Arbejdstid
8   24

OECD: Danske lærere bør bruge mindre af deres tid på undervisning

Meningen med Pisa-test er ikke at se, hvilke lande der er bedst, men at lære af hinanden, lyder det fra OECD’s uddannelsesdirektør. Danmark kan fx lære at sætte de dygtigste lærere på de svageste elever og at udnytte lærernes arbejdstid bedre.

Andreas Schleicher, direktør for Education and Skills i OECD begyndte faktisk sit oplæg på DPU's konference torsdag i sidste uge med at rose Danmark. For at kigge udad og ikke bare lukke sig om sig selv. Han understregede også, at Danmarks Pisa-resultater er ganske gennemsnitlige og på ingen måde dårlige.

Artiklen fortsætter under banneret

Men han pegede også på en række områder hvor det danske skolesystem kan gøre det bedre, hvor man kan lære af andre lande og udnytte resurserne bedre i forhold til at give eleverne det, han mener de får behov for at kunne i fremtiden.

Dygtige lærere til udfordrede elever

Et af områderne er lighed, som vi går rigtigt meget op i, men hvor vores evne til at løfte børn fra resursesvage hjem ikke ligefrem er prangende.

"Danmark kan være stolt af, at der er meget lille forskel på skolerne. Derfor er jeres forældres diskussioner af, hvilken skole de skal vælge, i virkeligheden ligegyldig, for der er stort set ingen forskel. Men der er til gengæld stor forskel på, hvordan eleverne klarer sig inden for skolens mure".

I OECD har man set på, hvordan evnen til at løfte elever med svag økonomisk og social baggrund hænger sammen med resurser. I forhold til materielle resurser er der ingenting at komme efter i Danmark. Men det er der i forhold til lærerkvaliteten. For selv om Danmark, ligesom mange andre lande, har flere lærere på skoler i resursesvage boligområder, så er der også flere ikke-lærer-uddannede lærere på de skoler.

"Her kunne man fx lære af Shanghai, hvor de superdygtige lærere, som ønsker at være ledere, skal undervise en række år på de sværeste skoler for at komme i betragtning til en lederstilling. På den måde får de elever, der har det sværest, de dygtigste og mest erfarne lærere".

Næstformand i Danmarks Lærerforening Dorte Lange, som hørte Schleichers oplæg, er enig i, at det er vigtigt, at de udfordrede elever får de dygtigste lærere.

"Netop derfor er det også vigtigt, at det er lærere, der underviser dem. For uanset hvor stor respekt jeg har for pædagogernes arbejde, så må det ikke blive sådan, at fx inkludere elever ender med at gå fra og lave læseaktiviteter med en pædagog".

Hun mener ikke, at det handler om, at de dygtigste lærere ikke vil undervise på skoler, hvor eleverne har svag baggrund. Tværtimod mener hun, at de dygtigste lærere ofte går efter udfordringer.

For lidt tid til andet end undervisning

Et andet område, hvor Andreas Schleicher mener, at Danmark med fordel kan se på andre lande, er i forhold til udviklingen af lærernes professionalisme. I OECD peger man på tre vigtige områder: Lærerens viden, lærerens autonomi og lærerens netværk.

I forhold til viden ligger vi ok, i forhold til autonomi ligger vi godt til, men i forhold til kollegial sparring ligger vi skidt. Og særligt på det, som er allervigtigst - nemlig samarbejde om undervisningen, projektundervisning og observation af hinandens undervisning.

"Den del er langt højere fx i Shanghai og Kina i det hele taget, hvor lærerne underviser en langt mindre andel af deres tid. De har så til gengæld mindre autonomi, så kunne man kombinere Danmarks autonomi med Shanghais kollegiale netværk, så ville det blive virkelig godt".

Schleicher peger på, at hvis man vil holde det samme udgiftsniveau, så kan man fx se på klassestørrelsen. Danmark og Kina har den samme gennemsnitlige lærer-elev-ratio, i Kina underviser lærerne større klasser, men bruger til gengæld en langt større del af deres tid på anden kontakt med eleverne end klasseundervisning.

"I Danmark betaler man en meget høj pris for de små klasser, fordi det betyder, at lærerne ikke har meget tid til én-til-én-kontakt med eleverne og til forskning. I er endt med at give lærerne for meget undervisningstid, og det er skidt i forhold til professionel udvikling og samarbejde og i forhold til at have en profession, der kan udvikle sig".

Men har det ikke betydning for kvaliteten af undervisningen, hvis der kommer for mange elever i en klasse?

"Det er mere et spørgsmål om, hvordan du organiserer undervisningen. I Japan har de 40 elever i klasserne, men eleverne er faktisk mere aktive i timerne, end de er i en dansk klasse. Klasserne er for nyligt blevet mindre i Japan pga. demografi, og nu siger lærerne, at de ikke længere kan lave den samme slags undervisning, fordi de ikke har nok diversitet i klasserne. Men selvfølgelig er det en helt anden sag de steder, hvor de har 70 elever i klassen". 

Har det ikke betydning for lærer-elev-relationen?

"Det er netop pointen, at Japan har mange elever i klassen, men de bruger langt mere tid med den enkelte elev uden for klassen, fordi deres undervisningstid er langt mindre. De bruger fx otte timer på eleverne alene enten på at hjælpe de svageste eller på at gøre noget ekstra for de dygtigste. Det er den del, der mangler mest i det danske system, fordi lærerne ikke har ret meget tid til andet end at undervise".

Dorte Lange fra Danmarks Lærerforening er enig med Andreas Schleicher i, at det ville være en fordel at bruge resurserne anderledes end ved at lade lærerne undervise så stor en del af deres arbejdstid. Hun mener så bare hellere, at man skal udnytte en anden af hans anbefalinger til at nedbringe konfrontationstiden, nemlig at sætte elevernes timetal ned fra det topniveau i OECD-sammenhæng, Danmark ligger på, og som ifølge Schleicher heller ikke har nogen positiv effekt.

"Det, han beskriver fra Japan, lyder for mig mere som fleksibel holddannelse, som vi jo også arbejder med herhjemme, hvor man ind i mellem kan sætte en lærer til at lave en aktivitet med to parallelklasser, mens den anden lærer udfører en anden aktivitet med mindre grupper. Og selvfølgelig kan en klasse også blive for lille. Men jeg tror det er langt mere hensigtsmæssigt at se på længden af skoledagen. Også fordi en af de ting, forældre ser på, når de vælger fri- eller privatskoler, er klassestørrelsen".

Hun mener også, at man kunne overveje, om vi ikke er så rigt et land, at vi ikke behøver at have store klasser, for at lærerne skal have tid til andet end undervisning.

Lærerfaget skal gøres mere intellektuelt attraktivt

Intentionen hos danske lærere er helt rigtig, mener Andreas Schleicher, for når man i OECD spørger lærerne, hvad de mener er vigtigst, så svarer de, at deres rolle er at få eleverne til at tænke selv og selv finde svar, og at tænke og ræsonnere er vigtigere end curriculum.

"Hvis de bare også gjorde det de siger, så ville Danmark have helt andre resultater, for resultaterne viser, at danske elever faktisk ikke er særligt gode til innovation og problemløsning i fx matematik. De er gode til at huske, men det hjælper dem ikke meget.

Det undrer Dorte Lange.

"Mit umiddelbare bud er, at det jo netop er det, lærerne gerne vil. Vi kan jo fx se, at når de stopper som lærere, som er det fordi de ikke kan komme til at udføre deres arbejde på den måde. Men så er der nationale test, læringsplatforme, elevplaner og læringsmål, som alt sammen er strukturer, der gør den form for undervisning sværere".

Andreas Schleichers sidste anbefaling er at hæve interessen for læreruddannelsen. De kan i deres resultater ikke se nogen effekt af forskellig i organiseringen af læreruddannelserne. Men de kan se forskel på, hvor svært det er at komme ind på uddannelsen.

"Lærerfaget skal ikke bare gøres mere materielt attraktivt. Det skal også gøre mere intellektuelt attraktivt".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
9.122 andre er allerede tilmeldt