På et ret hårdtslående første slide viser Andreas Schleicher, hvor store ændringer, der er sket i samfundet de seneste 10 år, og hvor lidt Danmarks skolesystem og -resultater har ændret sig i samme periode. Og Danmark er ikke alene. Pointen fra OECD's direktør for Education and Skills er, at uddannelsessystemerne udvikler sig alt, alt for langsomt i forhold til verden uden for skolen.

"Vi er alt for langsomme til at ændre uddannelsessystemet, og vi tænker alt for lidt på fremtiden for uddannelse. Folk kan generelt godt lide reformer, men ikke hvis de handler om dem selv eller deres børn. Vi er bange for, at børn lærer noget, vi ikke har lært, og i endnu højere grad for, at de ikke lærer det, som vi lærte som værende meget vigtigt", lyder den lettere provokerende melding fra Andreas Schleicher, som i dag var inviteret til at åbne konferencen Improving Schools through an international Outlook på DPU i København.

Masser af politikere har tabt valg på baggrund af skole og uddannelse, men ingen har vundet dem. For hvis man fokuserer på at gøre de ting, som virkelig gør en forskel, så kommer effekten så meget senere, at man ikke som politiker kan nå at høste frugterne.

"Det er også det, der gør, at det er populært nok at putte mere og mere oven på læreplanerne, men at fjerne noget skaber ofte et oprør af utilfredshed. Problemet er bare, at vi giver eleverne mere og mere af noget, som de efter al sandsynlighed ikke får brug for i fremtiden".

Hverken flere timer eller penge virker

Andreas Schleicher pegede først på, hvilke områder man kunne forestille sig ville virke godt i forhold til at forbedre skolesystemer:

Flere penge...  og det er ikke løsningen. Testresultater fra Pisa sammenholdt med penge brugt på skolesystemet viser, at i de lande, som har brugt meget få penge på skolesystemet, virker det at hæve investeringerne. Men når man når op på et rimeligt niveau - hvor Danmark har været i hele den periode, man har testet - så gør flere penge ingen forskel.

Danske elever har OECD's næstlængste skoledag 

Flere timer... det er heller ikke det, der er løsningen.

"Der er kæmpe forskel på antallet af timer, børnene har i skolen i de forskellige lande, men ser man på produktiviteten pr time, så er der ingen sammenhæng. Nogle af de mest succesfulde skolesystemer har meget få timer. Det er altså ikke kvantiteten, men kvaliteten af timerne, der gør forskellen, og det er på ingen måde så enkelt, at flere timer giver bedre resultater".

At ændre på skolesystemer er lige så svært som at flytte gravsteder, siger han. En del af forklaringen er også, at når landene reformerer deres uddannelsessystemer, så gør de ikke nok for at finde ud af, om det virker.

"Vi har set på 44 skolereformer rundt om i verden, og i ni ud af ti tilfælde har man ikke engang en plan for ,hvordan man vil finde ud af, om reformen har været effektiv. Der er ganske enkelt ikke tradition for at bruge energi på uddannelsessystemer. Vi bruger fx 17 gange mere på forskning i medici,n end vi gør i uddannelse, og der findes heller ikke noget økosystem omkring uddannelse, der gør, at man udvikler det på en fokuseret måde".

Forsker: Vores undersøgelse viser ikke, om flere timer i reformen er en succes 

Førsteklasses mennesker eller til andenklasses robotter

Men efter at have peget på alt det, der ikke virker, fortæller Andreas Schleicher så også, hvad han mener, man bør fokusere på for at ruste børn til fremtidens samfund.

"Vores skolesystemer er bygget i industrisamfundet, hvor konformitet var i højsædet, derfor går alle i skole på samme tidspunkt og lærer det samme. Vi forventer, at mange ikke klarer sig godt gennem skolen, og er mere fokuseret på at sortere end at løfte. I fremtiden handler det om, at alle børn skal klare sig godt på et højt niveau. Det kan lade sig gøre, for vi kan se, at der er lande, hvor den økonomiske og sociale baggrund ikke har betydning for deres resultater".

I fortiden handlede det om rutinemæssige kognitive kundskaber, i fremtiden handler det om at lære børnene komplekse måder at tænke og arbejde på, og i høj grad om at udvikle deres personlige kundskaber og samarbejdsevner. Det er langt sværere at udvikle og skaber ofte modstand fra alle sider, for det kræver langt mere af både lærere og elever.

Danske elever over Pisa-snittet i 'samarbejdende problemløsning' 

"I den kunstige intelligens tidsalder bliver personlige kundskaber de allervigtigste. Vi skal uddanne førsteklasses mennesker og ikke andenklasses robotter. Tænk bare på literacy, som før handlede om at kunne indsamle viden - du skulle lære at læse, så du kunne forstå, hvad der står i et leksikon. I dag handler det om at kunne læse, så du kan skabe viden, for du skal kunne navigere i alt det du læser".

Vi bliver fristet til at forsøge at putte alt det ned i læreplanerne, som vi mener, at børnene skal vide i fremtiden. Men det kan ikke være der, siger Andreas Schleicher.

"Vi er nødt til at foretage et skift fra indholdsmæssig viden til epistemisk viden. Så matematik handler ikke om at lære at regne, men om at tænke som en forsker".

Andreas Schleicher har set på, hvilke uddannelsessystemer der er succesfulde og allerede er i gang med det skifte mod at give eleverne de kompetencer, de har brug for i fremtiden. Han peger på Japan, Canada, Finland og igen og igen på Singapore.

Singapore viser vejen 

"I Canada er der stort fokus på problemløsning og kritisk tænkning, men ikke på sociale kundskaber og resiliens. I Japan ligger sociale kundskaber højt, mens i forhold til kritisk tænkning ligger de ikke så højt.  Og i Singapore har man været i gang med det skifte i mange år. Her handler idræt fx ikke om hvor atletiske eleverne er, men om ansvar, mod, lederevner. Hver eneste fag er der for at ruste dem i forhold til værdier og personlige og samarbejdsmæssige kompetencer".