"Det er troen på, at vi uddanner vores kommende lærere til kun at tænke i én metode. Der er ingen læreruddannelser, der er sådan. Underviserne på vores læreruddannelser er ikke idioter", siger Alexander von Oettingen til forslaget om en ny, alternativ læreruddannelse i Herning.

von Oettingen: Politikere skyder helt ved siden af med privat læreruddannelse

Det er udtryk for uvidenhed, når et flertal ser et behov for at oprette en privat læreruddannelse. Det mener prorektor for UC Syd Alexander von Oettingen.

Publiceret

Om forslaget

I henhold til folkeskoleloven skal man have enlæreruddannelse fra en professionshøjskole for at undervise ifolkeskolen, mens Den fri Lærerskole i Ollerup kvalificerer til atundervise på friskoler mv. Uddannede fra Den fri Lærerskole skaltage den supplerende Ollerupprøve for at være uddannet til atundervise i folkeskolen.

Med beslutningsforslaget om en ny læreruddannelse iHerning ønsker gruppen at oprette en fri læreruddannelse, dermodsat Den fri Lærerskole kvalificerer direkte til atundervise i folkeskolen.

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Står det til et flertal uden om regeringen, bør der åbnes en privat, mens statsfinansieret, læreruddannelse i Herning. Den skal være et alternativ til den offentlige folkeskolelæreruddannelse, der udbydes på landets professionshøjskoler.

Ifølge partierne bag forslaget er der behov for et bredere tilbud til dem, der ønsker at uddanne sig til lærer. Det argument giver prorektor på UC Syd Alexander von Oettingen ikke meget for. Ifølge ham er paletten af forskellige læreruddannelser bred nok.  

"Selvom læreruddannelsen er under én lov, er der et forskelligartet kor af læreruddannelser. Vi er ikke ens. Så jeg kan slet ikke forstå, at der skulle være behov for et bredere udbud. Desuden skal man huske på, at Danmark er et forholdsvis lille land. Vi snakker ikke et land med 90 millioner indbyggere. Så lad os samle kræfterne dér, hvor det giver mest værdi", siger han.

"Når man ser forslaget til uddannelsen i Herning, nævner de, at man skal tage udgangspunkt i børnene, den kristne kulturarv, dannelse og oplysningstraditionen. Jeg kender ikke nogen læreruddannelser i Danmark, der ikke forholder sig til den danske kulturarv, Grundtvig eller børnenes udgangspunkt. Så det fremstår som et forsøg på at lave en KLM-læreruddannelse (forkortelse for faget Almen dannelse Kristendomskundskab, livsoplysning og medborgerskab, red.), og det synes jeg ikke, at vi har brug for".

Trods sin hårde kritik af forslaget hilser Alexander von Oettingen arbejdsgruppens tanker og indspark velkommen. Til gengæld ærgrer han sig over, at så mange partier støtter forslaget.

"Min største anke - og det jeg er mest ked af - er det politiske niveau. De politiske partier cykler ligesom rundt mellem forskellige tilbud, muligheder og ideer. Først har vi set en politisk opbakning til Teach First. Nu er der så opbakning til det her forslag, som kræver, at man ændrer professionshøjskoleloven, og det er bestemt ikke småting. Det, synes jeg virkelig, er et problem".

Indfør mere praktik i starten og mindre i slutningen

Alexander von Oettingen advarer derfor mod, at udviklingsgruppen "bevidstløst foreslår mere praktik". Han mener, at praktikken bør gentænkes, så timingen og formen bliver ændret.

"De lærerstuderende ved godt, hvad skolen er, og hvad en lærer er, men deres viden beror på at være elev. Derfor skal uddannelsen meget hurtigt sætte dem i en situation, hvor de er lærer, så de får nogle erfaringer ude i praksis om, hvad det vil sige at stå ved katederet. For det er noget helt andet end at være elev. Slutningen af uddannelsen bør så handle om, hvad forskningen siger om god undervisning".

Uddannelsesministeren har ikke gjort det klart, om udviklingsgruppen må pege på forbedringer, der koster penge. Ifølge Alexander von Oettingen vil det være umuligt at skabe en markant bedre uddannelse uden flere penge.

"Man får, hvad man betaler for. Hvis vi vil have en bedre uddannelse, kræver det flere resurser. Det er helt klart. Jeg var selv læreruddanner fra 1989. Her kunne jeg bestemme over en fjerdedel af min tid. Hvis jeg ser på, hvad en adjunkt skal levere i dag, er der sket en voldsom forøgelse af effektiviteten. Vi kan ikke bede dem om at levere mere, for det er simpelthen ikke muligt. Det koster, hvis de studerende skal have mere tid med deres undervisere, og underviserne skal med ud i praktikken".

Powered by Labrador CMS