Håndværk og design
1   12

Ministeriet: Der bør være lærere nok til valgfag i de praktisk-musiske fag

Så snart den første begejstring havde lagt sig over den nye aftale om praksisfaglighed i folkeskolen, begyndte spørgsmålene at melde sig hos lærerne. Læs her, hvad ministeriet svarer til de mange spørgsmål.

Tirsdag smækkede undervisningsminister Merete Riisager et billede på sin facebookprofil, hvor forligskredsens undervisningsordførere hopper af glæde over at have landet en aftale om styrkelse af de praktisk-musiske fag i folkeskolen.

Men da den første begejstring have lagt sig, hoppede lærerne i debatten på folkeskolen.dk og i facebookgruppern ikke længere med ministeren. I stedet begyndte de at spørge ind til de praktiske udfordringer, som aftalen kan ende med at skabe. Og første reaktion fra lærerne i de faglige foreningers facebookgrupper var da også i stil med "Awesome! Jeg glæder mig helt vildt til at være færdig på seminariet og komme tilbage til virkeligheden" og "Stor ros til de faglige foreninger for deres lobbyarbejde".

Artiklen fortsætter under banneret

"Men hvad så, når de tvinges til et fag, de ikke gider, fordi alle 100 på en årgang ikke kan få madkundskab? Hvad med økonomien til materialer? Og hvad med lokalemanglen? Vi har 1 musiklokale til 38 klasser. Det er bare ikke praktisk muligt på en skole med op til 5 spor at give alle et p/m-valgfag, de ønsker. Det ville kræve mange flere valgfagsblokke og en masse huller i skemaet. På min skole har vi nu i 4 år haft et interimistisk design-lokale, og udsigterne til ny-og-ombyg er desværre lange", skriver en lærer. Og en anden supplerer:

"Jeg er meget tilhænger af, at de praktiske fag er gennemgående i hele grundskoleforløbet. Man skal blot huske, at det ikke bliver godt - bare fordi man siger, at nu skal det være sådan. Det koster, og man må også overveje, hvad det så er, de unge mennesker skal lave mindre af", skriver vedkommende.

Folkeskolen.dk har trævlet aftalen igennem og spurgt ministeriet om det øvrige.

Økonomi

Der følger ifølge ministeriet ingen penge med aftalen. Der er to åbninger for finansiering i aftalen. I forhold til prøven står der, at "Aftaleparterne har en fælles ambition om at undersøge mulighederne for finansiering til at gøre prøven i det praktiske/musiske valgfag obligatorisk".

Og i forhold til hele processen: "Aftalepartierne anser denne aftale som første fase i forhold til at understøtte større praksisfaglighed i folkeskolen og dermed i forhold til at få flere unge til at søge og gennemføre en erhvervsuddannelse". Den sætning har KL, DLF, Dansk Byggeri og Dansk Erhvervs bidt sig fast i i håbet om en mere ambitiøs plan.

Prøven

Aftalen lægger op til en afsluttende prøve i 8. klasse på det nye obligatoriske to-årige valgfag i håndværk og design, billedkunst, madkundskab eller musik.

En lærer spørger Merete Riisager på facebook:

"Jeg savner de gode gamle dage, hvor man ikke blev målt i alting. Som billedkunst og håndværk- og designlærer kan jeg godt lide tanken om mere kreativitet. Men hvorfor skal det være et prøvefag? For at dykke lidt ned i Helles spørgsmål - hvis ikke dagen bliver længere, er der vel noget, der skal sorteres fra?".

Hertil svarer ministeren:

"Det er fagpersoner og lærere, der har anbefalet, at faget afsluttes med en prøve. Det er en god ide. Jeg ville ikke selv have klaret mig særlig godt i en prøve i håndværk og design, men det er sagen uvedkommende. Og alle fire faglige organisationer her har anbefalet en prøve".

Det er kommunen, der beslutter, om eleverne skal op til prøven. Om eleverne så derudover kan vælge at gå til prøve, selv om kommunen har fravalgt den, er der ifølge ministeriet endnu ikke taget stilling til. Det bliver afklaret senest, når lovforslaget bliver fremsat efter sommerferien.

Nyt obligatorisk i praktisk-musisk valgfag

Aftalen indeholder et obligatorisk praktisk-musisk valgfag i 7. og 8. klasse. Skolerne skal udbyde håndværk og design og derudover tilbyde madkundskab, billedkunst og musik. Eleverne skal vælge et af de praktisk-musiske fag som det ene af deres to valgfag. Her har spørgsmålene først og fremmest gået på:

"Hvad skal så udgå? Forslag den understøttende undervisning kan undværes. Hvad med at indføre sløjd og håndarbejde igen?"

Svaret fra ministeriet er, at der ikke er noget, der skal udgå. Eleverne har allerede et valgfag på 60 timer om året og mulighed for at vælge et til. Aftalen betyder alene, at det ene af de to skal være et praktisk-musisk fag.

Derudover er der blevet spekuleret i, om det er skoler eller kommuner, der beslutter, hvilke valgfag der skal udbydes, og om håndværk og design skal oprettes uanset, hvor få der vælger det.

Her lyder svaret fra ministeriet, at aftalen ikke indeholder nogen ændringer. Med andre ord vil det være fuldstændig ligesom i dag, hvor nogle valgfag besluttes på kommunalt niveau og andre besluttes på skoleniveau. Reglen om håndværk og design er, at det skal udbydes, men der står intet i aftalen om, at det skal oprettes.

Samarbejde med erhvervsskolerne

Aftalen indeholder et ønske fra forligspartierne om, at folkeskoler og erhvervsskoler får mulighed for et mere forpligtende samarbejde.

"Aftalepartierne er derfor enige om, at regeringen skal undersøge mulighederne for, at erhvervsskolernes faciliteter og undervisere i højere grad kan anvendes i undervisningen i praksisfaglige fag, forløb og aktiviteter i folkeskolen".

Samarbejde og brug af værkstedsfaciliteter er håndværk- og design-lærerne begejstrede for. Men eftersom nogle af partierne inden forhandlingerne gav udtryk for, at de gerne ville åbne for andre faggrupper som undervisere i de praktisk-musiske fag, udløser sætningen uro.

Her oplyser ministeriet, at der står i aftalen, at regeringen skal undersøge mulighederne for at åbne yderligere. Der ligger allerede en del muligheder i forbindelse med åben skole for at tage andre faggrupper ind i skolen. Der ligger ikke en udvidelse af muligheden i denne her aftale.

Lærere nok

Og så er der den sidste store hurdle, som skoleledernes formand Claus Hjortdal pegede på under forhandlingerne. Nemlig om der er nok lærere med undervisningskompetence til at udvide fagene op i udskolingen.

Noget en lærer også hurtigt bemærkede på Facebook:

"Det bliver en udfordring, når det i forvejen er svært at få uddannede musiklærere til at varetage den obligatoriske musikundervisning i 1 - 6 klasse".

Her er man fra ministeriets side dog ikke nervøs. De oplyser, at de selvfølgelig har kigget på kompetencedækningsgraderne og de lærerkræfter, der er til rådighed.

Kompetencedækningen ligger på 86,3 i musik, 83 i håndværk og design, 73,2 i madkundskab, 69,2 i billedkunst. Derudover har man set på Forskning- og Uddannelsesministeriets rapport "Udbud af og efterspørgsel på fagkompetencer i folkeskolen" fra 2017. Den viser, at kun 51,9 procent af de lærere, der har undervisningskompetence i billedkunst, under viser i faget (målt i skoleåret 2015/2016). I håndværk og design er det 41,3 procent, madkundskab 35,3 procent og musik 74,2 procent.

Det får ministeriet til at konkludere, at der ikke ser ud til at være alvorlige problemer, men at det i højere grad handler om at prioritere fagene.

Under tallene for håndværk og design ligger dog et spørgsmål om, hvor mange af de omtalte lærere, der kan undervise i det nye fag håndværk og design og ikke kun sløjd eller håndarbejde. Hvor længe siden det er, de har undervist i faget og om lærerne faktisk befinder sig på de skoler, hvor der er behov for deres kompetencer.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Håndværk og designnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Foreningen for håndværk og design.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.080 andre er allerede tilmeldt

Billedkunstnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med foreningen Danmarks billedkunstlærere.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.744 andre er allerede tilmeldt

Musiknetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for faget. I samarbejde med Musiklærerforeningen.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
1.138 andre er allerede tilmeldt

Ernæring og sundhedsnetværket er for alle, der underviser i eller interesserer sig for madkundskab, sundhed og ernæring. I samarbejde med Foreningen for madkundskab.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
4.254 andre er allerede tilmeldt