Borgmester: Coronasyge forældre sender børnene i skole
Vi har eksempler på forældre, der er smittede, men alligevel sender deres børn i skole, siger Niels Hörup, borgmester i Solrød, kommunen med de højeste aktuelle smittetal. "Det gælder jo ikke alle forældre. Men vi kan konstatere, at der er en ikke nærmere bestemt gruppe, der ikke gør det. Og de er nok til, at jeg nævner det. Det er ikke sådan, at det bare er et eller to forældrepar", siger han til Berlingske.