Foto: martin-dm/istock
Forsøg med fransk i 3. klasse er kommet "overvældende" godt fra start
Siden sommerferien har otte skoler arbejdet med fransk allerede i 3. klasse. Tilbagemeldingen fra fransklærerne er overvældende positiv, lyder det fra projektlederen.
DE HER SKOLER ER MED
Allerød Privatskole
Kochs Skole
Kornmod Realskole
Rantzausminde Skole, Svendborg
Samsøgades skole, Aarhus
Skovvangskolen, Aarhus
Uglegårdsskolen, Solrød
Vestre skole i Svendborg
Formålet med projektet
- at udvikle en sprogpædagogisk praksis for en tidlig sprogstartpå 3. klassetrin
- at skabe uddannelsespolitisk grobund for at flytte 2.obligatoriske fremmedsprog til 3. klassetrin med henvisning til densprogpædagogiske udvikling af nye undervisningspraksisser forelever, der er 9 år gamle
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
I Aabenraa Kommune har eleverne tysk fra 3. klasse, og i Sønderborg og Tønder møder eleverne allerede tysk i børnehaveklassen.
Indtil nu har ingen folkeskoler imidlertid arbejdet med fransk før 5. klasse, hvor det ifølge folkeskoleloven kan placeres på elevernes skema.
Men fra skoleårets start har otte skoler sat fransk på skemaet i 3. klasse. Det har de gjort, fordi de er med i et projekt, der har til formål at gøde jorden for, at man i fremtiden vil kunne se flere elever, der møder det franske sprog allerede fra 3. klasse.
Afslutter forløb med rollespil
Mange af lærerne vælger at afslutte et tre-fire ugers forløb - hvor der fx har været fokus på at lære farver, tal eller navneord inden for et bestemt område - med et rollespil med tilførende udklædning.
"Det kan fx være 'bytte-bytte-købmand'. Her bruger de så en fast chunk, hvor de indsætter nogle af de ord, de har lært. 'Bonjour, Bonjour', 'je voudrais xxx'. 'Ϛa fait xx Euro(s), 'Merci', 'Merci et au revoir'. Det kan man fx optage på mobilen".
Projektets afsluttes med, at fransklærerne præsenterer deres erfaringer på et afsluttende seminar den 26. august 2021 for et nationalt indbudt publikum af fransklærere med særligt fokus på en tidligere sprogstart.