”Vi skal kunne flere og flere ting, som tidligere var noget, der kom andre og klarede for os. Men for en gangs skyld er vi faktisk forud for kravene fra ministeriet. For vi har allerede gang i processen og har nogle kompetencer blandt vores egne lærere”.

Sådan lød det fra skoleleder Jonas Rasmussen, da han bød velkommen til en aften om højtbegavede børn for hele personalet på Uglegårdsskolen i Solrød Strand.

Fra 2024 skal lærerne i indskolingen spotte, hvis eleverne viser tegn på høj begavelse. Så skal de screene eleverne, og hvis de slår ud i screeningen, skal undervisningen differentieres, så de kan blive udfordret.

Uglegårdsskolen har allerede for et par år siden haft besøg af Rikke Christensen, som også arbejder med højtbegavede børn i Clever Consulting, og to af skolens lærere Pernille Wulf og Maria Sass har taget en talentvejlederuddannelse, hvor de har specialiseret sig i højtbegavede børn.

De har startet et særligt hold for de elever på skolen, som har det behov. Og det var Pernille og Maria, som havde ønsket at få psykolog og specialist i højtbegavede børn
Dea Franck ud til at holde oplæg for alle deres kolleger.

Dea Franck kom for at gøre lærerne klogere på både, hvordan de kan spotte eleverne, hvilket bliver et krav for alle indskolingslærere fra skoleåret 2024. Men også på, hvordan man kan forstå deres behov og undervisningsdifferentiere, så de bliver udfordret ligesom alle andre elever.

Højtbegavede elever har også brug for hjælp

Her fortæller hun lærerne, hvad det vil sige, at nogle elever er højtbegavede. For som hun siger:

”Det ville da være dejligt, hvis alle blev født med de samme forudsætninger. Sådan er det bare ikke”.

Hun viser en normalfordelingskurve over intelligens. Midten er 100 og 15 point ud på hver side af midten regnes stadig for en normal IQ – altså fra 85 til 115.

”Går man 15 point længere ned, så har man brug for undervisning på lavere kompleksitetsniveau. Det samme gør sig gældende, hvis man går 15 point højere op til 130. De har bare brug for højere kompleksitet. Går man igen 15 point længere ned, så hedder det mental retardering. Vi stiller ikke spørgsmål ved, at der skal ske noget andet allerede, når man er under 85 i IQ og slet ikke ved børn under 70".

"Men alt, hvad der ligger over 115, hedder bare 'Nå', selv om det er ligeså langt fra. Er man over 130, har man brug for differentiering hele tiden, og jo højere du kommer op, jo anderledes adfærd og behov vil du finde”, forklarer hun.

Dea Franck viser på samme måde, hvilke støtteforanstaltninger der findes for børn i de forskellige grupper med en IQ under 85, hvor støtten bliver gradvist større, og man går i specialtilbud.

Opad i skalaen er der derimod ikke noget at hente i form af støtte eller specialtilbud.

Drømmeelever eller bøvlede

Lærere får plads i grupper, der skal udvikle læse- og høj begavelsesscreeninger

Men det er der så på Uglegårdsskolen i Solrød, hvor hun er på besøg.

For her har de to lærere med fuld støtte fra deres skoleleder skabt ”Et godt tilbud”, hvor de højtbegavede elever mødes en gang om ugen, og hvor lærerne har ekstratimer på deres skema, som de bruger på at hjælpe og støtte eleverne og tale med deres forældre.

Børne- og Undervisningsministeriet nedsatte før vinterferien en arbejdsgruppe, der skal udarbejde redskaber til lærerne, og et af medlemmerne er netop psykolog Dea Franck, fordi hun, efter at have arbejdet både i PPR og i psykiatrien, gennem de seneste mange år har specialiseret sig i højtbegavede børn.

Arbejdsgruppen skal tage udgangspunkt i de eksisterende lister, som man kan lade eleverne eller forældre eller selv udfylde for.

På Uglegårdsskolen gennemgår Dea Franck udsagnene på listerne, men understreger, at det ikke er et ufejlbarligt redskab.

”De her kendetegn passer jo på drømmeelever. Hvem ville ikke gerne have en klasse fuld af den slags børn? Men de passer også rigtigt godt på de elever, man ofte taler om som talentfulde – og som oftere vil ligge mellem 115 og 130. Dermed er der en risiko for, at vi får identificeret nogle af de talentfulde som højtbegavede og overser nogle højtbegavede, fordi de ikke passer ind i listerne”, siger hun.

Der er nemlig også en bagside ved at være højtbegavet, som ikke indgår i tjeklisterne. Bagsidens kendetegn viser hun også for lærerne.

”Det ligner jo ikke høj begavelse. Og nogle gange, hvis elever ikke er blevet mødt optimalt, så er det kun det her, der kommer frem. Det er ikke så fedt at have i sin klasse, men det er tegn på, at de ikke trives”.

Hun peger også på, at man skal være opmærksom på, at højtbegavede børn, som er understimulerede i undervisningen, kan ligge lavt på arbejdshukommelsen i test.

”Hvis de vænner sig til aldrig at blive udfordret, så aktiverer de aldrig rigtigt arbejdshukommelsen, og så kører det hele på langtidshukommelsen. Så sådan en testprofil kan være et vink om, at man som lærer måske skal kigge indad”, siger hun.

Talentfulde eller højtbegavede

Dea Franck understreger, at lærerne endelig skal være kritiske. Hun er helt med, på at samfundets holdning til højtbegavede børn ofte er: ”Hvorfor skal vi nu også gøre noget særligt for dem, de har det jo supernemt i forvejen”.

Og lærerne tager hende på ordet.

To lærere har udviklet egen model til undervisning af højtbegavede elever

”Det kan godt være, at det er et dumt spørgsmål. Men med alle de ligheder, der er mellem højtbegavede og talentfulde, hvordan i alverden skal jeg så kunne se, om det er det ene eller det andet?”, spørger en.

”Det er rigtigt svært at skelne”, svarer Dea Franck.

”Den bedste indikation er, hvor hurtigt barnet tager ny viden til sig. Jo mindre, der skal til, jo højere er sandsynligheden for, at barnet er højtbegavet. Og over tid, stikker de højtbegavede af, mens talentet er noget, man viljemæssigt skal træne sig til. Men når det er sagt, så er det ikke jeres opgave at afgøre. Det kræver en psykologisk undersøgelse. Jeres opgave er at møde dem”, forklarer hun videre.

Flere mener, at det er en svær opgave. For er det så altid det, der er på spil, hvis de bare afviser alt, man kommer med. Og er det rigtigt, at der er en større procentdel, der har en diagnose?

”Det kan det godt ligne, fordi de, når de mistrives, reagerer på måder, der ligner. Men det er der ikke. Man siger ofte i forbindelse med børn på autismespektret, at de er vildt kloge. Det er de ikke, de har bare en særinteresse, som de har fordybet sig i”.

Hvordan ser det så ud i forhold til køn? Er der lige mange af hvert køn, der er højtbegavede, vil en lærer vide.

”Altså, nu er jeg jo ufatteligt nørdet, så det har jeg faktisk også set på, og når man ser på normalfordelingskurven, så er drengene overrepræsenterede både i lav IQ og i høj IQ, mens pigerne i højere grad følger den almindelige kurve”, fortæller Dea Franck.

Men dertil kommer så, at det ofte er drengene, der bliver spottet, fordi de ofte slår ud tidligere.

”Med fare for at være kønsstereotyp, så reagerer drengene ofte mere ekspressivt, når de keder sig i indskolingen, mens pigerne forputter sig og risikerer ikke at blive opdaget, før de står med full blown angst og spiseforstyrrelser i udskolingen”, fortæller hun.

Derfor har hun også gjort det til en regel altid at spørge, når hun har drenge inde til test i sin praksis, om han har en søster.

Den høje begavelse er nemlig genetisk betinget, så er den ene, så er den anden søskende det som regel også.

”Jeg havde fx en dreng inde, som jeg målte til en flot IQ på over 130, hvilket absolut heller ikke overraskede hans forældre. Han havde en storesøster, som hverken moren eller lærerne mente, var så langt ud over det gennemsnitlige, men da jeg testede hende, lå hun på over 145. Hun var bare, som jeg oplever mange piger er, meget dygtig til at aflure, hvad hun skulle gøre for at passe ind”.

Ikke i skole for at være hjælpelærere

Hvad kan man så gøre for de her børn i folkeskolen, hvis og når man har spottet dem. Og kan man gøre noget, uden at det er den helt store klinge af specialundervisning, man skal ud i.

Ja, det kan man godt, fortæller Dea Franck.

“Jeg har altid følt, at jeg var speciel”

Hun har på sin hjemmeside en hel række artikler, hvor hun giver gode fif til, hvordan man kan gribe det an. Og hun giver også her på Uglegårdsskolen nogle bud på, hvad der er en god og en mindre god ide.

”De højtbegavede samler lynhurtigt tingene op, så de har virkelig ikke behov for gentagelser. De er direkte allergiske. De har allerede regnet ud, hvad du skal til at sige. Derfor bliver skolen tit som DR i sommermånederne – åh nej, ikke igen. Så giv dem aldrig bare mere af det samme”.

I nogle klasser sætter man dem til at hjælpe kammeraterne med det, de for længst har forstået.

”Det må man gerne, hvis man sørger for løn, feriepenge og pension. Ligesom man kan sætte dem til at læse frilæsning eller få tidligt frikvarter. Men der er jeg nødt til at sige: Det er ikke derfor, de er i skole”.

Kan de så ikke bare selv sætte farten ned? Nej, det kan de ikke, for de har for længst gennemskuet, hvad der foregår, og når der intet nyt foregår, så begynder deres hjerner bare at reflektere over det, der er, og derefter at reflektere over det reflekterede, og til sidst brænder de sammen.

”Høj begavelse er ikke en funktionshæmning, men de er i risiko for at blive funktionshæmmede, hvis de ikke bliver mødt i deres hverdag, for så løber tankerne indefra, og så mister de grebet om hverdagen, udvikler psykiatriske udfordringer".

"Man kan også have en diagnose samtidig med høj begavelse – det kalder man twice exceptional. Men i de fleste tilfælde er der tale om højt begavede børn i mistrivsel”, forklarer Dea Franck.

Nyt forlag udgiver bøger til højtbegavede børn og 'superlæsere'

Det, der giver allerbedst mening, er seriøs undervisningsdifferentiering. Man kan godt rykke dem en klasse op, men det er en stakket frist, for det vokser de også fra, og ideen om kun at give dem to timers intensiv undervisning på deres eget niveau, som det bliver foreslået i en Kora-rapport fra 2015, ser hun heller ikke som en løsning.

”Når man ser den rapport ideen kommer fra, så er det den tyndeste konklusion i mands minde. Selvfølgelig er det bedre end ingenting, men hvis I forestillede jer, at I hadede jeres job, og I så fik lov til at lave noget, I kunne lide 2 ud af de 37 timer. Børn er altså også en slags mennesker, og de har brug for at blive mødt, hvor de er”.

Hendes anbefaling er, at man anvender Blooms taksonomi. Så når man fx læser Den lille rødhætte, så læser alle eventyret, men man sørger for, at eleverne bliver udfordret på forskelligt niveau i forhold til historien.

Børnene vil nemlig gerne føle sig som en del af fællesskabet, samtidig med at de bliver udfordret.

”Hvis du er nederst i taksonomien, så er du meget tekstbunden. Lidt højere op, så forstår du pointen og læser mellem linjerne. Lidt længere op, så kan du selv prøve at skrive noget, der ligner et eventyr. Højere op kan du blive analytisk og kigge efter berettermodel, personkarakteristikker og virkemidler. Endnu højere op kan du se på, om den analyse, du har lavet, ligner det du ellers har læst, hvordan adskiller det sig fra digte, fabler og andet som ikke decideret er eventyr. Og igen endnu højere op: Hende der rødhætte, hvorfor er det en pige, eller hvorfor er jægeren en mand. Helt i toppen forholder vi os til vores egen tænkning, og hvordan samtiden påvirker mig med ligestillingsdebatten og metoo, så det gør, at jeg stiller spørgsmål til kønsroller eller til, at det er synd for ulven, at maven bliver sprættet op”.

Børnene har en meget høj evne til at forstå komplekse sammenhænge, og det kan ofte være en udfordring i leg og samarbejde med jævnaldrende.

Og man skal også huske på, at selv om de kan forstå ting, betyder det ikke, at de følelsesmæssigt er voksne.

”De kan fx have en fuldstændig tilbundsgående forståelse af klimaforandringer og så udbryde: Men hvor skal julemanden så bo. Eller du kan stå og bygge drager med børn i 2. klasse, og hvor det for et gennemsnitligt begavet barn vil være vigtigt, at dragen bliver rød, så vil det højtbegavede barn være i gang med at tænke over størrelse, dimensionering, luftmodstand, længde på halen og snor i forhold til at lave stunts".

"Det kan være ret svært at kombinere, og derfor er det tit nemmere for dem at lege eller samarbejde med nogle, der er yngre, som accepterer, at de bestemmer eller ældre, som forstår, hvad de siger”.

Lærerne spørger til, om man så overhovedet kan rumme de her børn i folkeskolen, eller om de vil have det bedre på privatskoler.

Det mener Dea Franck godt, at man kan – med bevidsthed og undervisningsdifferentiering. Dog måske ikke dem, der ligger helt oppe over 145, fordi spændet simpelthen er for stort.

”Men tænk på, at det er nogle af de højtbegavede børn, der skal ud at redde planeten og komme på noget, vi andre ikke har tænkt på".

"Det er nogle af dem, der sidder i jeres klasselokaler, så det er virkelig vigtigt, at I ser dem og møder dem”.