Pisa-direktør på dansk flagskibsskole: Projektdidaktik kræver gode lærer/elev-relationer

Høje-Taastrup Kommunes flagskibsskole havde torsdag fint besøg af Andreas Schleicher, som er uddannelsesdirektør i OECD og dermed øverste ansvarlige for blandt andet Pisa-målingerne. Han roste skolens projektdidaktik, som passer ind i OECD's vision for fremtidens læring.

20.000 finske lærere strejker: ”Finland lider af Pisa-succeschok”

I dag sagde det finske forhandlingsfællesskab nej til et mæglingsforslag i en overenskomstkonflikt, der har sendt 20.000 lærere i strejke. Tirsdag var der kampvalg med seks kandidater til posten som ny formand i lærerforeningen. Den ny formand mener, Finland efter mange års Pisa-succes hviler på laurbærrene.

PISA-succeschok i Finland

PISA-chok er et gammelt og velkendt fænomen i mange lande, med Tyskland som et af de bedste eksempler. Nogle mener, at det også ramte Danmark. Men PISA-succeschok er et nyt fænomen, som Finland nu ser ud til at være ramt af.

Kristina Aaltonen

Matematik-pris til Mogens Niss

Professor emeritus Mogens Niss har i mange år arbejdet med matematisk modellering – og nu har han fået den nystiftede Henry Pollak-pris for arbejdet. Siden begyndelsen af 70’erne har Niss peget på vigtigheden i at kunne bygge matematiske modeller.

DK topper listen i målingerne i et diskussionspapir fra Harvard.

.

Rapport fra de højere luftlag

Vigtig bog om pædagogik som international politisk-økonomisk faktor

Halen skal ikke logre med hunden

Amerikansk økonomisk tænkning har drevet den danske folkeskole i armene på et testregime – men der blæser nye vinde. En international opposition til EU’s og OECD’s måde at bedrive skolepolitik på har manifesteret sig, siger professor John Benedicto Krejsler, der er aktuel med en ny bog om skole-udvikling. Diskursen om dannelse og didaktik vender tilbage.

Danmark ville gerne have sprog med i Pisa, men USA sagde nej

Danmark og flere andre lande foreslog oprindeligt, at der også skulle være en Pisa-test i fremmedsprog. Men USA vidste, at de ville falde igennem sådan en test, og derfor blev det ikke til noget, fortæller professor.

Professor: Derfor har Pisa større betydning for skolens udvikling end lærernes faglighed

Lærere og andre fagpersoner kan have nok så relevante holdninger, men i realiteten er det blandt andet i langt højere grad politikernes ideologiske overbevisninger, der bestemmer folkeskolens udvikling. Sådan lyder det fra en forsker, der i tre år har undersøgt OECD’s indflydelse.

Stor debat: Har Sverige fiflet med Pisa-resultaterne?

Det fyger om ørerne på Sveriges undervisningsminister med beskyldninger om fusk. Sverige har ekskluderet flere elever fra Pisa og dermed fået bedre resultater. Kan man så stole på resultaterne? Og på ministeriet? Rigsrevisionen har gransket håndteringen.

Lige før eksamen: Pisa-test på 40 skoler

Afgangselever på omkring 40 skoler skal den kommende tid gennemføre en Pisa-undersøgelse - en forundersøgelse til den rigtige Pisa-test. Helt forkert timing, mener Skolelederforeningen, som har bedt Undervisningsministeriet udsætte.

Ny international rapport siger meget lidt om dansk skole

Danske 15-årige går i skoler, der ligner hinanden så meget, at der er meget få statistisk signifikante sammenhænge at se mellem elevernes Pisa-resultater og den måde, den enkelte skole underviser på i en ny OECD-rapport.

Intet at fejre

Forligskredsen bag folkeskolen sagde, at de inden ved udgangen af 2020 ville komme med et forslag til et bedre evaluerings- og bedømmelsessystem end de nationale tests. Konsekvensen af at folketinget ikke har leveret på det løfte bør være at sætte de nationale test i bero i en tid hvor Corona fylder enormt meget på skolerne

Pisa-test: Idioti er at gøre det samme og forvente et nyt resultat

Jeg er overbevist om, at lærere og pædagoger kunne gøre det bedre. Også i de forhadte nationale tests med alle de mange metodiske fejl, som de desværre indeholder. Det kræver dog, at de kommer fri af skolereformen og sættes fri til faktisk at forbedre mulighederne for eleverne.

Gør brug af elevernes motivation

Unge med indvandrerbaggrund har på mange områder dårligere forudsætninger for at klare sig godt fagligt i skolen end unge uden indvandrerbaggrund. Men de har også nogle fordele, viser resultater fra Pisa Etnisk 2018.

Børn med ikke-vestlig baggrund trives dårligere i skolen

En ny analyse af de nationale trivselsmålinger viser, at elever med udenlandsk baggrund mistrives mere i skolen end danske elever. Særligt elever med ikke-vestlig baggrund har højere grad af mistrivsel.

OECD: Markant etnisk opdeling af elever i danske skoler

I Danmark er børn med indvandrerbaggrund mere koncentreret på bestemte skoler end i andre lande, påpeger ny rapport fra OECD. Det er et problem, og det vil regeringen gøre noget ved, lyder det fra undervisningsministeren.

Indvandrerelever oplever mindre støtte og entusiasme fra deres lærere

Indvandrerelever er lige så glade for at gå i skole som deres etnisk danske klassekammerater. Til gengæld oplever de lidt mindre støtte og entusiasme fra deres lærere, viser elevernes besvarelser i den seneste Pisa Etnisk-undersøgelse.

OECD godkender kritiserede svenske Pisa-resultater

Det var okay, at Sverige undtog elever i modtageklasser fra at deltage i Pisa-undersøgelsen, selvom de havde boet i Sverige i flere år, siger OECD, der på svenske politikeres opfordring har undersøgt, om landet overtrådte Pisa-reglerne.

Kendt professor frygter, at Pisa kan skade god naturfagsundervisning

Undersøgende og eksperimenterede undervisning styrker elevernes interesse for naturvidenskab og går sin sejrsgang gennem klasselokaler og pædagogisk forskning verden over. Men metoden giver ikke høje Pisa-scorer, og det kan få alvorlige konsekvenser, mener professor Svein Sjøberg.

Corona udskyder Pisa-undersøgelser

Pisa-undersøgelser gennemføres hver tredje år. Resultaterne fra undersøgelsen i 2018 blev offentliggjort i december, og efter planen skulle næste undersøgelse gennemføres i 2021. Men på grund af corona-pandemien har OECD besluttet at udskyde undersøgelsen til 2022.

OECD skal undersøge Sveriges Pisa-deltagelse

De svenske partier Liberalerne og Moderaterne har krævet en uafhængig undersøgelse af den svenske deltagelse i Pisa 2018-undersøgelsen. Undervisningsminister Anna Ekström (S) vil nu bede OECD om at undersøge, hvordan de svenske deltagere er udtaget, skriver Läraren.se. Det sker efter, at avisen Expressen har afdækket, hvordan skoleledere har undtaget elever, der talte dårligt svensk. Sverige har undtaget 11 procent af den udtagne stikprøve af 15-årige, langt flere end OECD tillader.

Ny Pisa-rapport: To tredjedele af indvandrerelevers efterslæb skyldes socioøkonomi

Fire Pisa-runder i træk har danske forskere lavet en særlig rapport om, hvordan elever med indvandrerbaggrund klarer sig. Og de halter stadig markant efter elever med dansk baggrund, viser en ny rapport. Men den viser også, at omkring to tredjedele af forskellen skyldes andre forhold i elevernes baggrund end deres etnicitet.

Avis: Sverige har undtaget alt for mange indvandrede elever fra Pisa

For første gang i mange år havde Sverige endelig markant fremgang i den seneste Pisa-undersøgelse. Men landet havde samtidig undtaget alt for mange - 11 procent - af den udtagne stikprøve. Og nu skriver den svenske avis Expressen, at det i meget høj grad er indvandrere med dårlige svenskkundskaber, der er holdt ude af undersøgelsen. Man må undtage nyankomne, der kun har haft det nye sprog i et år, men skoleledere siger til avisen, at de også har ladet indvandrere med flere års skolegang droppe Pisa, hvis de fx er kommet til landet næsten uden skolegang bag sig.

Niels Egelund: Jeg har taget fuldstændig fejl med hensyn til PISA og vores skoler

(aprilsnar, red.) Et af mest kritiske røster i dansk skoledebat er manden bag PISA-undersøgelserne, professor Niels Egelund. Han indrømmer nu, at han har været alt for kritisk overfor danske skoler og deres lærere og elever. Læs med her, hvor Egelund forklarer, hvad der er gået galt. Han forklarer også hvordan, han vil gøre skaden god igen.

Forsker: Test styrer skolens retning

Skal vi have test og eksamen, skal de afspejle skolens formål, siger professor Jens Dolin. Han advarede før indførelsen af de nationale test politikerne om, at det ville få negative konsekvenser. For test påvirker skolen, siger han.

Forsker: Husk at spørge ind til elevernes læsevanskeligheder

Hvad der for lærerne kan virke som manglende forståelsesevner hos eleverne, kan i virkeligheden handle om problemer med afkodning. Det viser et forskningsstudie om læsevanskeligheder i litteraturundervisningen.

Brug for flere typer af faglige test

De seneste PISA-resultater er landet, og i kølvandet herpå diskuteres testenes kvalitet. Men diskussionerne mangler ofte blik for, at der er behov for forskellige typer af test afhængigt af, hvem målgruppen er: det politiske system eller lærerne og de enkelte skoler.

Prøv selv Pisa: Kan man give aspirin til en skadet høne?

Læseopgaverne i Pisa er på et langt højere og mere relevant fagligt niveau end de danske læsetest, mener to forskere. Har de ret? Prøv selv tre Pisa-opgaver.

Pisa er tættere på danskfagets formål end de nationale test

At kritisere Pisa for kun at teste basale færdigheder er helt skævt, lyder det fra to forskere. Ser man på kritisk tænkning og dannelse, er Pisa på langt højere niveau end de nationale test og danske afgangsprøver i læsning, ­siger Jeppe Bundsgaard og Jesper Bremholm.

De syv læseniveauer i Pisa

Pisa inddeler læsere i syv kompetenceniveauer, som lærerne kan bruge til at forstå elevernes læsekompetencer og til at differentiere undervisningen. Beskrivelserne her er forkortede, den fulde beskrivelse af niveauerne kan findes i årets Pisa-rapport.

Pisa: Hver femte elev har haft en pjækkedag i løbet af to uger

I Pisa 2018 svarer hver femte 15-årige elev, at han eller hun inden for de seneste to uger har pjækket en hel dag fra skole. Det er en fordobling på seks år.

Pisa: Dårligere resultater i naturfag, men pigerne ligger over drengene

Danske 15-årige elever ligger 9 Pisa-point dårligere end sidst i naturfag. Men for første gang i Danmark scorer pigerne højere end drengene – 2 Pisa-point er der tale om, men det er ikke signifikant. Læs Pisa-forfatterens bud på, hvorfor det er gået tilbage.

Pernille Rosenkrantz-Theil: Drengene sakker bagud

"Det bekymrer mig, at drengene klarer sig så relativt ringe i både læsning og nu også i naturfag", siger undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil i en kommentar til den nye Pisa-undersøgelse.

Pisa 2018: Danmark holder skansen i læsning – tilbagegang i naturfag

OECD har netop offentliggjort den syvende Pisa-undersøgelse i rækken, denne gang med fokus på læsning. Og mens der har været tilbagegang i de nationale læsetest, viser Pisa, at danske elever fortsat læser bedre end OECD-gennemsnittet.

Ny Pisa: Pris knap 15 mio. kr.

Danmark har brugt omtrent 15 mio. skattekroner på den Pisa-rapport, der offentliggøres i morgen tidlig. Enhedslisten har tidligere forsøgt at stoppe Pisa-undersøgelserne, men kontrakten for næste runde er underskrevet.

Black Friday-konceptet hærger den danske folkeskole

Hvis ikke der investeres massivt i folkeskolen, så ender vi med en discountskole, som ingen vil sætte deres børn i.

Hvad skal vi med Pisa?

Underrubrik

40 procent af de danske Pisa-deltagere går ikke i folkeskolen

Pisa er en test af 15-åriges kompetencer, og i Danmark er andelen af 15-årige, der går i folkeskolen, støt faldende. Pisa kan derfor ikke bruges til at måle kvaliteten af folkeskolen, siger en række af skolens aktører.

Ny minister i morgen: Her er, hvad der ligger øverst på den kommende ministers skrivebord

Mens vi venter på, hvem Mette Frederiksen udnævner som ny undervisningsminister, genudgiver redaktionen listen med opgaver, der ligger og venter på ministerens bord.

Har din EU-stemme betydning for den danske folkeskole?

På søndag skal danskerne stemme om, hvilke danske politikere der skal sidde i Europa-Parlamentet de næste fem år. Spørgsmålet er, om din stemme har betydning for folkeskolen herhjemme? Folkeskolen.dk forsøger at give indblik i EU’s indflydelse på dansk skolepolitik.

DPU for første gang ikke med til at lave Pisa: Vi vil hellere stå frit

Resurserne til at lave et ordentligt analysearbejde er ikke til stede i Pisa 2021, mener DPU, som for første gang har valgt at stå uden for konsortiet, der skal lave den danske del af undersøgelsen. Så kan forskerne ubetalt, men frit lave egne analyser.

Hun skal stå i spidsen for Pisa i 2021

Mens eksperterne taster løs på rapporten om Pisa 2018, der skal offentliggøres til december, har et konsortium bestående af Vive, Danmarks Statistik, Via, UCL og CBS vundet opgaven med at gennemføre Pisa i Danmark igen i 2021.

Vismand: Kvaliteten af skolen bør indgå i nationalregnskabet

Danmarks Statistik laver hvert år et nationalregnskab efter internationale retningslinjer. Når de økonomiske vismænd nu foreslår, at man måler produktiviteten i skolen ved hjælp af Pisa, er det, fordi de ikke synes, antallet af undervisningstimer siger nok.

Vismændene: Skolen står produktivitetsmæssigt stille

Det Økonomiske Råds Formandskab, i daglig tale vismændene, har netop offentliggjort en ny metode til opgørelse af 'produktiviteten' i den danske grundskole. Ifølge den har der været stilstand i produktiviteten i grundskolen fra 1995 til 2013.

Ny international lærermåling kan samkøres med Pisa-besvarelser

For fire år siden viste OECD-undersøgelse, at danske lærere får halvt så meget efteruddannelse som deres kollegaer i andre lande. Nu laves undersøgelsen igen, og denne gang kan lærernes besvarelser om egne arbejdsforhold sammenlignes med elevernes resultater i Pisa.

Ontario: frem eller tilbage i Pisa? (dokumentation 1)

Jeg har lavet en kvartet af dokumentationsmaterialer, som jeg lægger op på Folkeskolen.dk ét for ét, således at enhver kan se, hvad jeg bygger min kritik af en lille håndfuld danske uddannelsesforskeres akademiske arbejde på. Dokumentationsmaterialet har den funktion, at enhver interesseret læser og medborger kan kontrollere, om jeg gengiver kilderne korrekt, og om der er dokumentation for de ting, jeg skriver i mine to nye bøger. Dokumentation har vi brug for, hvis vi skal kvalificere kritik og den offentlige debat om folkeskolen.

Politiken ærgrer sig over upræcis fremstilling af EU-skoletal

”Vi burde have været mere præcise. Det er ikke godt nok”. Sådan lyder kommentaren fra Politikens indlandsredaktør, efter folkeskolen.dk har påpeget, at danske elever ikke har en solid 4.-plads i EU, som en Politiken-forside ellers antydede.

Bondo kritiserer Politiken for at skamride EU-skoletal

”Hvad er forklaringen på ministerens kølige modtagelse af den ellers varme nyhed om folkeskolen?”, lød spørgsmålet i Politiken i går. Anders Bondo svarer i et tweet, at Merete Riisager modsat Politiken undlader at skamride internationale undersøgelser.

Nej, Danmark er ikke rykket opad i Pisa

Danmark lå særdeles nydeligt ’over OECD-gennemsnittet’ i den seneste Pisa-undersøgelse, men ikke på nogen solid 4.-plads hverken i OECD eller EU, som det ellers fremgår af forsiden på dagens Politiken.

Skolepolitikkens ulidelige lethed og skolens tunge byrder

Hvad gør politikerne ved folkeskolen og læreruddannelsen, og hvad skal der til, for at lærere kan præstere en undervisning, der lever op til folkeskolens formål? Hans Dorf analyserer vilkår og muligheder.

Forskningsprojekt: OECD var oprindeligt selv imod Pisa

Det er useriøst at udvikle konkrete indikatorer til at sammenligne verdens uddannelsessystemer med. Sådan var holdningen oprindeligt i OECD, der står bag Pisa, ifølge et stort dansk forskningsprojekt.

Bogmessedebat: Smid politikerne ud af klasseværelset

Tre af pædagogikkens grand old men krydsede klinger på Bogforum fredag. Alexander von Oettingen, Per Fibæk og Dion Sommer er ikke enige om alt, men desværre om, at dagens folkeskole dræber elevernes lyst til at lære.

Brug resurserne rigtigt, og skab trivsel og faglige resultater for eleverne

Forsker: Indsats mod negativ social arv har en vis effekt

Tidlig indsats, inklusion og en større opmærksomhed om lærerens rolle er elementer, der kan have betydning for, at Danmark er blevet bedre til at bryde den negative sociale arv fra 2006 til 2015, lyder det fra forsker oven på nye positive Pisa-tal.

Pisa: Danmark er blevet bedre til at bryde den sociale arv i skolen

En ny rapport baseret på data fra de internationale Pisa-undersøgelser viser, at den sociale lighed i skolen er forbedret i Danmark fra 2006 til 2015. Elevernes sociale baggrund har fået mindre betydning for deres faglige resultater i læsning, matematik og naturfag.

Benægterne – eller kunsten i at snakke uden om Pisa-kritik.

Folkeskolen nr. 17 omtaler fint en substantiel Pisa-kritik. Den fremføres i Dion Sommer & Jacob Klitmøller (red.) (2018). Fremtidsparat? Hinsides Pisa – nordiske perspektiver på uddannelse. Hans Reitzels Forlag. Bogens forfattere er ikke debattører, eller fastfrosne ideologer, men en perlerække af international anerkendte nordiske forskere. Helt konkret påvises, at bag den ’værdifri Pisa-test’ ligger en bestemt økonomisk-liberal ideologi, samt massevis af graverende fejl ved selve testens statistiske metode. Lagt sammen viser evidensen: Pisas resultater er ganske enkelt utroværdige – uanset om Danmark klarer sig godt eller skidt. Folkeskolen har derefter bedt to Pisa-tilhængere kommentere kritikken: ”Mr. Pisa i Danmark” Niels Egelund samt lederen af OECDs kompetenceafdeling Andreas Schleicher. Du må forvente, at de som altid afviser kritikken – endog uden at have læst den. Eller benægter, glider af og snakker uden om. Men Pisa-kritikken forsvinder jo ikke ved benægtelse af problemerne. Ej heller ved at man, som Schleicher, taler i direkte strid med sandheden.

Et brag af en bog på rette tid og sted

Sjældent har man set så megen vigtig ny viden samlet ét sted. Intet mindre end en kraftpræstation. En lammende Pisa-kritik med konstruktive visioner for en alternativ, fremtidsrettet uddannelsestænkning og et tungt lod i vægtskålen til fordel for genindsættelsen af læreren i rollen som den centrale spiller i fremtidens skole og undervisning.

Niels Egelund: Pisa har styrket folkeskolen

Selv om Pisa har sine begrænsninger, har de internationale test været med til at skabe en stærkere dansk folkeskole, vurderer tidligere formand for Pisa i Danmark.

Læs hele Folkeskolens interview med Dion Sommer

Globalseringen vil i løbet af blot et par årtier skabe en verden, der overhovedet ikke passer til det, eleverne i dag får undervisning i, lyder det fra professor på Psykologisk Institut på Aarhus Universitet Dion Sommer i en ny bog.

Professor: Fremtidens skole skal dyrke empati og etik

Næsten intet i dagens folkeskole forbereder eleverne til fremtidens arbejdsliv blandt supercomputere og kunstig intelligens. Professor Dion Sommer vil have os til at reflektere over, hvad en fremtidsparat uddannelse skal rumme. Hent et kapitel fra bogen 'Fremtidsparat' (t.o.m. 31/10)

Ny bog: Pisa har taget kontrollen over den danske folkeskole

Folkeskolen er blandt de tre skolesystemer i verden, som har været mest påvirket af Pisa-testene. Nu vil en ny bog have den danske folkeskole »hinsides« Pisa. Fagbladet Folkeskolen sammenfatter bogens kritik af Pisa-målingerne. Hent et kapitel fra bogen 'Fremtidsparat' under denne artikel (t.o.m. 31/10)

Slut med eksamen i 2. klasse: Singapore vil fremme glæden ved at lære

Pisa-topscorernationen Singapore skærer nu markant ned i antallet af eksaminer og karakterer for at fremme elevernes glæde ved at lære hele livet. Med reformen vil Singapores undervisningsminister blandt andet mindske konkurrence-elementet og undgå stigmatisering.