Børnehaveklasse
17   26

Dumpet eller bestået: Små børn holdes i uvished, når de går på sommerferie

Når næste skoleår går på hæld, kan der på 44 skoler være seks-årige børn, der går på ferie uden at vide, om de efter ferien skal i børnehaveklasse en gang til, eller de må følges med resten af klassen op i 1. For skolelederen kan det helt til skoleårets første dag være usikkert, hvor mange børnehaveklasser, skolen skal oprette.

I år er forsøgsår for ghettopakkesprogprøverne, som i 2020 skal fungere som stopprøver for børnehaveklasseelever i udsatte boligområder, der ikke har et alderssvarende sprog. Formanden for Børnehaveklasseforeningen Pia Jessen har selv afprøvet sprogprøvematerialet på sin egen børnehaveklasse i år, og mener, det er et glimrende materiale, som alle fem-seks-årige, også dem med et veludviklet sprog, kan lære af.

"Men det er meget resursekrævende, hvis det for alvor skal give pote", siger Pia Jessen.

"Det, at vi starter med at sende børne i skole for så at dumpe dem kan ikke være den bedste start på et langt skoleliv, og det er den virkelighed, nogle af de børn, der har store sproglige udfordringer vil blive mødt med, hvis de ikke består sprogprøven i børnehaveklassen".

De børn, der ikke klarer den tredje sprogprøve, risikerer at skulle gå på sommerferie uden at ane, om de kan få lov at fortsætte i 1. klasse sammen med deres kammerater.

Artiklen fortsætter under banneret

"Det er meningen, at de elever, der ikke består tredje prøve, skal i sommerskole i den sidste uge af ferien. I den uge forbereder lærere og børnehaveklasseledere årets undervisning og har møder, så vi har fået at vide, at man regner med, at det skal være studerende fra en professionshøjskole, som børnene slet ikke kender, der skal undervise dem", siger en bekymret formand for børnehaveklasselederne. "Man skalter og valter med små børn. Det ville være meget bedre, hvis man besluttede, at børnene fik et år mere i børnehaven, før de kom i skole, frem for at de kommer i skole og dumper. Det vil altid være et nederlag".

Uvished i millionklssen 

Sammen med repræsentanter for Lærerforeningen, Skolelederforeningen og KL har hun været til møde med ministeriet om tilrettelæggelsen af de nye ghettopakke-sprogprøver, men hun oplever, at det er alt for sent, fagfolkene er blevet inddraget.

I forsøgsåret er det altså den sidste uge af ferien, at de elever, der halter bagefter sprogligt, kan få ekstra sprogundervisning og en sidste prøve, der kan give dem adgang til 1. klasse. Men i et svar til folkeskolen.dk siger Undervisningsministeriet, at det er op til skolen, hvornår sommerskolen og den fjerde og sidste prøve skal placeres. Den tredje skal ligge sidst på skoleåret, så det kan tidligst være i begyndelsen af sommerferien. Og ifølge konsulent i Skolelederforeningen Søren Teglskov er det ikke nogen stor hjælp i forhold til skolelederens planlægning, at prøven kan ligge i begyndelsen af juli frem for ved skolestart i august:

"Skoleindskrivningen ligger seks måneder tidligere, og derefter tager man stilling til, hvor mange børnehaveklasser, man skal oprette. Men fremover kan man altså risikere, at der er så mange elever, der dumper, at man skal ud at oprette en ekstra klasse og ansætte en ekstra børnehaveklasseleder. Det kan godt komme til at koste 1 million kroner", forklarer Søren Teglskov.

Såvel børnehaveklasselederne som skolelederne bekymrer sig også over, hvem der skal undervise de børn, der har de største sproglige udfordringer, og som derfor skal tilbydes en sommerskole. Børnehaveklasselederne er optaget af møder, planlægning og kurser i den første og den sidste uge af elevernes ferie, så man bliver formentlig nødt til at ansætte nogle, som børnene ikke kender. Og selve prøveafviklingen er også en økonomisk og planlægningsmæssig udfordring. Hver prøve består af ni delprøver, som skal afvikles tre gange om året. Det står børnehaveklasselederen for sammen med skolens læsevejleder - men på en firesporet skole vil det ifølge Søren Teglskov give læsevejlederen så meget at lave i testperioderne, at vedkommende omtrent må aflyse alle sine andre opgaver.

Folkeskolen.dk har bedt Undervisningsministeriet om svar på en række spørgsmål om de kommende sprogprøver. Lovændringen om prøverne er stadig under behandling i Folketinget.

1)     Er det korrekt, at børnehaveklasseelever på ghettoskoler, der ikke har bestået den tredje sprogprøve i løbet af børnehaveklassen, går på sommerferie uden at vide, om de efter ferien skal starte i 1. klasse eller gå et år mere i børnehaveklassen?

Det følger af lovforslaget, at elever, der ikke har bestået de første tre sprogprøver, skal tilbydes at gennemføre en fjerde prøve inden undervisningens påbegyndelse i 1. klasse. Denne fjerde sprogprøve er imidlertid frivillig, hvormed det er op til elevens forældre at beslutte, hvorvidt eleven skal gennemføre en fjerde sprogprøve.

Hvis forældrene vælger fjerde sprogprøve fra, vil de allerede ved gennemførelsen af den tredje sprogprøve (dvs. ved skoleårets afslutning) vide, om eleven skal gå børnehaveklassen om.

2)   Kan forældrene eventuel acceptere, at de går et år mere i børnehaveklasse og så takke nej til både sommerskole og sprogprøve?

Ja, det følger af lovforslaget, at såvel sommerskolen som den fjerde sprogprøve er frivillig at gennemføre.

3)    Kan forældrene i stedet vælge at skrive barnet ind i en 1.-klasse på en naboskole, der ikke er på ghettoskolelisten? Og skal den skole tage imod eleven i 1. klasse?

Sprogprøverne i børnehaveklassen indføres for at styrke elevernes sproglige forudsætninger, så de kan få et godt udbytte af deres skolegang. Det følger imidlertid af lovforslaget, at kravet om sprogprøver er knyttet til skolen og ikke til den enkelte elev. Dermed kan en elevs forældre vælge at flytte eleven til en anden skole, der ikke er omfattet af kravet om sprogprøver. I et sådant tilfælde vil det som i dag være op til skolelederen på den nye skole at vurdere, hvilket klassetrin eleven skal starte på.

4)  Er det korrekt, at sommerskolen er planlagt til sommerferiens sidste uge, hvor lærere og børnehaveklasseledere normalt har fælles og individuel forberedelse og nogle gange større kommunale kurser/møder? Og hvis ja: er det planen i stedet at lade lærer/pædagogstuderende, som børnene ikke kender, stå for undervisningen? Hvor mange timer forestiller I jer, at de skal undervises?

I forsøgs- og udviklingsprogrammet, der foregår i dette skoleår (2018/19), er sommerskolen placeret i den sidste uge i sommerferien. Som det fremgår af lovforslaget, er det imidlertid kommuner og frie grundskoler, der fra skoleåret 2019/20 er ansvarlige for at placere sommerskolen, så det giver bedst mulig mening i den lokale kontekst.

Det vil således være op til lokal kommunal beslutning, hvorledes den frivillige undervisning skal organiseres, herunder om der skal samles elever fra flere skoler. Da der er tale om frivillig undervisning, vil folkeskolens regler om befordring mv. ikke finde anvendelse.

5)     Er det korrekt, at konsekvensen kan være, at det helt frem til første skoledag kan være uafklaret, hvor mange børnehaveklasser henholdsvis 1.-klasser, skolen skal oprette?

Ja. Jf. lovforslaget skal den fjerde, frivillige sprogprøve placeres inden undervisningens påbegyndelse i 1. klasse. Såfremt kommuner eller frie grundskoler placerer den fjerde, frivillige sprogprøve i slutningen af sommerferien, vil det endelige elevtal først komme på plads umiddelbart herefter.

6)  Er sommerskolen et tilbud, som forældrene kan takke ja eller nej til, og som koster penge? Hvor meget?

Ja, sommerskolen er, jf. lovforslaget, et frivilligt tilbud. Hvis man som forældre vælger at takke ja til det tilbud, vil der være en deltagerbetaling på 500 kr. pr. påbegyndt uge. Deltagerbetalingen på 500 kr. pr. uge er fastsat i 2018-niveau og reguleres fra og med den 1. januar 2019 én gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Den regulerede deltagerbetaling vil hvert år blive kundgjort på Undervisningsministeriets hjemmeside.

7)    Er det korrekt, at prøvematerialet skal produceres på frie markedsvilkår, og skolerne/kommunerne købe det, selvom prøven er obligatorisk?

Nej, det er ikke korrekt. Prøve- og sprogstimuleringsmaterialet stilles gratis til rådighed og vil være tilgængeligt for alle landets skoler.

8)   Hvordan kompenseres kommunerne for ekstra udgifter som følge af prøverne - til læsevejledertimer, forberedelse/efterbehandling, prøveindkøb, sommerskole osv?

Prøver, sprogstimulering m.v. vil medføre øgede omkostninger i form af bl.a. medarbejderressourcer. Derfor vil kommuner med folkeskoleelever omfattet af loven blive kompenseret økonomisk. Tilsvarende vil frie grundskoler med elever omfattet af loven blive kompenseret økonomisk. Retningslinjerne for udmøntningen af kompensationen vil indgå i den bekendtgørelse, som STUK udsender i høring. Bekendtgørelsen er under udarbejdelse, hvorfor det ikke i dag er muligt at give yderligere detaljer om de konkrete udmøntningsprincipper.

9)   Hvor tidligt efter skolestart skal det første prøveforløb afvikles?

Prøverne i børnehaveklassen skal afvikles på følgende vis:
• To-tre uger i begyndelsen af skoleåret
• To-tre uger i februar
• To-tre uger i slutningen af skoleåret 

Den mere præcise placering af prøverne er op til den enkelte skole og kommune.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Det faglige netværk Børnehaveklassen er for alle, der arbejder i eller interesserer sig for børnehaveklasser. I samarbejde med Børnehaveklasseforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
384 andre er allerede tilmeldt

Netværket Dansk som andetsprog er for alle, som underviser i dansk som andetsprog eller har interesse for undervisning af flersprogede elever og nyankomne. 

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
320 andre er allerede tilmeldt