Corona
1   177

Coronaomstillinger udmatter lærerne: Det skal du være opmærksom på

I dag begynder endnu en ny organisering af skoledagen, når eleverne i 5.–8. klasse skal være på skolen på skift. De mange omstillinger kan udmatte lærerne, advarer en psykolog. Bliv klogere på faresignalerne her.

"Omstillinger er utroligt mentalt krævende".

Det siger psykolog Rikke Høgsted, som er stifter af Institut for belastningspsykologi og arbejder med formidling af forebyggende strategier for fagfolk i mentale højrisikojob. I coronatiden har lærere og skoleledere måtte omstille sig til forskellige organiseringer af skoledagen med meget korte varsler, og det kan betyde, at nogle lærere og ledere er på vej ind i en udmattelsestilstand, mener Rikke Høgsted.

Artiklen fortsætter under banneret

"Den indtræder, når man i meget lang tid har skullet yde noget ekstra end normalen. Der har været en undtagelsestilstand, og så indtræder udmattelsen før eller siden. Det er faktisk et sundhedstegn. Det er vores systemer, der regulerer noget, der skal reguleres", siger Rikke Høgsted.

Det skal du være opmærksom på

Så mange gange har skolerne måttet stille om

2020

11. marts 2020 meddelte statsminister Mette Frederiksen, at Danmark lukkede ned.

Fredag den 13. marts sagde lærerne farvel til deres elever , og om mandagen blev undervisningen for første gang gennemført online - og lærerne måtte i høj grad prøve sig frem.

Den 6. april meddelte statsministeren, at 0.-5. klasse skulle i skole igen 15. april, og afgangsprøverne blev aflyst.

15. april lukkede skolerne op med telte, opdelte skolegårde, sprit og ekstra håndvaske

Og nogle steder måtte udskolingslærerne hjælpe til på skolen, parallelt med onlineundervisningen

Den 7. maj kom meddelelelsen om, at 6.-10. klasse kunne komme i skole 18. maj 

Denne gang var de sundhedsmæssige retningslinjer ikke nær så klare - skolelederne følte, at de fik tjansen som sundhedsminister på egen skole

27. juli kom så retningslinjerne for skolestarten - omtrent tilbage til det normale. Lærerne var bekymrede.

I september begyndte smittetrykket at stige, flere klasser måtte sendes hjem, og bekymringen voksede.

Efter efterårsferien tager smitten for alvor til, og skolerne sender hundredevis af elever hjem i isolation.

7. november Minkgate: eleverne sendes hjem til onlineundervisning i syv nordjyske kommuner. De nordjyske restriktioner varede to uger.

7. december blev eleverne fra 5. klasse og opefter sendt hjem til onlineundervisning i 38 kommuner

10. december blev de ældste elever i yderligere 31 kommuner sendt hjem

Midt i december nåede smittetallet blandt lærere sit hidtil højeste niveau - 838 bliver testet positive på en uge

16. december kom den store nedlukning nr. 2 - alle skoler fik besked på at lukke ned 18. december - dengang troede de så, at de skulle åbne stille og roligt op efter jul.

Og midt i juleferien kom så beskeden om onlineundervisning i to uger efter ferien 

2021

13. januar: restriktioner og onlineundervisning forlænges

1. februar kom udmeldingen om en genåbning fra 0.-4. klasse ledsaget af en kraftig opfordring til lærerne om at blive coronatestet regelmæssigt  og et løfte om, at det kan ske på skolen

Men nogle skoler nåede kun at have åbent få dage, før de igen måtte gå over til onlineundervisning grund af coronaudbrud

Den 24. februar fik afgangsklasserne i Vestjylland og Nordjylland lov at komme i skole på halv tid - mens skolerne på Bornholm fik lov at åbne helt

Den 10. marts blev modellen med én ugeskoledag om ugen til 5.-8. klasserne lanceret, og lidt flere 9.-klasse-elever fik lov at komme i skole på skift hver anden uge

Den 22. marts lukkede skolerne op for 9.-klasserne på halv tid også i hovedstadsområdet - men i sidste øjeblik fik tre kommuner besked om, at det ikke gjaldt for dem

Den 23. marts kom løftet om, at 5.-8. klasse kan komme tilbage i skole - hver anden uge efter påske - men allerede torsdag før påskeferien var den plan aflyst for fire kommuners vedkommende 

Rikke Høgsted mener, det er vigtigt for lærerne at være opmærksomme på udmattelsessignalerne.

"Det, der kendetegner udmattelsesfasen, er forskelligt fra menneske til menneske. Det vil begynde som nedsat evne til at overskue længere planlægning og koncentrere sig. For nogle er det også ensbetydende med en ringere nattesøvn".

Lærer og blogger på folkeskolen.dk Ida Marie Hansen er en af dem, som har mærket udmattelseshammeren. "JEG GIDER IKKE MERE", skrev hun i marts på folkeskolen.dk

"Min omstillingstræthed har meldt sig. Det er synd for mig, og det er synd for eleverne, føler jeg i dag. Idebanken er tom. Der er lukket og slukket. Jeg er udmattet af at finde på igen og igen. Og alt for godt ved jeg, at om en uge eller to så ændres betingelserne igen, hvormed jeg igen skal omstille mig og finde på. Mange af mine ideer når at blive forkastet af nye politiske tiltag, før de overhovedet er nået at blive ført ud i livet", lød det fra Ida Marie Hansen.

Lærer på Fuglsanggårdskolen i Virum Anna Hjortkjær er enig.

"Jeg har motivation til at være lærer. Vi tænker alle sammen, at på et eller andet tidspunkt er det overstået. Men omstillingerne fjerner motivationen til at planlægge. For alt skal hele tiden laves om. Derfor bliver det planlægning dag til dag i stedet for langstrakte ideer. Der er grænser for, hvad der er i gøglerposen. Den er ved at være slidt op. Det er ikke mere, man bare kan trække op", siger hun.

Godt råd: Fokuser på det nødvendige

Rikke Høgsted mener, at det er den helt rigtige strategi at skelne mellem nice to og need to

"Man bliver nødt til ikke at slå et større brød op, end der er kræfter til. Gør vi mere på arbejdet, risikerer vi, at det går endnu mere ud over privatlivet. Der er ikke energi til det. En vigtig del af løsningen er at få neddroslet forventningerne til os selv og hinanden og forstå, at vi kollektivt er i en undtagelsestilstand og har været det længe".

"Vi bliver nødt til at gøre arbejdet så præcist som muligt. Vi kender alle til, at man kan løse en opgave ved at putte mere eller mindre flødeskum på den. Lærerne gør klogt i at  skrue ned for at beskytte både sig selv, hinanden og  elever. For eleverne er tilsvarende udmattede. Vi er i det her sammen, og derfor skal vi skal have fat i forståelsen for hinanden.

Svært at få hjælp i coronatid

Derfor er det vigtigt, at lærerne er opmærksomme på egne udmattelsessignaler.

"Når udmattelsen sætter ind, begynder vi typisk at trække os fra hinanden. Andre mennesker bliver nogle, der kræver noget af en. Samvær er ikke noget, der giver noget. Sådan føles det, og det skal man være opmærksom på, når man står i en epidemi, hvor man i forvejen bliver bedt om at holde afstand, for på den måde understøttes udmattelsen af pandemien. Det kan betyde, at man kommer til at gå ret alene med sin tilstand. Det kan betyde, at man godt kan blive blind for den".

Skab forståelse for forskellige udgangspunkter

Ikke alle står i samme belastningssituation under corona. Nogle har ægtefæller, der har mistet job, andre har en lungesygdom og andre har et rimeligt trygt liv med gode omgivelser.

"Man skal stoppe op og tælle til ti, inden man forholder sig til hinandens måde at navigere i den nuværende situation, for der er virkelig risiko for at miste vores situationsfornemmelse og vores evne til at se os selv udefra og andre indefra", forklarer Rikke Høgssted.

"Ens evne til at skifte perspektiv svækkes, når vi bliver udmattede, så begynder vi mere at handle på vores følelser, så bliver det impulser.  Vi glemmer at reflektere over, hvordan vi virker på andre. Derfor kan vi eksempelvis hurtigere blive kede af det, hvis en kollega lufter frustrationer. Det opfattes hurtigt som kritik".  

Derfor er det vigtigt at være opmærksom på evnen til at sætte sig i den andens sted. Især for lærere, fordi de, når eleverne kommer tilbage, også vil få mange forskellige opfattelser af epidemiens omkostninger ind i klasserummet.

"Man bliver nødt til at reflektere over, hvor mange konsekvenser epidemien har  haft for en selv. Jo færre konsekvenser, des mindre belastet er man formentlig. Man skal undgå at være privilegieblind og have anstændigheden til at se i øjnene, når man er en heldig kartoffel, for så kan man støtte dem, der er uheldige", siger Rikke Høgsted og understreger, at det er meget tilfældigt, hvem, der bliver ramt hårdest af corona.

"Man kan godt forestille sig, at man i klassen kan havne i barske diskussioner, hvor elevernes holdninger står i skarp kontrast. Der kan det som lærer være vigtigt at have fokus på, at det er meget forskelligt, hvordan man bliver ramt", siger hun.

Skoleledere til politikere: Giv os lidt arbejdsro

Formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal ved, at også mange skoleledere kæmper med hele tiden at skulle omstille skoledagens organisering til de politiske rammer, der bliver meldt ud. Han håber, at skolen her efter påske får bare et par ugers ro inden næste ændring. Men da regeringen har meldt ud, at man kører i 14 dages rul, er i dag 6. april næste gang, der kan ske ændringer.

"Der er en chance for, at vi kan bevare den planlægning, vi har nu. Men der er en risiko for, at politikerne kan blive presset til at åbne endnu mere. Vi håber, at de kan styre partierne, så vi lige kan få lidt ro på", siger Claus Hjortdal.  


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ