Danske Handicaporganisationer (DH) er tilfredse med den nylige evaluering af STU, som viser, at de unge får udviklet deres personlige, sociale og faglige kompetencer, og at uddannelsen er med til at hæve deres livskvalitet. Men DH har samtidig rejst kritik af den måde, den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse håndteres på.

Evaluering: STU styrker eleverne

DH beskriver sine bekymringer i en henvendelse til Socialdemokratiets Mattias Tesfaye, som sidder i Folketingets undervisningsudvalg og er sit partis erhvervsuddannelsesordfører. Han har bedt undervisningsminister Merete Riisager (LA) forholde sig til kritikpunkterne, og hun har nu svaret.

Utilfredse unge kan klage til klagenævnet

Merete Riisager kommenterer DH's tre kritikpunkter enkeltvis. For det første, at de unge i mange kommuner ikke har indflydelse på, hvilket STU-tilbud de får.

"Det er rigtigt, at evalueringen viser, at 32 procent af UU-centrene angiver, at det sjældent eller aldrig sker, at en elev modtager to eller flere tilbud om forskellige STU-forløb, som eleven kan vælge imellem", indleder undervisningsministeren sit svar til Mattias Tesfaye.

Arbejdsgruppe: Trods positiv evaluering bør områder af STU'en ses efter i sømmene

Det fremgår af loven, at eleverne skal have mulighed for indflydelse på eget uddannelsesvalg, og at uddannelsen i videst muligt omfang skal tilrettelægges under hensyn til den enkeltes kvalifikationer, modenhed og interesser, fortsætter hun.

"Kommunen har pligt til at oplyse den unge og forældrene om de muligheder, der er - også om eventuelle muligheder på tværs af kommunegrænser. Unge og forældre har desuden mulighed for at klage til Klagenævnet for Specialundervisning, hvis de er utilfredse med kommunens afgørelse om den individuelle uddannelsesplan, herunder valget af uddannelsessted. Jeg ser derfor ikke umiddelbart behov for ændringer på dette punkt", skriver Merete Riisager.

Andre hjemmesider opvejer kommuners manglende information

Oplysninger om undervisning og uddannelser skal ifølge loven om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne være tilgængelige på internettet. Men i flere tilfælde er der en usystematisk og ofte utilstrækkelig eller ingen information om STU på kommunens hjemmeside.

Riisager skal forholde sig til STU-evalueringens kritik af kommunerne

Det opvejes af generelle omtaler af uddannelsen på hjemmesider for Ungdommens Uddannelsesvejledning og på uddannelsesguiden.dk, mener Merete Riisager. Desuden kan den unge blive orienteret om de forskellige tilbud i forbindelse med målgruppevurdering og fastlæggelse af uddannelsesplanen på UU.

"Stikprøver viser, at langt de fleste institutioner med et vist volumen, der udbyder STU, også har hjemmesider, hvor de beskriver deres tilbud. Så der er mulighed for at finde oplysninger om uddannelsen og uddannelsessteder andre steder end på kommunernes hjemmesider", svarer ministeren.

Kvalitetssikring vil gå ud over mangfoldigheden

Som det sidste punkt ønsker DH en kvalitetssikring af STU-udbyderne i form af minimumsstandarder og/eller godkendelsesprocedurer. Det finder Merete Riisager ikke hensigtsmæssigt.

"Når der ikke er en godkendelsesprocedure eller krav til, hvem der kan udbyde STU-forløb, er der rum for en mangfoldighed af tilbud, der kan sikre lige netop de helt særligt tilrettelagte forløb. Derfor skal vi være påpasselige med at regulere" skriver Merete Riisager og tilføjer, at det skal være op til kommunerne at sikre, at det er de rette, der står for STU-forløb.

Regeringens standardsvar at henvise borgere til at klage

Ministerens svar er ikke særligt imødekommende, mener formanden for DH, Thorkild Olesen.

"Det er regeringens standardsvar, at utilfredse borgere kan klage. Men vi er ikke interesseret i at få flere klager. Vi er interesseret i at finde løsninger, så de unge ikke behøver klage", siger han.

Thorkild Olesen.er heller ikke tilfreds med Merete Riisagers svar om, at man kan finde oplysninger om STU på andre steder, hvis ikke kommunens egen hjemmeside ikke informerer tilstrækkeligt.

"Eftersom kommunerne har ansvaret for tildelingen af STU, bør beskrivelserne af uddannelsen også fremgå af deres hjemmesider. At andre informerer om uddannelsen, friholder ikke kommunerne for også at gøre det".

Thorkild Olesen er heller ikke enig med Merete Riisager i, at en kvalitetssikring af udbyderne vil gå ud over mangfoldigheden af tilbud.

"Med en kvalitetssikring vil udbyderne kunne inspirere og lære af hinanden, så vi får bedre STU-tilbud", siger formanden og afviser, at det vil føre til ens tilbud.

"Vi vil få en stor palet af tilbud, fordi udgangspunktet for uddannelsesforløbene altid er den enkelte unges behov".

Svaret skal drøftes i alliance omkring STU

Thorkild Olesen har endnu ikke et bud på, hvad DH's næste skridt vil være.

"Vi vil først drøfte ministerens svar med Mattias Tesfaye, og så vil vi tage op i STU Alliancen, hvad vi skal gøre for at påvirke Merete Riisager og kommunerne i form af KL. Vi skal have kommunerne til at tage opgaven med STU på sig, men ministeren skal stille rammerne til rådighed, og derfor vender vi tilbage til hende", siger Thorkild Olesen.

DH ser dog ikke et behov for at ændre selve lovgivningen. Det gør Mattias Tesfaye heller ikke.

"Men der er nogle problemer i den måde, den bliver forvaltet på. Vi skal sørge for at alle unge, der har behov for en STU, også får det tilbud, de har krav på. Jeg vil derfor tage sagen op med ministeren igen og drøfte med hende, hvordan vi kan sikre, at de unge får den information om STU som de skal. Ligesom kvaliteten af tilbuddet altid er i orden", lyder Mattias Tesfayes kommentar til ministerens svar.

Du kan læse Merete Riisagers svar via dette link:

Faktaboks rettet den 29/11 kl. 14.37: DLF er også med i STU Alliancen. Det samme er Ledersamrådet for de kommunale voksenspecialskoler (tilføjet 1/12 kl. 9.53).