Læreruddannelsen
0   25

Minister om ændringer af læreruddannelsen: De kan blive både små og store

Uddannelsesministeren vil ikke lægge sig fast på, om der er brug for store eller små ændringer af læreruddannelsen. ”Jeg vil faktisk ægte gerne have en dialog med sektoren først”, siger hun.

Fredag skete det langt om længe. Uddannelse- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) søsatte det længe ventede udviklingsarbejde, der skal pege på mulige ændringer af læreruddannelsen.

Udviklingsgruppen skal forholde sig til tre overordnede temaer, og gruppens ændringsforslag skal præsenteres til oktober næste år. Forslagene bliver startskuddet til politiske forhandlinger om uddannelsen.

Hvad er omfanget af de løsninger, du håber, at udviklingsgruppen kommer op med? Håber du hovedsageligt på løsninger inden bekendtgørelsen - og må forslagene koste penge?

Udviklingsgruppen skal drøfte tre temaer

A. Styrket praktik og praksissamarbejde.
B. Øget studieintensitet, større faglig progression samt bedre fastholdelse og rekruttering.
C. Stærkere vidensgrundlag for læreruddannelsen.

"Jeg har ikke på forhånd skrevet nogen konklusion, om det bliver inden for bekendtgørelsen, eller om det her bliver en kæmpestor reform. Jeg vil faktisk ægte gerne have en dialog med sektoren først og så tage de politiske drøftelser på ryggen ad det. Derfor er konklusionen heller ikke skrevet på mit bord", siger hun til folkeskolen.dk/lærerstuderende.

Artiklen fortsætter under banneret

"Jeg er ikke bange for at ændre på noget, hvis det viser sig, at der er brug for det, men det skal være i et tempo, hvor sektoren kan følge med, og hvor de føler ejerskab", tilføjer hun.

Minister: Uddannelsen kan justeres løbende

De kommende ændringer af uddannelsen skal være implementeret om halvandet år, så de står klar til de studerende, der starter på lærerstudiet sommeren 2022. Det betyder dog ikke, at læreruddannelserne ikke løbende må lave justeringer, slår ministeren fast.

"Tanken med det hele er, at vi meget gerne vil bygge videre på det meget engagerede arbejde, der allerede er i gang i sektoren på baggrund af evalueringen, hvor både uddannelsen og alle parterne rundt om er i gang med at tænke nyt og har justeret ting. Det arbejde må de meget gerne blive ved med og også bare gøre med det samme, hvis de kan se, at der er noget, de allerede kan gøre nu", siger Ane Halsboe-Jørgensen.

Har været drøftelser frem og tilbage

Ministeren har valgt, at det bliver Danske Professionshøjskoler, Kommunernes Landsforening, Lærerstuderendes Landskreds og Danmarks Lærerforening, der tilsammen skal udgøre udviklingsgruppen.

Ane Halsboe-Jørgensen fortæller, at der "har været drøftelser frem og tilbage" om, hvilke organisationer der skulle inviteres med.

"Det vigtigste for mig har været, at det blev en lille dynamisk gruppe med stort kendskab og ejerskab til hverdagen, og så skulle der være en lidt større gruppe, der er tætkoblet, så vi får alle perspektiverne på bordet", fortæller hun.

Her er dialoggruppen

Danmarks Lærerforening, Frie Skolers Lærerforening, Børne- og Undervisningsministeriet, Danske Professionshøjskoler (herunder Læreruddannelsens Ledernetværk), KL, Lærerstuderendes Landskreds, Dansk Magisterforening, Børne- og Kulturchefforeningen, Skolelederforeningen, Danmarks Private Skoler, Dansk Friskoleforening og Censorformandskabet for læreruddannelsen.

Ministeren har derfor valgt at knytte det, hun kalder for en dialoggruppe, der undervejs skal involveres i arbejdet. Denne gruppe består af en lang række organisationer.

Evaluering for snart to år siden

For snart to år siden lå der et grundigt tjek af læreruddannelsen klar med 19 konkrete anbefalinger til forbedringer. I kølvandet på evalueringen valgte daværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) at nedsætte en kommission, der for eksempel skulle undersøge mulighederne for en femårig læreruddannelse.

Den kommission valgte Ane Halsboe-Jørgensen at aflive til fordel for det, som hun har valgt at kalde for et udviklingsarbejde.

"Forskellen er, at det er forankret i hverdagen. Der sidder kun mennesker, der har fingrene helt nede i læreruddannelsen til daglig. Det betyder rigtigt meget for mig, at det er de input, vi bygger vores politiske drøftelser på", siger hun.

Læreruddannelsen lider af metaltræthed

Årsagen til kursskiftet er ifølge den socialdemokratiske uddannelsesminister, at der en metaltræthed på læreruddannelsen, fordi uddannelsen gang på gang har skulle implementere ændringer, der er kommet fra Christiansborg.

"Vi har i en årrække jævnligt kastet uddannelsen op i luften med store politiske reformer, og hver gang har man sagt: 'Denne her store reform er langtidsholdbar'. Og så få år efter, så har vi så sagt det samme igen bare med en ny reform".

"Derfor er der naturligt nok en vis metaltræthed ude på uddannelserne, fordi de sidder og føler, at de primært implementerer, og når de lige er færdige med det, så kommer den næste reform. Jeg vil være utrolig ked af det, hvis det er det, vi gjorde en gang til".

Brug for højere krav

En af evalueringens hovedkonklusioner var, at for mange lærerstuderende gennemfører uddannelsen med en "for ringe studieindsats", og at studiet ikke er gennemsyret af "en fælles, ambitiøs læringskultur".

Mener du, at der er behov for, at man stiller højere krav til de lærerstuderende?

"Jeg hører går igen og igen, at der er noget i forhold til blandt andet studieintensiteten og noget i forhold til frafaldet, vi skal have set på. Alt det fører mig i retning af, at der skal stilles nogle andre krav, og at der nogen steder skal skabes et andet læringsmiljø og studiemiljø".

"Det her fag er så vigtigt for vores børn og fremtid, og det skal vi kunne mærkes. Når man træder ind som ny studerende på en læreruddannelse i Danmark, skal man kunne mærke på studiemiljøet og intensiteten, hvor hårdt du skal arbejde, og hvor meget du skal stille dig på tæer for at kunne opnå det her".

Frafald er det evige problem

Læreruddannelsen har traditionelt været udfordret af et tårnhøjt frafald. Et af hovedformålene med den seneste reform af læreruddannelsen i 2013 var derfor at nedbringe frafaldet. Dog uden held.

Der står ikke noget om frafaldet i udviklingsgruppens ophav. Er det ikke en problemstilling, som udviklingsgruppen skal forholde sig til?

"Jeg tror, at rigtigt meget af det, gruppen skal forholde sig til fører til, at vi på sigt får en uddannelse, hvor folk har lyst til at blive. Det skal vi opnå via en høj studieintensitet og et studiemiljø, hvor der bliver stillet krav, og hvor man skal gøre sig umage".


Kommentarer

Man skal være registreret bruger for at skrive kommentarer på folkeskolen.dk. Som registreret bruger får du også mulighed for at tilmelde dig nyhedsbreve m.m.

OPRET PROFIL
{{ comment.author.name }} {{ '(' + comment.author.jobTitle + ')' }}
{{ comment.likeCount }}

{{ comment.title }}

Gem Annuler
Gemmer, vent venligst...
Klag
Kommentaren er slettet

MERE OM EMNET

Når du er logget ind, kan du vælge de emner du ønsker at abonnere på, og få nyt direkte på email. Login

LÆS OGSÅ

Lærerstuderendenetværket er for alle lærerstuderende samt andre med interessere for læreruddannelsen. I samarbejde med Lærerstuderendes Landskreds.

Læs mere om de faglige netværk
Nu får du et nyhedsbrev (inkl. fagrelevante annoncer) fra netværket. Du kan ændre dine valg af nyhedsbreve på din profilside.
399 andre er allerede tilmeldt