Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Flertal: Alle skal have et praktisk/musisk valgfag i udskolingen

Et bredt flertal af Folketingets partier har aftalt at styrke de praktiske og musiske fag i de ældste klasser i folkeskolen. Aftalen gør det blandt andet obligatorisk for elever i udskolingen at have et praktisk/musisk valgfag, som kan afsluttes med en prøve.

Foto: Maria Becher Trier
Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
13 kommentarer
12. juni 2018, kl. 10:36

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

13 kommentarer

Eleverne i de ældste klasser i folkeskolen skal fremover have flere praktiske eller musiske fag på skoleskemaet. Det bliver blandt andet obligatorisk for elever i 7. og 8. klasse at have enten håndværk/design, musik, billedkunst eller madkundskab, og faget kan afsluttes med en prøve. Eleverne får ret til erhvervspraktik, og så skal den praktiske faglighed fylde mere i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse for samlet at styrke elevernes evner inden for de håndværksmæssige og praktiske fag.

Sådan lyder det i en ny politisk aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og resten af folkeskoleforligskredsen (Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti). Målet er at aftalen skal styrke praksisfaglighed i folkeskolen.

Dermed ligner den politiske vedtagelse det fælles udspil fra de fire faglige foreninger for madkundskab, musik, billedkunst og håndværk og design.

Foreninger for de praktiske fag laver fælles udspil inden ny parathedsvurdering

Undervisningsminister Merete Riisager roser aftalen: Politisk glæde over aftale

"Boglige og praktiske evner er ikke hinandens modsætninger. Tværtimod. De skal gå hånd i hånd i folkeskolen, og med aftalens initiativer vil eleverne fremover blive udfordret uanset om de er gode med hovedet, hænderne eller begge dele. Mere konstruktion, teknik, service og materialer skal tænde elevernes håndværker- og skaberdrømme, og give dem vigtig viden og stærke erfaringer med fra folkeskolen, så der forhåbentlig er flere elever som får øjnene op for erhvervsuddannelserne", siger undervisningsminister Merete Riisager i en pressemeddelelse.

Også Dansk Folkeparti sætter pris på, at undervisningen af de ældste elever i folkeskolen med aftalen afspejler, at praksisfaglige evner vægter højt.

"Det har længe været en drøm for os at styrke både de praktiske og musiske fag. Det er en smuk aftale, som vi håber, eleverne vil blive glade for," siger Alex Ahrendtsen, folkeskoleordfører for Dansk Folkeparti.

Regeringen og DF: Obligatorisk håndværk og design op til 9.

Fem praktiske initiativer

Aftalen indeholder fem initiativer, som til sammen skal sikre, at alle elever får mulighed for at arbejde med deres praksisfaglige kompetencer i alle de år, de går i folkeskole:

1. Obligatorisk praktisk/musisk valgfag i 7. og 8. klasse

2. Prøve i praktisk/musisk valgfag i 8. klasse

3. Styrket praksisfaglighed i den obligatoriske projektopgave i 9. klasse

4. Ret til erhvervspraktik i 8. og 9. klasse

5. Udviklingsprojekt Praksisfaglighed i skolen

Socialdemokratiet glæder sig over, at det håndværksmæssige får mere plads i udskolingen.

"Det er ikke nok at kunne analysere et billede på væggen. Man skal også kunne hænge det op. Med denne aftale er vi nået et stort skridt nærmere Socialdemokratiets har ønske om, at skolen ikke kun skal fokusere på kvikke hoveder, men også på kloge hænder," siger Annette Lind, un-dervisningsordfører for Socialdemokratiet.

Det Konservative Folkeparti håber, at aftalen kan få flere til at søge ind på erhvervsuddannelserne.

"Vi har et problem med at for få søger ind på erhvervsuddannelserne – det kan retten til praktik samt fag som håndværk og design forhåbentligt hjælpe med at komme til livs", siger undervisningsordfører Brigitte Klintskov Jerkel.

Regeringens udspil om at styrke håndværk og design skaber både glæde og skuffelse

Første prøver i praktisk/musisk valgfag i 2021

De første fire initiativer ventes at kunne træde i kraft fra skoleåret 2019/20. Det betyder, at prøverne i de nye praktiske/musiske valgfag i 8. klasse første gang vil kunne afholdes i sommeren 2021. Det femte initiativ om et nyt udviklingsprojekt om praksisfaglighed i skolen ventes at kunne gennemføres i skoleårene 2018/19 og 2019/20.

Aftalen bygger blandt andet videre på, at regeringen sammen med Dansk Folkeparti allerede sidste år lancerede en praksisfaglig dimension i uddannelsesparathedsvurderingen. Den er nu vedtaget af Folketinget og vil blive gennemført første gang i landets 8.-klasser i efteråret 2018.

Høring: Praksisfaglig vurdering kan stjæle lærernes tid

13 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Flertal: Alle skal have et praktisk/musisk valgfag i udskolingen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS