Læreruddannelsen
4   53

Læreruddannelsen skuffer: Frafaldet er stadig tårnhøjt

Højere krav skulle føre til, at færre studerende forlader lærerstudiet før tid. Men nye tal viser, at lige så mange som før falder fra i løbet af uddannelsen. Senere i dag får politikerne den endelige evaluering af uddannelsen.

I 2012 vedtog Folketinget en ny reform af læreruddannelsen, der skulle gøre uddannelsen "fagligt stærkere og mere attraktiv". Reformen skulle løse en af læreruddannelsens største problemer - at rigtigt mange dropper ud i løbet af studiet.

Frafaldet skulle reduceres "væsentligt", lød det i den politiske aftale, som for første gang indførte et adgangskrav på uddannelsen.

Men det er ikke sket, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, som folkeskolen.dk har fået aktindsigt i.

Tallene viser, hvor mange der har pakket tasken og forladt lærerstudiet efter hvert år af uddannelsens fire studieår.

Artiklen fortsætter under banneret

Sådan har vi gjort

Folkeskolen.dk har fået Uddannelses- og Forskningsministeriets frafaldstal på landets læreruddannelser siden 2006. Folkeskolen.dk har sammenlignet den gennemsnitlige frafaldprocent i perioden fra 2006 til 2012 med det gennemsnitlige frafald under den nye læreruddannelse. 

For partierne bag den nye læreruddannelse, må tallene være trist læsning. For den ene årgang, som er nået helt igennem uddannelsen, forlod 31,5 procent undervejs studiet. Det er kun 0,1 procentpoint færre, end hvad der i gennemsnit faldt fra i perioden fra 2006 til 2012, hvor politikerne ændrede på adgangskravene til uddannelsen.

Tallene afslører også et uforandret frafaldsmønster igennem lærerstudiets fire studieår. Omtrent 15 procent er væk efter første år, 25 procent har forladt studiet efter senest to år og efter tredje år er lige under 30 procent ikke længere at finde på uddannelsen. Og sådan så det også ud, inden politikerne ændrede på uddannelsen.

Professionshøjskolerne: Årsagerne er mange

Det ærgrer formand for professionshøjskolerne Stefan Hermann, at lærerstudiet stadig kæmper med frafaldet.

"Vi har arbejdet meget med frafaldet. Men hverken reformen eller vores indsats er lykkedes tilstrækkeligt. Det er et stort problem, især når vi mangler lærere", fortæller han.

Ifølge Stefan Hermann har erfaringerne vist, at problemet er meget komplekst, og derfor er der mange årsager til det høje frafald.

Det blev indført med den nuværende uddannelse

Da politikerne ændrede ved læreruddannelsen, indførte de for første gang et adgangskrav til uddannelsen. Fra 2013 og frem har der været et krav om et karaktergennemsnit på 7 for at få direkte adgang til uddannelsen. Ansøgere med et lavere karaktergennemsnit skal gennem en optagelsessamtale.

Politikerne vedtog også, at de lærerstuderende fremover skulle uddannes til at kunne undervise i tre fag i stedet for to, hvoraf det ene skal være dansk eller matematik. Uddannelsen blev også gjort mere fleksibel ved at lade den være bygget op omkring moduler, som de studerende kan vælge i vilkårlig rækkefølge.

"Det er meget vanskeligt at finde en stringent forklaring på, hvorfor lige læreruddannelsen lider af det her problem mere end andre af professionsuddannelserne. Men historisk set har vi optaget en del studerende, som ikke har været sikre på, at skal arbejde i folkeskolen. Og så er der heller ingen tvivl om, at professionens vilkår og status også betyder noget for, om de studerende hænger i", siger han og tilføjer, at det under den nye læreruddannelse typisk er studerende med de laveste karakterer, der i dag falder fra, mens det tidligere også var studerende med høje karakterer, der forlod uddannelsen før tid.

Bondo: For få søger uddannelsen

Lærernes formand Anders Bondo Christensen kalder også frafaldet-problemet for "kompleks":

"Vi har en uddannelse, hvor alle bliver optaget, fordi vi har et ret lavt ansøgertal. Det betyder, at der er nogle, som ikke har læreruddannelsen som sit drømmestudie. Og så er jeg enig i, at det også er helt afgørende, hvad det er for et arbejde, de studerende kan se frem til at komme ud til efter studiet. Så det er enormt vigtigt, at lærerfaget er attraktivt", siger han.

Ifølge lærerformanden er et arbejde for at gøre lærerjobbet mere attraktivt et centralt element, hvis frafaldet skal mindskes.

"I det øjeblik lærerfaget bliver mere attraktivt, vil der være flere, som søger ind på uddannelsen. Det vil gøre, at vi i højere grad kun får de studerende, som har lærerfaget som sit brændende ønske. Når frafaldet på den finske læreruddannelse er langt mindre end i Danmark, så skyldes det, at ansøgertallet er så højt, at man nogen gange kun optager 10-20 procent af ansøgerne", siger han.

Studerende: Uddannelsen har brug for mere indhold

Hos de lærerstuderende påpeger forperson Jenny Maria Jørgensen, at datagrundlaget for frafaldet under den nuværende læreruddannelse stadig er forholdsvis spinkelt.

"Indtil videre er der kun to årgange, som er nået igennem uddannelsen, så vi skal passe på med at konkludere for meget. Men når det er sagt, så tyder det på, at vi stadig har et problem med, at mange ikke gennemfører studiet", siger hun.

Hun fortæller, at de forskellige læreruddannelser hver især har forsøgt sig med forskellige initiativer, der skulle nedbringe frafaldet.

"Det gør det bare endnu mere tankevækkende, at vi stadig står med det her høje frafald", siger hun.

Lærerstuderende: Giv lærerne bedre arbejdsvilkår

Forpersonen for de lærerstuderende tilslutter sig forklaringen om, at det høje frafald blandt andet er forbundet med den virkelighed, som de studerende står overfor at skulle træde ud i, hvis de vil være lærere.

"Derfor håber jeg, at man vil give lærere og især nyuddannede lærere bedre arbejdsvilkår for ellers tror jeg, at det bliver svært at nedbringe frafaldet. Et andet stort problem er, at vi går på en uddannelse, som ikke er et fuldtidsstudie. Vi har brug for mere tid med vores undervisere og medstuderende. Det er helt afgørende", siger hun og foreslår, at alle ansøgere til uddannelsen fremover skal tilbydes en samtale for at gøre dem mere klar på, om lærerstudiet er noget for dem.

Forsker: Reformer ser ikke ud til at kunne løse frafaldsproblemet

På DPU vurderer professor Jens Rasmussen, at de nyeste frafaldstal viser, at politiske reformer af uddannelsen ikke ændrer ved frafaldet.

"Med de nyeste tal kan vi se, at frafaldet har været stabilt over fire reformer af uddannelsen siden 1997. Så noget tyder på, at man ikke løser frafaldsproblemet ved at lave reformer. Måske skulle man begynde at kigge på andre forhold", siger han. 

Ifølge Jens Rasmussen kæmper læreruddannelsen i Norge også med et højt frafald, og her har reformer heller ikke ændret ved det.

"Det er kun i Finland, at man ikke kæmper med frafald. I Norge er uddannelsen blevet en kandidatuddannelse fra i år. Det er derfor for tidligt at vurdere effekten. Men vi kan se, at ansøgertallet ikke er steget, så her har man ligesom i Danmark ledige pladser på uddannelsen, selvom det er blevet en kandidatuddannelse", siger han.

Læreruddannelsen er inden for de seneste år blevet evalueret via tre delevalueringer og senere i dag offentliggøres den sidste og samlede evaluering af uddannelsen.

Det forventes, at offentliggørelsen vil være startskuddet på politiske drøftelser om mulige ændringer eller justeringer af uddannelsen.

Siden den første læreruddannelse i 1791 har uddannelsen foreløbig været igennem ti reformer.

Opdateret kl. 13.10:

Tidligere fremgik det af tabellen i artiklen, at frafaldet efter år 2 var på 28,6 procent. Det var forkert. Frafaldet efter to år var i perioden 2006-2012 på 25,2 procent. 


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
123 andre er allerede tilmeldt
Netværk for lærerstuderende

Vidste du, at du lige nu læser på et af Folkeskolens nye faglige netværk Lærerstuderende?

Tilmeld dig netværket og få en mail med ny faglig viden, forskning og erfaringsdeling.

Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.