Mange elever har "aldrig været på en byggeplads eller et plejehjem. De kan ikke skifte en vandlås og har ikke en kropslig fornemmelse af en egeplanke eller en nyhøstet majroe".

Sådan lyder det så smukt i et netop offentliggjort udspil fra regeringen,

Søgningen til erhvervsuddannelserne er faldet fra 30 procent af en 9. klasseårgang i 2000 til 19 procent i dag. Regeringen mener, at folkeskolen spiller en stor rolle i at rette op på denne balance.

Derfor er tre ud af regeringens 12 initiativer rettet mod folkeskolen.

Folkeskolen skal nære elevernes håndværkerdrømme

Inden sommerferien kom forligspartierne med en aftale om styrkelse af praksisfagligheden i folkeskolen. Nu går regeringen et skridt videre med seks konkrete initiativer, der skal sikre, at eleverne både møder boglige og praktiske udfordringer i folkeskolen - initiativer, som skal nære eleverens håndværkerdrømme.

Flertal: Alle skal have et praktisk/musisk valgfag i udskolingen

Praksisfagligheden i læreruddannelsen skal styrkes, og der skal investeres i nye og renoverede faglokaler, værksteder og udstyr - hvilket er noget lærere og organisationer i den grad ønskede midler til efter det praksisfaglige udspil før sommerferien. Og den 8.-klasses afgangsprøve, som kommunerne skulle finde midler til, vil regeringen nu gøre obligatorisk.

Regeringen vil nu indføre obligatorisk prøve i praksisfaglige fag

Derudover vil de styrke samarbejdet mellem folkeskoler og erhvervsskoler, hvilket er i tråd med, hvad både erhvervsskoleforening og de faglige organisationer har ønsket sig. Men i samarbejdet ligger også, at man vil indføre valgfag i 7.-8. klasse på erhvervsskolerne, og at lærere fra erhvervsskolerne skal kunne gennemføre undervisning og aktiviteter i folkeskolen.

Flere kommuner ser styrke i samarbejde mellem erhvervsskoler og håndværk og design

Nyt uddannelses- vejledningsforløb

Lærerne skal igen have en fremtrædende rolle i forhold til at hjælpe eleverne til at vælge uddannelse, mener regeringen.

De mener, at der er brug for en samlet og struktureret indsat i 7.-9. klasse, hvor man også får godt fat i forældrene.

De ønsker et opgør med 'automatvalget, hvor de unge og deres forældre ser gymnasiet som eneste mulighed. Derfor lancerer de et nationalt program for valg af ungdomsuddannelse for alle elever i udskolingen med en systematisk tilgang til uddannelsesvalg. Programmet vil blive udviklet af et fagligt panel nedsat af Undervisningsministeriet.

Formand om ny ungeindsats: Ungdomsvejledningen kan miste fagligheden

Det betyder, at de vil ændre formålsbestemmelsen i vejledningsloven, sådan at "vejledningsindsatsen skal sikre afklaring og forventningsafstemning holdt op imod en realistisk forståelse af muligheder, forudsætninger samt krav på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet".

Det betyder også et nyt undervisningsforløb om uddannelses- og erhvervskendskab, en ny model for uddannelsesparathedsvurdering og kompetenceudvikling af vejledere og folkeskolelærere.

Erhvervsretning af 10. klasse

Endelig indeholder udspillet den forventede erhvervsretning af 10. klasse. Det blev ikke i form af en tvungen 10. klasse på erhvervsskoler, som Venstre foreslog i marts, men en anbefaling. Og så vil de nedsætte et ekspertudvalg, som inden udgangen af 2019 skal komme med anbafelinger til, hvordan 10. klasse kan rettes mod erhversuddannelser og i større omfang end i dag placeres på erhvervsskoler.

Nye tal: Folkeskolens 10. klasser får flere unge i erhvervsuddannelser end erhvervsskolerne

"Regeringen ønsker, at 10. klasse skal erhvervsrettes, så skoleåret i højere grad bliver starten på en erhvervsuddannelse frem for afslutningen på grundskolen".

Allerede nu vil de understøtte 10. klasseaktiviteter på erhvervsskoler ved at afsætte et tilskud til erhvervsskoler og kommuner, der skal bidrage til at flere erhvervsskoler fremover udbyder 10. klasse.