Det er vel ikke et problem at være højtbegavet? Nej, ikke i sig selv.

Men det bliver det, hvis man ikke bliver forstået og mødt i skolen, forklarer psykolog med ekspertise i højtbegavede børn Dea Franck.

Jo længere man intelligensmæssigt er fra gennemsnittet, jo større er risikoen for, at man bliver misforstået, tilføjer hun.

”Problemet for børnene i skolen er ikke, at de er højtbegavede. Problemet er det manglende kendskab til, hvordan de skal undervises og understøttes, så undervisningen også giver mening for dem".

"Hvis alle lærere vidste lige så meget om, hvordan de skulle undervise de her børn, som de gør om gennemsnittet, og havde mulighed for at gøre det, så havde vi ikke noget problem”, siger hun.

Dea Franck er med i den ekspertgruppe nedsat af Børne- og Undervisningsministeriet, der skal udvikle tjeklister til lærerne, som de skal bruge for at spotte højtbegavede børn i indskolingen fra næste skoleår.

Hun ser det som en af sine vigtige opgaver at sikre, at de også fanger de børn, der ikke har det godt.

”Jeg håber, vi ender med solide tjeklister, som i højere grad end med tidligere tjeklister fanger de børn, der mistrives. De lister der ofte bliver brugt i dag, fokuserer mere på mellemtrinnet og både på elever, som er talentfulde eller højtbegavede".

"De viser de positive sider, og dermed fanger man kun de børn, der primært er i trivsel, og dem ville lærerne nok kunne se i forvejen. Den her aftale handler i høj grad også om at finde dem, der mistrives. De er ikke lige så lette at spotte”.

Tjeklisterne skal altså også vise bagsiden af medaljen og sikre, at børnene bliver fanget tidligere.

”Derudover tager jeg mine kæpheste med ind i arbejdet. Jeg vil rigtigt gerne også finde de højtbegavede børn, som er ordblinde, talblinde, har to eller flere sprog eller som er det vi kalder dobbelt exceptionelle – børn som har en diagnose oven i den høje begavelse”.

Det ligger ikke eksplicit i opdraget, at de nye lister skal kunne fange disse børn, men eftersom Dea Franck er inviteret ind for at bidrage med sin ekspertise fra sin praksis, og hvad der findes om emnet forskningsmæssigt i forhold til højtbegavede elever, mener hun, at det i den grad også handler om de elever, som har en udfordring oven i begavelsen.

”Hvis du fx har to eller flere sprog, så vil din danske sprogudvikling typisk ikke være lige så god. Hvis et af de allerførste kriterier i screeningslisten er et stort ordforråd, så vil man overse mange af de tosprogede elever. Eller hvis kriteriet er, at barnet udviser stor interesse for alfabetet eller tal – det gør du ikke, hvis du er ordblind eller talblind, og området volder dig stort besvær”.

Større risiko for mistrivsel?

Men er de højtbegavede børn i større risiko for at komme i mistrivsel end gennemsnittet?

Dea Franck fremhæver, at der er forskningsmæssigt belæg for højere mistrivsel blandt de højtbegavede, som har en eller flere andre udfordringer med, for eksempel ADHD eller autisme. Derfor sætter hun fokus på dette område.

For de højtbegavede uden diagnoser eller indlæringsvanskeligheder er billedet mere broget.

I forskningen ser der ud til at være en tendens til, at man udelukkende med høj begavelse er mere resilient, men der mangler omfattende danske undersøgelser af det.

”Helt sikkert er det, at hvis vi tillader os at gå på kompromis med en elevs udvikling og understimulerer denne, så får vi et mindre stærkt resultat, end hvad den elev ellers havde potentiale til. Det er ikke okay for de højtbegavede, ligesom det ikke er okay for alle andre elever".

"Alle bør mødes i deres lærings- og udviklingspotentiale. For de højtbegavede kræver det andre indsatser, end vi ellers er vant til”, siger Dea Franck.

Camouflerer deres begavelse for at passe ind

En anden ting, hun er opmærksom på, er de børn, som hurtigt lærer at camouflere deres begavelse for at passe ind.

Her ser der ud til at være en overvægt af piger. Problemet er, at selv om de ser ud til at have det fint med det i indskolingen, så kan de komme ud i psykisk mistrivsel senere i skoleforløbet, fordi de har brugt så meget energi på at undertrykke deres potentiale, viser Dea Francks erfaring.

Og så er det en vigtig pointe at skelne mellem evner og kompetencer.

”De talentfulde børn vil være dygtige til at præstere. De vil de højtbegavede ikke nødvendigvis, men de har et kæmpe potentiale, og hvis det ikke bliver mødt og forløst, så brænder de inde med det og brænder sammen”.

Tjeklisterne løser det ikke i sig selv

Ekspertgruppen er i gang med arbejdet med tjeklisterne, som skal være så tydelige og enkle at gå til, at lærerne kan bruge dem uden at have yderligere kendskab til højtbegavede børn.

Men hvad skal der så ske, når og hvis lærerne spotter et barn, som er højtbegavet?

Her understreger Dea Franck, at der er behov for mere viden både hos PPR, som skal teste eleverne, når de er sendt videre fra lærerne, og hos lærerne selv, som derefter skal kunne møde dem i undervisningen.

”PPR skal klædes på til at give råd og vejledning. For det her område ligger heller ikke i deres uddannelse. Med mindre de selvstændigt har sat sig ind i det, så kender de ikke til det".

"Samtidig er de jo begravet i store, komplekse problemer med andre typer udfordringer. PPR er rigtigt dygtige til at rådgive og vejlede inden for specialpædagogik, og i hvordan man underviser børn med faglige udfordringer, men hvordan man differentierer opad, har de typisk begrænset viden om”, siger Dea Franck.

Også brug for mere viden om testsituationen

Også i selve testsituationen er der behov for særlig viden om, hvordan de her børn fungerer.

Spørger man fx et højtbegavet barn, hvad rød og grøn har til fælles, vil de næppe bare svare farver, men sidde og tænke længe for at finde ud af, hvad det er i spørgsmålet, de ikke har gennemskuet.

Handler det om trafiklys? Jul? Og så ende med at svare, at det ved de ikke. For mulighederne er så mange i deres hoveder, at de ikke kan vælge – med mindre de har fuld tillid og ro i relationen.

På samme måde er der behov for mere viden hos lærerne, siger Dea Franck. For hun er meget bevidst om, at tjeklisterne, hvor meget umage ekspertgruppen end gør sig med at gøre dem gode, ikke løser noget i sig selv.

Der ligger derfor også et arbejde med vejledning og udbredelse af redskaber til, hvordan man kan undervise eleverne.

”Det bør ind i læreruddannelsen ligesom undervisning i, hvordan man underviser børn med autisme, adhd eller ordblindhed. For det er jo overordnet den samme udfordring, lærerne står med, når et barn er blevet udredt og diagnostiseret med autisme - Fint, men hvad gør vi så? Vi har brug for at vide, hvilken didaktisk tilgang der skal bruges”.

Nogle skoler er allerede i gang

En del skoler er allerede i gang med at afprøve metoder. Dea Franck henviser fx til Uglegårdsskolen i Solrød.

”De har lavet et virkelig godt koncept. Det kunne jeg ønske mig blev kopieret på andre skoler. Det handler både om seriøs undervisningsdifferentiering, men også om, at de får lov at lære sammen med andre, som de kan spejle sig i. Nogle som minder lidt om dem".

"Man er nødt til at tænke ind i holddannelse og bryde de almindelige bokse. Det ville man også gøre, hvis det handlede om elever, som lå i den anden ende af intelligensskalaen”.

På Skolen Bifrost for højtbegavede børn i Roskilde arbejder man med undervisningsdifferentiering ud fra børnenes Wisc-tests, fordi man så ved præcis, hvilke områder de kan udfordres ekstra meget i, og hvilke områder de vil have sværere ved.

To lærere har udviklet egen model til undervisning af højtbegavede elever

”Tænk hvis vi kunne gøre det for alle elever, arbejde med dem ud fra de styrker og svagheder, de har. Stimulere de visuospatiale – røre-gøre-børnene, eller de visuelt orienterede eller de verbale. Det ville være godt for alle børn. Det særlige for de højtbegavede er dog, at deres udsving typisk er markant større”.

Derfor er det også vigtigt at undervisningsmaterialerne understøtter undervisningsdifferentiering.

”Alle undervisningsmaterialer burde have tre udgiver af opgaverne, så det var let for lærerne at differentiere. Og så kunne jeg godt tænke mig, at man udgik fra højeste niveau og så differentierede nedad, for det er langt mindre komplekst at arbejde med som lærer".

"Det gælder jo også i den daglige praksis, det er meget lettere at pille noget fra end at skulle stå og opfinde noget i situationen”.

De venter ikke bare lidt

Og så tilbage til udgangspunktet: Er det virkelig et problem for et barn at være højtbegavet, og er der nogen som helst evidens for, at de skulle have større risiko for at mistrives end andre børn?

”Risikoen ligger i, at de bliver mødt forkert hver eneste dag. Du skal forestille dig, at du aldrig bliver mødt og stimuleret tilstrækkeligt. Du får ikke lært at lære, for du kan tænke dig til alt, hvad der foregår i timerne på 10 sekunder. Så stagnerer du, mister begejstringen og falder mere og mere sammen”.

Men er det ikke fint nok for dem at lære at vente lidt på deres kammerater?

”De venter ikke lidt ind i mellem, de venter hele deres folkeskoletid, for det bliver aldrig deres tur".

"De får bare mere af det samme. Hvis man i en virksomhed har en medarbejder, der løser opgaverne lynhurtigt med tophøj kvalitet, så vil man give dem mere komplekse opgaver, men vil da ikke bare bede dem sætte sig ned i kantinen og vente til de andre er færdige”.

Dea Franck vil gerne den holdning til livs, at de højtbegavede har et ekstra overskud, så derfor kan man godt lade dem vente.

”Det er kun, fordi det er børn, at man kan finde på at sige den slags. Hvad er det for et selvbillede, man får, når man bliver bedt om at vente eller gøre sig anderledes, begrænse den ekstreme nysgerrighed og videbegærlighed for at passe ind".

"De ender jo som voksne, der tænker: 'Nej, jeg skal ikke ud og løse klimakatastrofen. For jeg må ikke skynde mig eller tænke anderledes, jeg skal vente på de andre'”.