Teach First
5   8

Ingen statsstøtte til Teach First: Vil nu afsøge andre muligheder

Selvom en stor del af Folketingets partier på forhånd have ytret støtte til at sætte Teach First Danmark på finansloven, blev det ikke til nogen statsstøtte til det omdiskuterede læreruddannelsesprogram i denne omgang.

Det er ingen statslige støttekroner til Teach First Danmark på den finanslov, der blev præsenteret i søndags.

De Radikale havde ellers foreslået at støtte foreningen med i alt 18 millioner over de næste tre år, og der var positive reaktioner på forslaget fra Dansk Folkeparti, Venstre, Konservative og SF.

Direktør i Teach First Danmark Jesper Bergmann ærgrer sig over beslutningen, men glæder sig over, at foreningen kom i betragtning til en plads på finansloven.

"Først og fremmest er jeg meget stolt over, at vi som så ung en NGO allerede har været i betragtning til finansloven, og vi er meget glade for, at Radikale Venstre havde os med som en prioritet", siger han i skriftlig kommentar til folkeskolen.dk.

Artiklen fortsætter under banneret

Modtog massiv kritik

Under finanslovsforhandlingerne kom Teach First Danmarks program i massiv modvind. Tre uddannelseschefer fra landets læreruddannelser kaldte i et fælles indlæg på Skolemonitor foreningen for mest af alt at være en "rekrutteringskampagne", "der egentlig bare handler om at lave forretning".

Forperson for Lærerstuderendes Landskreds Rasmus Holme Nielsen kritiserede også foreningen i et indlæg på Skolemonitor sammen med formanden for Danske Studerendes Fællesråd og formanden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning.

De tre skrev, at det vil være begyndelse på en glidebane, hvis Teach First Danmark skulle ende på finansloven, fordi de mener, at det ville åbne op for en "statsstøttet privatisering af det videregående uddannelsessystem", som man bl.a. ser det i USA. Det er dog ikke selve læreruddannelsen, Teach First ønskede statsstøtte til - Teach First-lærerne går på en variant af meritlæreruddannelsen på en professionshøjskole, og udgiften hertil betales til professionshøjskolerne af lærernes kommunale arbejdsgiver.

Statstøtten skulle træde i stedet for den fondstøtte, som har finansieret opbygningen af Teach First Danmark med ansatte, rekruttering af kandidater og tilknytning af mentorer.

Teach First om kritikken: Bygger på misforståelser

I kølvandet på den massive kritik har Teach First Danmark valgt at tilføje en underside på foreningens hjemmeside med en lang række svar på, hvad de betegner som "misforståelser".

"Vi har lært meget af forløbet og fået en bedre forståelse for de argumenter, der også har været imod vores indsats. Vi mener, at de i flere tilfælde bygger på visse misforståelser. Men alt det vil vi naturligvis gerne have en dialog om. For det er oplagt, at vi sammen med KP og Absalon har vist, at vi kan bidrage til at løse en stor udfordring på de skoler, vi samarbejder med", fortæller Jesper Bergmann.

Skoler er blandt de mest oplagte finansieringskilder

Teach First Danmark har indtil nu været finansieret af fondsmidler fra otte bidragsydere, der tilsammen har støttet med tæt på 50 millioner. Helt efter planen udfases fondsstøtten senest næste år, og derfor ville Teach First Danmark have plads på finansloven.

Jesper Bergmann oplyser, at organisationen nu vil forsøge at afsøge andre muligheder for finansiering, og her peger direktøren på, at man formentlig vil forsøge at få flere indtægter fra skoler og kommuner. 

"Konsekvensen af ikke at være en del af finansloven for 2021 er at vi i det kommende år koncentrerer vores indsats i hovedstadsområdet, og at vi givetvis også må afvise kvalificerede ansøgere. Vi vil se på andre finansieringsmuligheder, og her vil skoler og kommuner være de iblandt de mest oplagte", siger Jesper Bergmann.

Gylddal har sendt støtteerklæring

Teach First Danmark har modtaget en række støtteerklæringer fra organisationer og kommuner. Den seneste kom i mandags fra Herlev Kommune og er underskrevet af borgmester Thomas Gyldal Pedersen, der også er formand for KL's børne- og undervisningsudvalg.

"Herlev Kommune har allerede ansat undervisere gennem Teach First, og oplevelsen er, at Teach First lærerne bidrager positivt på skolerne og bringer deres faglighed og baggrund i spil på gode måder", skriver Thomas Gyldal Pedersen i kommunens anbefaling. 

Siden 2015 har Teach First Danmark optaget 251 akademikere, der gerne vil omskoles til at blive folkeskolelærere, og med omkring 2.800 ansøgere har det ikke været svært at udfylde uddannelsespladserne.

Næste ansøgningsfrist til optagelse på Teach First Danmarks-program er 1. februar.


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
425 andre er allerede tilmeldt