabet blevet rystet over mængden af vold mellem elever og overfor lærere.

"Det er jo ikke noget, man ville acceptere på andre arbejdspladser, så det vil vi virkelig gerne se på", siger Charlotte Rønhof.

Og de vil også gerne se på problemerne med efterkommere, der ikke klarer sig lige så godt som etnisk danske elever.

Dumpet eller bestået: Små børn holdes i uvished, når de går på sommerferie

"Vi har ikke direkte drøftet regeringens ghettopakke, men som jeg ser det, er det en indlysende god ide at sprogscreene, men spørgsmålet er, om der så også kommer reelle tilbud fra kommunerne til de børn, der har brug for at hjælp til at blive bedre til dansk. Det kunne være interessant at følge op på".

Bekymrende med for mange i privatskoler

Et andet tema, formandskabet vil se på, er privatskolefrekvensen.

"Vi er overordnet bekymrede for polariseringen i samfundet. Det er fint, at der er flere skoletilbud, men balancen er måske ved at tippe, når omkring en femtedel vælger et andet tilbud end folkeskolen. Der vil vi gerne se på, om det er et tilvalg eller også i stigende grad et fravalg af folkeskolen. Det er jo utroligt vigtigt også videre frem, at man møder nogle, der ikke er kloner af én selv. Det vil vi lave en debat om på Folkemødet".

Nye tal: Privatskoleandelen stiger igen 

Tredje tema er digitalisering i bred forstand - både i form af muligheder, men nok så meget i form af udfordringer.

"Vi overvejer, om man har ladet sig forføre i digitaliseringsbegejstring. Glemte vi, at det også er sundt at fordybe sig og have noget almen viden. Det skal selvfølgelig foldes meget mere ud".

Perfekthedskultur eller præstationskultur

Og så fortæller Charlotte Rønhof om et såkaldt 'bobbeltema' - perfekthedskultur, som hun kalder sådan, fordi de endnu ikke har besluttet, hvilken vinkel de vil angribe fra.

"Ligesom undervisningsministeren er vi optaget af, at så mange børn og unge rammes af stress. Det virker som om en del børn har det sværere i børnelivet, end vi voksne ønsker. Vi er som ministeren optagede af, om det skyldes præstationspresset, eller om det også handler om perfekthedskulturen, som hænger sammen med digitaliseringen, fordi den generation er kastet ud i et SoMe-univers, som vi som forældre og lærere er novicer i, og derfor ikke kan støtte dem godt nok".

Formandsskabet er meget optaget af at finde ud af, hvad årsagerne er, men også hvad man kan gøre ved det.

"Måske handler det først og fremmest om at kunne håndtere en hverdag - gøre dem livsduelige. Det er jo ikke, fordi vi skal have en hær ud af kamptropper - det her handler jo ikke om ikke at måtte knække sammen. Men man kan godt blive bekymret over, om den skrøbelighed i livet, som flere børn mærker, følger med videre. Jeg tror ikke, at børn skal skånes fra alt på livets vej i den bedste mening. Der er træning i at få knubs, også i skolen, hvor knubsene fx består i opgaver som nogle gange er lidt sværere, end man lige kan overskue".

Forskere: Skolens præstationskultur får børn til at gå ned

Der er jo forskere, som har fundet frem til, at det primært er det konstante krav om præstation i skolen og samfundet, der presser de unge. Vil I også se på, hvilken rolle presset i skolen i form af flere test, krav og karakterer spiller?

"Vi er ikke nået ret langt ned i det tema. Men vores formål handler jo blandt andet om læring, derfor vil det være et naturligt perspektiv at kigge ind i skolen. Men jeg mener, at det er svært at isolere det til kun at handle om, hvad der foregår i skolen. Og en af de ting, der virkelig har ændret sig gennem de seneste år er jo påvirkningen fra de sociale medier".

Der har i den tid, hvor råd og formandskab ikke var nedsat, været spekuleret i, om ministrene overhovedet ønsker et råd, men Charlotte Rønhof forventer bestemt, at der er lydhørhed overfor rådets arbejde.

"Vores opgave er jo klart defineret. Det står i loven, at vi skal rådgive de to ansvarlige ministre. Det gør vi selvfølgelig også med beretningen. Men vi har også valgt at fortolke vores rolle i bredere forstand, så vi kan deltage i debatter, som vi enten selv sætter i gang eller andre starter. Så vi tager vores opgave med at rådgive meget alvorligt. Og selvfølgelig forventer jeg da, at der er lydhørhed, når vi bringer nye perspektiver på banen og giver gennemarbejdede råd".

Pædagogisk overvismand