Ungdomsuddannelser
0   5

Arbejdsgruppe: Trods positiv evaluering bør områder af STU’en ses efter i sømmene

Selv om STU’en opfylder sin rolle, er der plads til forbedringer, mener tre medlemmer af den arbejdsgruppe, der har evalueret uddannelsen. De hæfter sig blandt andet ved, at der er stor forskel på kommunernes investering i unge med særlige behov.

De unge oplever, at deres sociale, personlige og faglige kompetencer styrkes, når de går på STU. Det viser en ny evaluering af den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Alligevel er der plads til forbedringer, mener tre medlemmer af arbejdsgruppen bag evalueringen. De hæfter sig blandt andet ved, at der er stor forskel på, hvor mange penge kommunerne investerer i unge med særlige behov.

"Hvor de billigste pladser koster 95.000 kroner, ligger de dyreste tæt på 410.000 kroner. Det er ikke vores udgangspunkt, at jo flere penge desto gladere er vi, men evalueringen dokumenterer, at der er sammenhæng mellem kvaliteten af det produkt, eleverne får, og hvor mange penge kommunerne bruger på uddannelsen. Det giver stof til eftertanke, at det betaler sig at investere i kvalitet", siger direktør Mogens Wiederholt fra Spastikerforeningen.

Artiklen fortsætter under banneret

En del kommuner tilbyder kun sin egen STU-skole

Mogens Wiederholt har siddet i arbejdsgruppen med blandt andre politisk konsulent i Landsforeningen LEV, Thomas Holberg, og sekretariatschef i Foreningsfællesskabet Ligeværd Esben Kulberg. De tre har skrevet et debatindlæg på altinget.dk, hvor de udpeger områder af STU'en, som bør forbedres.

Om arbejdsgruppen

I forbindelse med vedtagelsen af de seneste ændringer til loven om særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse i 2013 blev der indgået en stemmeaftale mellem Socialdemokratiet, De Radikale, SF, Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti, som blandt andet. indebar, at der skulle gennemføres en evaluering af uddannelsen i 2017.

Analyseinstituttet Epinion har gennemført evalueringen for Undervisningsministeriet. Den understøttes af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra KL, UU Danmark, Danske Handicaporganisationer, Foreningsfællesskabet Ligeværd, Landsforeningen LEV, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, den nationale Videns- og Specialrådgivningsorganisation (VISO) under Socialstyrelsen, Finansministeriet og Undervisningsministeriet

"STU er en stor succes, men evalueringen viser også, at der er noget at rette op på. For eksempel er kommunerne forpligtet til at præsentere eleverne for valgmuligheder mellem forskellige tilbud i lokalområdet, men en del kommuner tilbyder kun sin egen STU-skole. De ser deres eget tilbud som billigere end hos nabokommunen eller en privat udbyder, men de kan ikke bare sige til de unge, at det er denne skole eller ingenting", siger Mogens Wiederholt til folkeskolen.dk.

Ministeren bør indskærpe de unges ret til valgmuligheder

Direktøren understreger, at en STU skal lægges til rette efter den enkelte elev. Netop derfor skal eleven have flere tilbud at vælge imellem.

"Eleven skal ikke være afhængig af kommunens geografi, men skal have det tilbud, der passer bedst. Derfor bør undervisningsministeren indskærpe over for kommunerne, at der er tale om en individuel, skræddersyet uddannelse til elever med meget særlige behov. Derfor skal eleven ved visiteringen præsenteres for flere muligheder", siger Mogens Wiederholt.

Han går ud fra, at en indskærpelse fra ministeren vil få kommunerne til at rette ind. Også selv om økonomien er et tema, som har fyldt en del i debatten om uddannelsen.

"Kommunerne hævder, at de er underkompenseret, men den diskussion er de nødt til at tage med staten".

Leverandører bør leve op til en vis standard

Evalueringen identificerer 234 udbydere af STU, hvoraf nogle er meget små. Mangfoldigheden gør det muligt at sikre det særligt tilrettelagte, mener de tre medlemmer af arbejdsgruppen. Men de efterlyser samtidig en kvalitetssikring.

"I dag er der stort set intet tilsyn eller kontrol med det enkelte tilbud. Selv om der er udbredt anarki på området, viser evalueringen, at leverandørerne leverer et produkt, som elever, forældre og UU-vejledere er tilfredse med.  Det må i høj grad tilskrives engagement og indlevelse hos både uddannelsessteder og undervisere. Men når samfundet kaster 1,3 milliarder kroner efter en uddannelse, er vi nødt til at have en grad af kvalitetssikring", siger Mogens Wiederholt.

De tre medlemmer af arbejdsgruppen har ikke taget stilling til, hvordan kvalitetssikringen skal se ud i praksis, men de forestiller sig en form for godkendelse af udbyderne og et tilsyn med, om de lever op til en vis standard.

"Det er lykkeligt, at vi står med en positiv evaluering, men det er legitimt at forebygge, at tingene ikke løber løbsk. Det må kommunerne også være interesserede i. Men det skal være en kvalitetssikring, som ikke udraderer mangfoldigheden".

Hver femte elev falder fra undervejs

Også overleveringen fra STU til det, der kommer efter, bør der ses nærmere på, mener de tre medlemmer af arbejdsgruppen.

"Efter STU'en møder de unge et jobcenter, som fungerer på helt andre præmisser end det trygge univers, de kommer fra. Vi er nødt til at se på afleveringen og modtagelsen af eleverne, så de ikke falder i en sort hul, fordi de ikke er forberedt på, hvad der venter dem", siger Mogens Wiederholt.

Han peger også på, at 25 procent af de unge afbryder deres STU, inden de er færdige. Det er et voldsomt højt tal for en uddannelse, man bliver visiteret til, mener han. Også selv om en femtedel af frafaldet skyldes, at eleverne skifter til en anden uddannelse eller beskæftigelse. Men evalueringen siger ikke noget om, hvor størstedelen på 80 procent går hen.

"Vi ved ikke, hvilke systemer der er til både at forebygge, at de unge falder fra, og til at samle op på dem, der alligevel gør det", siger Mogens Wiederholt.

Intet i evalueringen kalder på en stor reform af uddannelsen

Der har været en god stemning i arbejdsgruppen bag evalueringen, og selv om der ikke er aftalt flere møder, håber Mogens Wiederholt og hans to kolleger, at den konstruktive dialog kan føres videre i et lige så konstruktivt arbejde med at få justeringerne af uddannelsen på plads.

"Intet i evalueringen giver anledning til at stille krav om en stor reform af STU. Men der er punkter, som peger på svagheder i systemet og i administrationen af uddannelsen, og det er vi parat til at følge op på", siger Mogens Wiederholt.

Du kan læse debatindlægget på altinget.dk via dette link:

Artiklen er rettet den 4. oktober kl. 12.36 - omkostningen til STU er ikke 300 millioner kroner, men 1,3 milliarder kroner.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Specialpædagogiknetværket er for alle, der interesserer sig for eller arbejder med undervisning af børn og voksne med særlige behov. I samarbejde med Tidsskriftet specialpædagogik

 

Læs mere om de faglige netværk
8.581 andre er allerede tilmeldt